reparationspris på Omega Seamaster Diver 300
#1
Hej

Mit omega ur med ref.nr: 25945200 er netop holdt op med at fungere korrekt.
Mere præcist er det kronografen, der ikke fungerer. Der sker intet når jeg trykker på knapperne.
Derudover fungerer uret som det skal.

Min garanti er netop udløbet, og uret er blevet indleveret ved Hvelplund på strøget, som er kommet med et tilbud på 7000 kr,- for at få uret repareret. Lyder det som normalprisen, for en sådan reparation? Eller vil jeg kunne finde billigere alternativer?

Min forsikring vurderer at det er en indenfrakommende fejl, hvorfor de ikke vil dække reparationen. Jeg selv mener at fejlen er opstået pga. et stød el. lign.

Lyder det sandsynligt at et ur som før nævnt, pludselig holder op med at fungere, uden at dette skyldes en udefrakommende faktor ??

På forhånd tak og med venlig hilsen
Rasmus
Svar
#2
Hvis de er kommet med et tilbud ved de måske også hvorfor uret er gået i stykker - altså hvad der skal laves? Og det vil vel fortælle om det skyldes stød eller lignende.

Der må ikke være noget der er slidt og klar til udskiftning i et så ny ur efter min opfattelse.

Så enten har der været en fejl eller svaghed fra begyndelsen eller uret har været udsat for ublid behandling - tabt på gulvet eller stødt ind i en hård kant eller lignende.

7000 kr lyder som fuld service + reservedele - det skulle ikke være nødvendigt med et 2 år gammelt Omega.

vh baun
Svar
#3
Hvis uret som Baun skriver kun er 2 år gammelt, så burde det vel være omfatttet af omrga's 4 årige garanti på værk - men hvis uret er blevet vold tæsket, så er det tegnedrengen der skal i brug
/Anders
Tænk positivt .... det kunne være værre
Svar
#4
Uret er fra 2009 og med en 3 års garanti på urværket. (som nævnt netop er uløbet)

Uret har ikke været udsat for, hvad jeg vil betegne som voldsomme stød, og har aldrig været tabt. Så den høje reparationspris kom bag på mig. Gennerelt er jeg lettere skuffet - Uden at jeg har meget forstand på ure, formodede jeg at et ur som dette ville holde i rigtig mange år. Men efter blot 1 år, fik jeg udskiftet låsen p.g.a. slør, og nu efter 3 år er uret i stykker. Det lyder måske som voldsom behandling, men uret bliver ikke brugt til hverdag og jeg forsøger at være skånsom ved det, når jeg bruger det.

Derfor vil jeg være ekstra skuffet, hvis det vurderes at det har været en fejl i uret fra start, som først er kommet til udtryk nu, og min forsikring dermed ikke dækker fejlen.

Jeg vil formode, som baun nævner, at det er fuld service + reservedele. Jeg tager kontakt til Hvelplund i dag.
Svar
#5
Velkommen til forum, Rasmus

Dit ur indeholder Omegas cal. 3301. Et fint kolonnehjulschronograf værk, som går både godt og præcist. Omega havde dog i starten af cal. 3301 og 3303 urenes levetid lidt problemer med chrono reset funktionen. Efterhånden som denne fejl dukkede op, har Omega tilbudt at reparere disse fejl u.b. Geodoc har i denne tråd skrevet herom:

<!-- l --><a class="postlink-local" href="http://www.urforum.dk/forum/viewtopic.php?f=3&t=12114&hilit=reset&start=36" onclick="window.open(this.href);return false;">viewtopic.php?f=3&t=12114&hilit=reset&start=36</a><!-- l -->
De venligste hilsner, John
Svar
#6
Normalt , er der lidt tid til at reagere efter garantiens udløb , hvornår er det udløbet ?
Svar
#7
krstnsn Skrev:Hej

.
.
.

Min garanti er netop udløbet, og uret er blevet indleveret ved Hvelplund på strøget, som er kommet med et tilbud på 7000 kr,- for at få uret repareret. Lyder det som normalprisen, for en sådan reparation? Eller vil jeg kunne finde billigere alternativer?

Under alle omstændigheder - hvis AD og Omega mener du selv skal hænge på den regning så få uret tilbage og find en anden urmager....

Der er uden at love for meget urmagere rundt omkring der sikkert vil lave det for en del mindre end 7k!

Kommer du i den situation så ring lidt rundt - Halse - Ravnkilde - Mølbak - Krognos osv....

Vh. Jon
-------------------------------------
Ure? - Lidt af hvert vel....
Svar
#8
Tak for det joepete, jeg vil læse tråden igennem, og nævne det nede ved Hvelplund.

Michael.b : Medio 2012 udløb Omegas garanti.

tak for tippet gmt-geek, det vil jeg i det tilfælde gøre!
Svar
#9
Jeg har netop læst lidt om 3301 urværket, der bliver nævnt sidder i mit ur. Der står at man ikke bør indstille datoen, når uret stået imellem kl 10 og 2..
Er der nogen der kan forklare mig hvad det kan være?
Svar
#10
krstnsn Skrev:Jeg har netop læst lidt om 3301 urværket, der bliver nævnt sidder i mit ur. Der står at man ikke bør indstille datoen, når uret stået imellem kl 10 og 2..
Er der nogen der kan forklare mig hvad det kan være?
Det er korrekt, at for kaliber 3301 (-03) bør datojustering ikke foregå i tidsrummet 22 - 02.
I: Brugervejledninger til alle Ω kalibre, kan man konstatere, at tidsrummet, hvor man ikke skal justere dato findes (længere eller kortere) for snart sagt alle kalibre.
Årsagen er, at i det tidsrum er datoskiftemekanismen enten ved at gå i indgreb, eller er allerede i indgreb - hvorfor manuel betjening vil (kunne) beskadige mekanismen.

Det er derfor god praksis, at når man modtager et ur med dato, at man drejer viserne (langt) bort fra risiko zonen, før man betjener dato skiftet.
Ligeledes ved et nyt eller ukendt ur, er det en god ide, at "spole" viserne frem, og iagttage hvornår datoskiftet finder sted, for så er klokken 24, og uret kan stilles således, at det ikke skifter dato til middag.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)