08-09-2012, 03:51 PM
(jeg er ikke nogen ørn til at skrive, så bær over med mig)
Nogle kaldte det ligefrem modigt, da jeg købte mit første Paul Picot og selv synes jeg jo at det ikke behøvede meget mod, men blot at prisen var helt rigtig og så den nysgerrighed jeg altid har overfor nye mærker og anderledes ure.
At betragte dette køb som en investering er frafaldet fuldstændig i forhold til mit køb af mit Pam 87, som blot endte sin tid i boks. Min målsætning var et, lad os kalde det drømmeur der kunne tåle daglig brug og det ur jeg ville gå med det meste af tiden, hvilket ville indebære at uret kunne tåle en hårdhændet behandling og vand på forskellige niveauer.
Mit Pam kunne sagtens opfylde de krav, men endte med at komme videre, grundet økonomi og her efterfølgende er jeg meget glad for skiftet, men mere om det senere.
Først følger lige lidt historisk omkring mærket og så kommer mine egne erfaringer.
Paul Picot, er en virksomheden blev grundlagt i 1976 af Mario Boiocchi. Som sådan er det en ung virksomhed, der har formået, at finde sin niche blandt luksus ur på forholdsvis kort tid. Udviklingen af Paul Picot ure var med i den svære tid, hvor konkurrencen med japanske og amerikanske ure, udgjorde en hård tid for den schweiziske ur-industri.
Men Mario Boiocchi etablerede et selskab, der fokuserede på den schweiziske urmager tradition, og det på trods af udviklingen af elektroniske teknologier. Mario Boiocchi udviklede stilfulde urkasser, af høj kvalitet og havde samtidig fokus på sports-kronografer og dykkerure.
I begyndelsen, bevægede Paul Picot ure sig mest på det italienske ur-marked, men i 1990 overtog Paul Picot ure, en butik i Le Noirmont, Jura-regionen, i hjertet af den schweiziske urmager scene. I de år, producerede man Technicum watch - den automatiske chronograph med flyback funktion, dato, ugedag og reserve indikator.
I 1991 blev Paul Picot’s Chronograph, tildelt titlen "The Watch of the Year". I 1992 blev virksomheden, ledet af den talentfulde urmager Paul Picot, hvilket medførte et større salg, som til dels skyldtes et anderledes design med mange detaljer og den høje kvalitet på urene, med deres avancerede funktioner.
C-Type Le plongeurs er en model for dykkere, men også mange sejlere, foretrækker dette ur, som er lavet i mange forskellige udgaver. Der findes også en firkantet version af C-type Carré.
Firshire Tonneau -3000 Regulateur Limited Edtion. Urene er lavet i et begrænset oplag, som man ser det ved andre mærker og findes i stk. antal på kun 100 ure, ved specielle modeller.
Virksomheden producerer alt fra de klassiske modeller til smykkeure, tæt besatte med diamanter (pave) og ure i stort set alle materialer. De laver også ure på bestilling, hvis en kunde har helt specielle ønsker.
Skal man sætte en etikette på firmaets speciale, så må det være deres luksus-sportsure.
Mærket er ikke særlig udbredt hos os på de nordiske breddegrader, men bevæger vi os sydligere er det et meget kendt ur-mærke, blandt så mange andre.
Her følger min egen oplevelse af mærket og jeg vil ikke påstå at det bliver den store anmeldelse, men kommer med lidt ris og ros.
Da jeg første gang så uret, hos Poul Halse, var det ikke noget der fangede min opmærksomhed, men billederne var nu heller ikke speciel gode, så blot et ur i mængden der blev scannet igennem.
Senere vendte jeg tilbage af flere omgang, da uret kom på Ct-watches hjemmeside og da prisen kom ned i det leje man finder ude på de udenlandske sider, så begyndte det at blive rigtig interessant.
Uret var jo helt nyt og med sine 48 mm titanium’s kasse, var det et stort ur, men med en forholdsvis let kasse og uret vejer totalt omkring de 175 gram, hvilket giver en god fornemmelse på håndledet trods størrelsen.
Mit største ur fra Zeno er 55 mm, hvilket jeg kan bærer, men det er absolut max. Og nærmest en umulighed for de fleste. Normalt når jeg køber et ur, passer lænken første gang og sådan var det også med den gummirem der sad på mit nye Paul Picot. Den var som støbt til mit håndled, så det var første gode oplevelse.
Den næste gode oplevelse, var skiven, der i starten fik mig til at tøve, da den ikke havde en farve, som man ser flest, men her må man lade designeren få lidt kredit. Det er simpelthen en skive der skal opleves i alle lys-situationer, for pokker hvor er den smuk og let læselig, men det ser man kun i virkeligheden og slet ikke på noget foto.
Skivens layout kan man selvfølgelig diskuterer, for gennemskæringen af tal og måske ligefrem mangel på nogle tal, kan være en rædsom oplevelse i designet og her er jeg lidt på bar bund. Jeg er mest til de store skiver, hvor man ikke har gennemskåret tallene, men det ser man kun på et ur som mit Zeno, hvor der på Paul Picot uret hersker kaos i en eller anden grad, men den er jeg ikke helt blevet færdig med.
Noget andet er selve lumen på de selvlysende tal, hvor der ofte ved dykkerure er et meget kraftig lys, så er der her ikke noget at råbe hurra for, men når det er sagt, så kan man sagtens gennem natten se hvad klokken er og der er en utrolig dybde i skiven, som lidt mærkeligt kan betegnes som smukt (set med mine øjne).
Noget andet der har taget mig med storm er lunetten, som i starten kunne virke lidt voldsom, men den er blevet til en fantastisk udsmykning af uret og det er enten eller, altså jeg er blevet vild med den, set ud fra det samlede design, men på en mindre udgave, ville den måske ikke holde.
Så er der det med at bruge gummirem på et ur, hvilket aldrig har været min stærke side og den duft af vanilje (der skal tage svedlugten) er bestemt ikke min kop the. Remmen sidder sammen med et spænde der på alle måde lever op til et luksus-spænde, hvor man ikke skal brække negle for at åbne det og samtidig giver det en meget bedre oplevelse af at bære en gummirem, så alt i alt en god oplevelse (bortset fra lugten).
Der følger en meget gul rem med til uret ud over den sorte rem og når den er på, så kommer man i påskestemning det er helt sikkert. Uret skifter totalt udseende med den gule rem og bliver i den grad sport, sol og sommer og det er ret utrolig hvor meget en anderledes farve på en rem, kan ændre et ur. Jeg er tilbage ved den sorte rem og den bliver jeg ved, men var jeg yngre, så kunne det være den gule rem, som fik flest timer med uret.
Til slut vil jeg lige sige noget omkring præcisionen på uret, der sidder 24 timer på håndledet. Jeg har ganske enkelt aldrig haft et mekanisk ur, der gik så præcis. Så kan man sige at jeg har prøvet dårlige ure indtil nu, men jeg ved jo godt at der er de sædvanlige plus minus i løbet af en uge og en gang om måneden skal der lige justeres lidt.
Men uden pjat, så tror jeg at der vil gå meget lang tid inden jeg skal korrigerer uret, så det er ganske imponerende og værket er justeret optimalt hjemmefra, hvilket må stå for egen regning, men et eller andet kan de hos Poul Picot, så her er der topkarakter og jeg vil slutte med disse positive ord.
Vh. Michael Westermann
Et lille slideshow af uret
[url]"https://picasaweb.google.com/113023085305334426561/MakroAfPaulPicot#slideshow/5783957954562136194" onclick="window.open(this.href);return false;">https://picasaweb.google.com/1130230853 ... 4562136194[/url]
Nogle kaldte det ligefrem modigt, da jeg købte mit første Paul Picot og selv synes jeg jo at det ikke behøvede meget mod, men blot at prisen var helt rigtig og så den nysgerrighed jeg altid har overfor nye mærker og anderledes ure.
At betragte dette køb som en investering er frafaldet fuldstændig i forhold til mit køb af mit Pam 87, som blot endte sin tid i boks. Min målsætning var et, lad os kalde det drømmeur der kunne tåle daglig brug og det ur jeg ville gå med det meste af tiden, hvilket ville indebære at uret kunne tåle en hårdhændet behandling og vand på forskellige niveauer.
Mit Pam kunne sagtens opfylde de krav, men endte med at komme videre, grundet økonomi og her efterfølgende er jeg meget glad for skiftet, men mere om det senere.
Først følger lige lidt historisk omkring mærket og så kommer mine egne erfaringer.
Paul Picot, er en virksomheden blev grundlagt i 1976 af Mario Boiocchi. Som sådan er det en ung virksomhed, der har formået, at finde sin niche blandt luksus ur på forholdsvis kort tid. Udviklingen af Paul Picot ure var med i den svære tid, hvor konkurrencen med japanske og amerikanske ure, udgjorde en hård tid for den schweiziske ur-industri.
Men Mario Boiocchi etablerede et selskab, der fokuserede på den schweiziske urmager tradition, og det på trods af udviklingen af elektroniske teknologier. Mario Boiocchi udviklede stilfulde urkasser, af høj kvalitet og havde samtidig fokus på sports-kronografer og dykkerure.
I begyndelsen, bevægede Paul Picot ure sig mest på det italienske ur-marked, men i 1990 overtog Paul Picot ure, en butik i Le Noirmont, Jura-regionen, i hjertet af den schweiziske urmager scene. I de år, producerede man Technicum watch - den automatiske chronograph med flyback funktion, dato, ugedag og reserve indikator.
I 1991 blev Paul Picot’s Chronograph, tildelt titlen "The Watch of the Year". I 1992 blev virksomheden, ledet af den talentfulde urmager Paul Picot, hvilket medførte et større salg, som til dels skyldtes et anderledes design med mange detaljer og den høje kvalitet på urene, med deres avancerede funktioner.
C-Type Le plongeurs er en model for dykkere, men også mange sejlere, foretrækker dette ur, som er lavet i mange forskellige udgaver. Der findes også en firkantet version af C-type Carré.
Firshire Tonneau -3000 Regulateur Limited Edtion. Urene er lavet i et begrænset oplag, som man ser det ved andre mærker og findes i stk. antal på kun 100 ure, ved specielle modeller.
Virksomheden producerer alt fra de klassiske modeller til smykkeure, tæt besatte med diamanter (pave) og ure i stort set alle materialer. De laver også ure på bestilling, hvis en kunde har helt specielle ønsker.
Skal man sætte en etikette på firmaets speciale, så må det være deres luksus-sportsure.
Mærket er ikke særlig udbredt hos os på de nordiske breddegrader, men bevæger vi os sydligere er det et meget kendt ur-mærke, blandt så mange andre.
Her følger min egen oplevelse af mærket og jeg vil ikke påstå at det bliver den store anmeldelse, men kommer med lidt ris og ros.
Da jeg første gang så uret, hos Poul Halse, var det ikke noget der fangede min opmærksomhed, men billederne var nu heller ikke speciel gode, så blot et ur i mængden der blev scannet igennem.
Senere vendte jeg tilbage af flere omgang, da uret kom på Ct-watches hjemmeside og da prisen kom ned i det leje man finder ude på de udenlandske sider, så begyndte det at blive rigtig interessant.
Uret var jo helt nyt og med sine 48 mm titanium’s kasse, var det et stort ur, men med en forholdsvis let kasse og uret vejer totalt omkring de 175 gram, hvilket giver en god fornemmelse på håndledet trods størrelsen.
Mit største ur fra Zeno er 55 mm, hvilket jeg kan bærer, men det er absolut max. Og nærmest en umulighed for de fleste. Normalt når jeg køber et ur, passer lænken første gang og sådan var det også med den gummirem der sad på mit nye Paul Picot. Den var som støbt til mit håndled, så det var første gode oplevelse.
Den næste gode oplevelse, var skiven, der i starten fik mig til at tøve, da den ikke havde en farve, som man ser flest, men her må man lade designeren få lidt kredit. Det er simpelthen en skive der skal opleves i alle lys-situationer, for pokker hvor er den smuk og let læselig, men det ser man kun i virkeligheden og slet ikke på noget foto.
Skivens layout kan man selvfølgelig diskuterer, for gennemskæringen af tal og måske ligefrem mangel på nogle tal, kan være en rædsom oplevelse i designet og her er jeg lidt på bar bund. Jeg er mest til de store skiver, hvor man ikke har gennemskåret tallene, men det ser man kun på et ur som mit Zeno, hvor der på Paul Picot uret hersker kaos i en eller anden grad, men den er jeg ikke helt blevet færdig med.
Noget andet er selve lumen på de selvlysende tal, hvor der ofte ved dykkerure er et meget kraftig lys, så er der her ikke noget at råbe hurra for, men når det er sagt, så kan man sagtens gennem natten se hvad klokken er og der er en utrolig dybde i skiven, som lidt mærkeligt kan betegnes som smukt (set med mine øjne).
Noget andet der har taget mig med storm er lunetten, som i starten kunne virke lidt voldsom, men den er blevet til en fantastisk udsmykning af uret og det er enten eller, altså jeg er blevet vild med den, set ud fra det samlede design, men på en mindre udgave, ville den måske ikke holde.
Så er der det med at bruge gummirem på et ur, hvilket aldrig har været min stærke side og den duft af vanilje (der skal tage svedlugten) er bestemt ikke min kop the. Remmen sidder sammen med et spænde der på alle måde lever op til et luksus-spænde, hvor man ikke skal brække negle for at åbne det og samtidig giver det en meget bedre oplevelse af at bære en gummirem, så alt i alt en god oplevelse (bortset fra lugten).
Der følger en meget gul rem med til uret ud over den sorte rem og når den er på, så kommer man i påskestemning det er helt sikkert. Uret skifter totalt udseende med den gule rem og bliver i den grad sport, sol og sommer og det er ret utrolig hvor meget en anderledes farve på en rem, kan ændre et ur. Jeg er tilbage ved den sorte rem og den bliver jeg ved, men var jeg yngre, så kunne det være den gule rem, som fik flest timer med uret.
Til slut vil jeg lige sige noget omkring præcisionen på uret, der sidder 24 timer på håndledet. Jeg har ganske enkelt aldrig haft et mekanisk ur, der gik så præcis. Så kan man sige at jeg har prøvet dårlige ure indtil nu, men jeg ved jo godt at der er de sædvanlige plus minus i løbet af en uge og en gang om måneden skal der lige justeres lidt.
Men uden pjat, så tror jeg at der vil gå meget lang tid inden jeg skal korrigerer uret, så det er ganske imponerende og værket er justeret optimalt hjemmefra, hvilket må stå for egen regning, men et eller andet kan de hos Poul Picot, så her er der topkarakter og jeg vil slutte med disse positive ord.
Vh. Michael Westermann
Et lille slideshow af uret
[url]"https://picasaweb.google.com/113023085305334426561/MakroAfPaulPicot#slideshow/5783957954562136194" onclick="window.open(this.href);return false;">https://picasaweb.google.com/1130230853 ... 4562136194[/url]
Med venlig hilsen Michael
Elsker når ure kommer med en historie
Elsker når ure kommer med en historie