09-07-2012, 03:14 PM
To ure fra hver sin ende af pris skalaen, men med det til fælles, at de er blandt hver deres producents ypperste dykkerure. Hver af klokkerne ”slås med sit” i forhold til meninger og holdninger fra det generelle publikum, og urene vil sandsynligvis sjældent finde vej til den samme ur kasse i et givet hjem. Hertil er deres signal værdi simpelthen for forskellige, og folk er måske også generelt til den ene producent frem for til den anden. Måske, for i virkeligheden burde man stifte bekendtskab med begge modeller på et eller andet tidspunkt i sit liv, vil jeg påstå. Hvorfor dog det, kunne man spørge, og det vil jeg i nedenstående gennemgang forsøge at besvare efter bedste evne.
Denne sammenligning af to divere er på forhånd en meget vanskelig opgave, da priserne på urene er meget forskellige. En DeepSea koster 76.750 DKK nyt i dagens Danmark, imens Marinemasteren kan købes for 15.000 DKK hos EU forhandler. Desværre har ingen danske forhandlere adgang til at sælge modellen, og det er faktisk ærgerligt, efter min mening. Der er altså en prisforskel på hele 60.000 DKK inden vi overhovedet har påbegyndt denne lille sammenligning, og man kunne straks få den tanke, at det vil blive no contest med en hurtig knock out i første runde til fordel for DeepSea. Sådan skal det imidlertid ikke gå, så her til at begynde med, ”strippes” DeepSea for sine åbenlyse fordele, for at kunne gå i nærmere infight med Marinemasteren.
DeepSea´en er vandtæt til hele 3900 meters dybde, og gør brug af meget avancerede løsninger, for at kunne holde til det ekstreme tryk, som der vil være på sådan en dybde. Titanium bagkassen kan således give sig let, og man kan dermed sige, at Rolex har skabt en klokke, som ”arbejder” med elementerne i nogen grad. Flot tænkt, og samtidig hermed, gør titanium bagkassen også, at uret er super behageligt mod håndleddet. DeepSea har også visere og markeringer i det ædle metal hvidguld, og lynetten er keramisk. På lænken har man indarbejdet en Glidelock funktion, som med garanti ikke er billig at fremstille, men som i praksis fungerer som en drøm, og som bidrager til en rigtig god bærekomfort når uret er på armen – under alle tænkelige forhold. Rolex´ krone konstruktion er blandt de bedste på markedet, efter min mening, og på DeepSea er det heller ingen undtagelse, at der er monteret en ypperlig krone med en fantastisk effektiv vandtætningsfunktion. Som det kan læses af det foregående, er jeg meget begejstret for DeepSea´en på mange områder, og det er helt klart det af de ure, som jeg har ejet, som er mest gennemført på alle de parametre, som jeg almindeligvis lægger vægt på. Men gør det så, at ingen andre divere duer? Bestemt ikke! Og Marinemasteren leverer en lang række svar på, hvorfor den kan byde DeepSea op til dans, og også hvorfor uret har så trofaste beundrere, som det har.
Lige som DeepSea designet, bygger Seikos Marinemaster design også på tidligere tiders Seiko divere. Modellen kan dermed anskues som værende en intern hommage til tidligere modeller, og hermed holder Seiko fast i nogle af de løsninger, som de selv har tilvejebragt i deres jagt på at konstruere en god professionel diver. Her er særligt helium escape pakningen værd at nævne. Denne L-formede pakning, som sidder lige ved glasset, sørger for, at der ikke i selve urkassen skal være huller eller ekstra kroner, for at helium kan passere under opstigning fra større dybder. Seiko er altså gået ud fra den filosofi, at ”vand indgangene” til urværket skal være så få som mulige, og derfor har de også skabt kasse i en monocoque konstruktion, så der ikke er en påskruet bagkasse. Dermed kan vand kun trænge ind ved kronen og ved glasset. Her kommer så også mit første kritik punkt af selve Marinemasteren: krone pakningen. For selv om denne er kraftig og stor, så sidder der altså kun én til at holde vandet ude med. Seiko kunne med få ændringer ret enkelt have lavet en bedre og mere sikker konstruktion, som også ville sikre uret en langt højere vandtæthedsrating, end de 300 meter, som uret i sin nuværende form har. At Seiko ikke allerede har foretaget denne ændring skyldes sandsynligvis, at producenten har en ret pragmatisk tilgang til konstruktionen af divere: intet menneske overlever alligevel på 300 meters dybde, så at sikre uret denne vandtæthedsgrad er ”alt rigeligt”. Sådan kan man næsten høre argumentet genklinge i produktionen.
Når denne anke er nævnt, så bør uret styrker naturligvis også med: jeg er vild med urets kraftige time- og minutvisere. De er børstede og har en flot finish, og de gør uret let at aflæse under alle tænkelige forhold. Markeringerne er smukt indrammede og har en fantastisk god lume. Dato baggrunden er holdt i mat stål, så den matcher visere og markeringer, og det er en super fin detalje, synes jeg.
Lynetten er et kapitel for sig, og jeg kan uden tøven sige, at den er den bedst konstruerede lynette, sammen med DeepSea´ens, som jeg endnu har prøvet. Den er ION plated og klikker med dejlige faste 120 klik rundt. Den er en fryd at betjene, og den har den helt rette modstand, ligesom den også er æstetisk smuk med ION platingens spil i forskelligt lys. Den er meget ridsefast men dog ikke så ridsefast som DeepSea´ens keramiske lynette.
Marinemasterens urkasse er smukt forarbejdet, og der er blevet plads til både børstet og blankt stål ligesom der også er buer og små facet kanter på sider og ved horn. DeepSea´en er også smukt forarbejdet, men den er holdt i et lidte mere lige og stringent look med børstet og blankt stål som æstetiske virkemidler.
Marinemasterens krone er ubeskyttet og DeepSea´ens krone sidder velbeskyttet blandt to meget brede”skuldre”. Marinemasterens krone placering kl. 4 gør dog uret en kende mere behageligt ned mod håndroden, så her er det lidt op til personlig præference, hvad man synes bedt om ved de to klokker.
DeepSea har et kraftigt safirglas uden AR coating monteret, og Rolex har arbejdet hårdt på at anvende skive- og visermateriale, som alligevel gør, at uret er let aflæseligt også i sollys. Det er ikke lykkedes til perfektion, og glasset kaster da også en masse refleksioner af sig ved daglig brug. Helt så ”slem” er Marinemasteren ikke, og man kan ret let under alle forhold aflæse klokken. Seiko anvender en helt speciel form for Hardlex glas til deres Marinemaster, og selv om mange foretrækker safirglas på deres ure, så er der en fin konstruktionsmæssig årsag til, at producenten holder fast i sit Hardlex glas – og det kan jeg godt lide. Glasset er i øvrigt til at betale for rimelige penge, skulle uheldet være ude, og det tæller jo også med på plus kontoen, synes jeg.
Begge producenter har lænker, som kan udvides mens uret bæres på armen. Rolex´ løsning er længder bedre end Seikos, men sidstnævnte løsning fungerer dog upåklageligt, og er en fin ”feature” at have på sin klokke. Rolex DeepSea får ofte kritik for at lænken taper ind fra 21mm ved kassen til kun 17mm ved claspen. Lænken bærer dog uret godt, så jeg er ikke enig i denne kritik, men her spiller personlig smag og præference jo ind igen. DeepSea´ens lænke har ikke et perfekt fit ved hornene, og således stikker et lille stykke af endeleddet ud, og det er altså ikke godt nok for et ur i denne prisklasse, som ellers gør det så super godt på mange områder. Det er en om´er! På Marinemasteren så mange gerne, at lænken havde været 22mm ved kassen, og at leddene på lænken var holdt ensartet børstet, frem for at have blanke slibninger to steder ved midten. Igen, så mener jeg, at lænken bærer uret godt, og så kan det jo være et fedt, om den er 22mm eller 20mm ved kassen. Jeg kan godt lide det blanke spil på lænken, men jeg kan også sagtens forstå det æstetiske argument for at have holdt det blanke ude af designet.
På værk siden indeholder Rolex det gode og robuste cal. 3135 imens Seiko gør brug af et neddroslet Grand Seiko værk, som i Marinemasteren kaldes 8L35. Begge værker er robuste uden at være horologiske vidundere. Rolex værket er justeret i flere positioner og for temperaturer i forhold til 8L35 værket i Marinemasteren, så DeepSea´en har lige fået ”fintunet” mekanikken noget mere end Seiko klokken. Seiko opererer også med en noget større gang afvigelse end Rolex, men i praksis vil 8L35 værket performe ret præcist, og det er jo det væsentligste.
Er man til super god value for money, hvor design, byggekvalitet og et rimeligt værk til en ok pris summes sammen, så skal man have fat i en Seiko Marinemaster 300. Uret er super godt bygget, og til prisen er det vanskeligt at kræve mere, synes jeg. Uret vil kunne holde i mange år fremover, og det er for mig ingen overraskelse, at Seiko med denne model kan bide skeer med nogle af de mere kendte producenter på det europæiske marked. Seiko har dog blandt nogle mennesker et ”billig mærke” prædikat, og det er en stor skam, såfremt dette skulle afholde nogle fra at prøve en Marinemaster – for velbygget, dét er uret altså.
DeepSea´en er for mig indbegrebet af historiske elementer i en moderne indpakning. Det er en diver, hvor der ikke er gået på kompromis nogen steder, og det fornemmer man med det samme, når man står med uret i hånden. Hvorvidt det så er 5 gange bedre bygget end Marinemasteren, det kan man jo altid diskutere. Som anført i indledningen, så hidrører disse to klokker i hvert sit segment, og det vil derfor nok være vidt forskellige købere til de to modeller. Som urtosse burde man dog ikke snyde sig selv for på et tidspunkt at have prøvet begge. Vi er jo ikke tosser for ingen ting
Denne sammenligning af to divere er på forhånd en meget vanskelig opgave, da priserne på urene er meget forskellige. En DeepSea koster 76.750 DKK nyt i dagens Danmark, imens Marinemasteren kan købes for 15.000 DKK hos EU forhandler. Desværre har ingen danske forhandlere adgang til at sælge modellen, og det er faktisk ærgerligt, efter min mening. Der er altså en prisforskel på hele 60.000 DKK inden vi overhovedet har påbegyndt denne lille sammenligning, og man kunne straks få den tanke, at det vil blive no contest med en hurtig knock out i første runde til fordel for DeepSea. Sådan skal det imidlertid ikke gå, så her til at begynde med, ”strippes” DeepSea for sine åbenlyse fordele, for at kunne gå i nærmere infight med Marinemasteren.
DeepSea´en er vandtæt til hele 3900 meters dybde, og gør brug af meget avancerede løsninger, for at kunne holde til det ekstreme tryk, som der vil være på sådan en dybde. Titanium bagkassen kan således give sig let, og man kan dermed sige, at Rolex har skabt en klokke, som ”arbejder” med elementerne i nogen grad. Flot tænkt, og samtidig hermed, gør titanium bagkassen også, at uret er super behageligt mod håndleddet. DeepSea har også visere og markeringer i det ædle metal hvidguld, og lynetten er keramisk. På lænken har man indarbejdet en Glidelock funktion, som med garanti ikke er billig at fremstille, men som i praksis fungerer som en drøm, og som bidrager til en rigtig god bærekomfort når uret er på armen – under alle tænkelige forhold. Rolex´ krone konstruktion er blandt de bedste på markedet, efter min mening, og på DeepSea er det heller ingen undtagelse, at der er monteret en ypperlig krone med en fantastisk effektiv vandtætningsfunktion. Som det kan læses af det foregående, er jeg meget begejstret for DeepSea´en på mange områder, og det er helt klart det af de ure, som jeg har ejet, som er mest gennemført på alle de parametre, som jeg almindeligvis lægger vægt på. Men gør det så, at ingen andre divere duer? Bestemt ikke! Og Marinemasteren leverer en lang række svar på, hvorfor den kan byde DeepSea op til dans, og også hvorfor uret har så trofaste beundrere, som det har.
Lige som DeepSea designet, bygger Seikos Marinemaster design også på tidligere tiders Seiko divere. Modellen kan dermed anskues som værende en intern hommage til tidligere modeller, og hermed holder Seiko fast i nogle af de løsninger, som de selv har tilvejebragt i deres jagt på at konstruere en god professionel diver. Her er særligt helium escape pakningen værd at nævne. Denne L-formede pakning, som sidder lige ved glasset, sørger for, at der ikke i selve urkassen skal være huller eller ekstra kroner, for at helium kan passere under opstigning fra større dybder. Seiko er altså gået ud fra den filosofi, at ”vand indgangene” til urværket skal være så få som mulige, og derfor har de også skabt kasse i en monocoque konstruktion, så der ikke er en påskruet bagkasse. Dermed kan vand kun trænge ind ved kronen og ved glasset. Her kommer så også mit første kritik punkt af selve Marinemasteren: krone pakningen. For selv om denne er kraftig og stor, så sidder der altså kun én til at holde vandet ude med. Seiko kunne med få ændringer ret enkelt have lavet en bedre og mere sikker konstruktion, som også ville sikre uret en langt højere vandtæthedsrating, end de 300 meter, som uret i sin nuværende form har. At Seiko ikke allerede har foretaget denne ændring skyldes sandsynligvis, at producenten har en ret pragmatisk tilgang til konstruktionen af divere: intet menneske overlever alligevel på 300 meters dybde, så at sikre uret denne vandtæthedsgrad er ”alt rigeligt”. Sådan kan man næsten høre argumentet genklinge i produktionen.
Når denne anke er nævnt, så bør uret styrker naturligvis også med: jeg er vild med urets kraftige time- og minutvisere. De er børstede og har en flot finish, og de gør uret let at aflæse under alle tænkelige forhold. Markeringerne er smukt indrammede og har en fantastisk god lume. Dato baggrunden er holdt i mat stål, så den matcher visere og markeringer, og det er en super fin detalje, synes jeg.
Lynetten er et kapitel for sig, og jeg kan uden tøven sige, at den er den bedst konstruerede lynette, sammen med DeepSea´ens, som jeg endnu har prøvet. Den er ION plated og klikker med dejlige faste 120 klik rundt. Den er en fryd at betjene, og den har den helt rette modstand, ligesom den også er æstetisk smuk med ION platingens spil i forskelligt lys. Den er meget ridsefast men dog ikke så ridsefast som DeepSea´ens keramiske lynette.
Marinemasterens urkasse er smukt forarbejdet, og der er blevet plads til både børstet og blankt stål ligesom der også er buer og små facet kanter på sider og ved horn. DeepSea´en er også smukt forarbejdet, men den er holdt i et lidte mere lige og stringent look med børstet og blankt stål som æstetiske virkemidler.
Marinemasterens krone er ubeskyttet og DeepSea´ens krone sidder velbeskyttet blandt to meget brede”skuldre”. Marinemasterens krone placering kl. 4 gør dog uret en kende mere behageligt ned mod håndroden, så her er det lidt op til personlig præference, hvad man synes bedt om ved de to klokker.
DeepSea har et kraftigt safirglas uden AR coating monteret, og Rolex har arbejdet hårdt på at anvende skive- og visermateriale, som alligevel gør, at uret er let aflæseligt også i sollys. Det er ikke lykkedes til perfektion, og glasset kaster da også en masse refleksioner af sig ved daglig brug. Helt så ”slem” er Marinemasteren ikke, og man kan ret let under alle forhold aflæse klokken. Seiko anvender en helt speciel form for Hardlex glas til deres Marinemaster, og selv om mange foretrækker safirglas på deres ure, så er der en fin konstruktionsmæssig årsag til, at producenten holder fast i sit Hardlex glas – og det kan jeg godt lide. Glasset er i øvrigt til at betale for rimelige penge, skulle uheldet være ude, og det tæller jo også med på plus kontoen, synes jeg.
Begge producenter har lænker, som kan udvides mens uret bæres på armen. Rolex´ løsning er længder bedre end Seikos, men sidstnævnte løsning fungerer dog upåklageligt, og er en fin ”feature” at have på sin klokke. Rolex DeepSea får ofte kritik for at lænken taper ind fra 21mm ved kassen til kun 17mm ved claspen. Lænken bærer dog uret godt, så jeg er ikke enig i denne kritik, men her spiller personlig smag og præference jo ind igen. DeepSea´ens lænke har ikke et perfekt fit ved hornene, og således stikker et lille stykke af endeleddet ud, og det er altså ikke godt nok for et ur i denne prisklasse, som ellers gør det så super godt på mange områder. Det er en om´er! På Marinemasteren så mange gerne, at lænken havde været 22mm ved kassen, og at leddene på lænken var holdt ensartet børstet, frem for at have blanke slibninger to steder ved midten. Igen, så mener jeg, at lænken bærer uret godt, og så kan det jo være et fedt, om den er 22mm eller 20mm ved kassen. Jeg kan godt lide det blanke spil på lænken, men jeg kan også sagtens forstå det æstetiske argument for at have holdt det blanke ude af designet.
På værk siden indeholder Rolex det gode og robuste cal. 3135 imens Seiko gør brug af et neddroslet Grand Seiko værk, som i Marinemasteren kaldes 8L35. Begge værker er robuste uden at være horologiske vidundere. Rolex værket er justeret i flere positioner og for temperaturer i forhold til 8L35 værket i Marinemasteren, så DeepSea´en har lige fået ”fintunet” mekanikken noget mere end Seiko klokken. Seiko opererer også med en noget større gang afvigelse end Rolex, men i praksis vil 8L35 værket performe ret præcist, og det er jo det væsentligste.
Er man til super god value for money, hvor design, byggekvalitet og et rimeligt værk til en ok pris summes sammen, så skal man have fat i en Seiko Marinemaster 300. Uret er super godt bygget, og til prisen er det vanskeligt at kræve mere, synes jeg. Uret vil kunne holde i mange år fremover, og det er for mig ingen overraskelse, at Seiko med denne model kan bide skeer med nogle af de mere kendte producenter på det europæiske marked. Seiko har dog blandt nogle mennesker et ”billig mærke” prædikat, og det er en stor skam, såfremt dette skulle afholde nogle fra at prøve en Marinemaster – for velbygget, dét er uret altså.
DeepSea´en er for mig indbegrebet af historiske elementer i en moderne indpakning. Det er en diver, hvor der ikke er gået på kompromis nogen steder, og det fornemmer man med det samme, når man står med uret i hånden. Hvorvidt det så er 5 gange bedre bygget end Marinemasteren, det kan man jo altid diskutere. Som anført i indledningen, så hidrører disse to klokker i hvert sit segment, og det vil derfor nok være vidt forskellige købere til de to modeller. Som urtosse burde man dog ikke snyde sig selv for på et tidspunkt at have prøvet begge. Vi er jo ikke tosser for ingen ting
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Willy
