Førstegangskøber!
#1
Hej alle,

Nu har jeg i længere tid fulgt med her på forummet - og i endnu længere tid været forelsket i Rolex, så jeg synes det er på tide at komme ud af busken!

Jeg har i rigtig mange år haft et overordentlig kærligt øje til Submarineren, og efter at være kommet i den heldige situation, at jeg fik arbejde lige efter mine studier, ser det nu også ud som om, at jeg snart har den fornødne kapital.

Jeg har dog et par spørgsmål inden da:
1. Mine forældre har selv Rolex ure, og de er meget store fortalere for at man skal have dato på. Men kan jeg se, på de fleste af indlæggene her, at folk generelt vælger uden dato. Hvordan kan det være? Er det personlige præferencer eller er det det fordi de store ikoner også havde uden dato?
2. Jeg læste at der kommer et ny version af Submarineren - Er det værd at vente på dette, eller skal man slå til nu? Hvad er forskellene på de to versioner?
3. Kan det stadig betale sig, at købe uret i udlandet, for derved at spare på en favorable valutakurs og andet?

Det tror jeg umiddelbart er det. - Jeg kan yderligere fortælle, at jeg på ingen måde er nogen samler, og at det skal være et helt "normalt" hverdagsur. Jeg går pt. ikke med ur, da jeg lidt firkantet mener at jeg ikke vil spilde penge på et ur, der ikke er det rigtige!

På forhånd tak for hjælpen!
Svar
#2
Hvad angår dato skal du skal købe det ur du selv synes bedst om. Det er dig der skal leve med det hver dag. Med Rolex sportsmodeller gør du en fornuftig investering i begge tilfælde.
Med venlig hilsen
Jesper

I kassen pt.:
Breitling SuperOcean A17360
Breitling Avenger Seawolf titanium E17370
Rolex GMT Master II 16710
Omega Planet Ocean 2200.50.00
Maurice Lacroix Pontos PT6048
Junghans Automatic cal. 651.10 (1969)
Svar
#3
Velkommen til!!

Helt firkantet kan man sige at Rolex er det sikre valg, næsten uanset hvad du vælger.

Der kommer en ny version af Sub No Date senere på året. Den har fået ny kasse, skive, lynette og lænke/lås. Teknisk kan man sige at den er noget anderledes end sin forgænger - På godt og ondt. Sub Date kom i en ny version i 2010 mener jeg det var. Den har de samme features som den kommende Sub uden dato....
Purister vil nok sværge til de "gamle"modeller - Jeg er selv en af dem. Det har for mig noget at gøre med dimensionerne på den nye kasse, og især hornene som er blevet noget federe. Selve uret har sådan set den samme diameter, den har bare spist godt Icon_smil. Jeg bryder mig ikke om det "chunky" look urene har fået. Derudover har de nye modeller fået keramisk krans som gør den meget "bling". Den er meget blank at se på og koster i øvrigt kassen hvis du balrer den. Keramik er et såkaldt skørt materiale. Det er meget ridsefast, men desværre ikke så stødsikkert. Taber du det på gulvet risikerer du (udover buler i uret) at kransen splintrer....
På de gamle modeller er der tale om et indlæg i aluminimum som koster ca 500 kr at skifte og som måske ikke er så ridsefast, men som tilgengæld får lidt karakter når man bruger det og det får de første små ridser.
Lænken er forbedret en del og låsen er et kapitel for sig. Det fåes vidst ikke ret meget bedre i dag. De gamle lænker føles ikke helt så lækre, omend de kan holde til det meste.

Om man vil ha med eller uden dato handler nok i høj grad for de fleste om hvorvidt man kan leve med cyclopsen over datohjulet. Jeg kan personligt ikke og har af samme grund valgt den gamle model Sea-Dweller som har dato, men ingen Cyclops.....

Der kan godt være penge at spare på at finde uret i udlandet - Og jeg vil nok råde dig til at gøre det nu her. Rolex priserne stiger i dag med 10%, og dette vil også slå igennem på brugtmarkedet. Så det er nok med at hugge til nu her.

Håber det kunne hjælpe dig lidt på vej.

/Morten
Svar
#4
Find en 14060M COSC, en af de sidste - hvis det er 2 eller 3 år gammel er et fedt, fuldstændigt.
Men kantstensudskrivningen er betalt af en anden køber.
Et andet mulighed er at snakke personligt (ikke i fonen) med en Rolex AD i provinsen og se, hvor god et tilbud de kan komme med.
Uanset hvor meget mere harmoniske den "gamle" kassedesign er, tvivler jeg at AD´er kommer at sælge mange af dem for listepriser, når den nye, klodset model med den skrøbelige keramiske lynette er lige ved trapperne.
Husk at få fat af en COSC udgave - Rolex skifter fra en ikke-chronometer certificeret til en COSC lige i midten af Z-serie.
Og så skal de ikke koste meget over 28K, nyt eller et-par år gammel "som ny" (naturligtvis med alle papirer, kasse osv).
Held og lykke !
John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#5
Jeg er så tilhænger af den nye Sub. Kassen er lidt kraftigere og designet synes jeg er fedt. Desuden er uret opgraderet på alle visuelle punkter herunder lænken og krans som ikke fås bedre.
Hvis du vil google lidt hedder den gamle Sub med dato 16610 og den nye 116610. Den gamle uden dato 14060 og den nye 114060.
Uanset model har du et kvalitets ur med en historie helt tilbage til 50'erne i et design der har holdt i alle årene.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)