24-02-2012, 02:25 PM
De fleste mener nok der er rigtig lang tid til d. 29. August 2015, og at det nok bare en tilfældig dag.
For mig er det dog en helt speciel dag, som jeg glæder mig rigtig meget til. Hvorfor så det? - Det kræver faktisk en lidt længere forklaring, som jeg vil forsøge at give her nedenfor.
Lad mig indledningsvis advare om, at hvis man læser videre kan det muligvis medfører månesyge. Så er I advaret.
De fleste er nok helt klar over hvorfor månen har forskellige faser og hvordan de fremkommer. Nedenstående billede giver en fin illustration af månes rotation omkring jorden og hvordan solen belyser månen.
Månen bevæger sig over himlen, og står op og går ned igen som solen. Månen er dog ikke kun på nattehimlen, men kan også i perioder ses på himlen i løbet af dagen.
Den del af månen vi kan se på jorden bestemmes af, hvordan månen står i forhold til jorden og solen.
En månefase er defineret som den periode det tager fra månen er fuld til den bliver fuld igen. (Rotationen omkring jorden)
Perioden fra vi ser en fuldmåne til vi kan se den næste fuldmåne er 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 2,9 sekunder. Dette kaldes en synodisk måned [En. synodic].
Denne periode er dog ikke den samme, som månen er om at rotere en gang rundt om jorden.
Månen foretager en 360 graders rotation omkring jorden på kun 27 dage, 7 time, 43 minutter og 11.5 sekunder. Dette kaldes en siderisk måned [En. sidereal].
At vi så ikke kan se en fuldmåne efter månen har foretaget en 360 graders rotation omkring jorden skyldes, at jorden (og dermed også månen) har flyttet sin position i forhold til solen.
Dette og forskellen på en synodisk og siderisk måned er illustreret nedenfor.
Det giver visse udfordringer i forhold til en præcis månefase, da månefasens periode på 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 2,9 sekunder jo svarer til 29,5305891 dage.
For mit vedkommende - eller rettere sagt for mit ur, er en månefase afrundet til 29,5 dag. Denne afrunding vil de fleste jo finde rimelig. Det er jo trods alt kun 44 minutter og 2,9 sekunder vi taler om.
Hvorfor har man så valgt netop at afrunde til 29,5 dage. Det skyldes, at en månedisk kan konstruerer med to måner og 59 tænder.
Dette giver jo så en månefase længde på 29,5 dage. Denne type månedisk er meget udbredt og vel også den mest almindelige.
Månedisken rykker et tak frem i døgnet, dette gøres via en påvirkning fra dato eller kalender modulet. I forhold til at stille månefasen giver denne konstruktion med 59 tænder dog brugeren visse udfordringer.
Som konsekvens af de 59 tænder, vil kun en måne på disken kunne være i centrum. Den anden måne vil ved ”fuldmåne” være lige før centrum eller lige efter centrum.
Dette er forsøgt illustreret her:
Det ses ved ”Tooth 59”, at månen er i center. På modsatte side af månedisken er månen ved ”Tooth 29” lige før center og ved ”Tooth 30” lige efter center i månedisplayet.
At dette har så stor betydning kræver nok, at man har en vis trang til præcision. Indrømmet - dette har min interesse.
I en tidligere post har jeg forsøgt at vise overvejelserne om, hvordan månedisken bør indstilles. Her kommer vi nu frem til den interessante dato 29. August 2015.
Hvorfor er den dato så noget særligt. Jo her vil det være fordelagtig at stille min månedisk en halv rotation frem, således at månen ved ”tooth 59” står i center ved fuldmåne d. 29. August 2015.
Således vil jeg kunne opnå en tilnærmelsesvis korrekt gengivelse af fuldmåne frem til d. 2. Januar 2018.
Klik på billedet for en større version
Mit ønske om, at fuldmåne i løbet af dagtimerne vises af månen ved ”Tooth 59” og fuldmåne i nattetimerne vises af månen ved henholdsvis ”Tooth 29” og ”Tooth 30” må dog opgives.
Dog er ovenstående periode en tilfredsstillende præcision, af en månedisk der afviger med 44 minutter og 2,9 sekund pr. månefase. Eller sagt på en anden måde, en afvigelse på 1 dag pr. 2,6 år.
De bedste hilsner
BobT
Kilder:
Diverse urfora
Wikipidia
GeoAstro.htm
ulyssenardin.watchprosite.com
For mig er det dog en helt speciel dag, som jeg glæder mig rigtig meget til. Hvorfor så det? - Det kræver faktisk en lidt længere forklaring, som jeg vil forsøge at give her nedenfor.
Lad mig indledningsvis advare om, at hvis man læser videre kan det muligvis medfører månesyge. Så er I advaret.
De fleste er nok helt klar over hvorfor månen har forskellige faser og hvordan de fremkommer. Nedenstående billede giver en fin illustration af månes rotation omkring jorden og hvordan solen belyser månen.
Månen bevæger sig over himlen, og står op og går ned igen som solen. Månen er dog ikke kun på nattehimlen, men kan også i perioder ses på himlen i løbet af dagen.
Den del af månen vi kan se på jorden bestemmes af, hvordan månen står i forhold til jorden og solen.
En månefase er defineret som den periode det tager fra månen er fuld til den bliver fuld igen. (Rotationen omkring jorden)
Perioden fra vi ser en fuldmåne til vi kan se den næste fuldmåne er 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 2,9 sekunder. Dette kaldes en synodisk måned [En. synodic].
Denne periode er dog ikke den samme, som månen er om at rotere en gang rundt om jorden.
Månen foretager en 360 graders rotation omkring jorden på kun 27 dage, 7 time, 43 minutter og 11.5 sekunder. Dette kaldes en siderisk måned [En. sidereal].
At vi så ikke kan se en fuldmåne efter månen har foretaget en 360 graders rotation omkring jorden skyldes, at jorden (og dermed også månen) har flyttet sin position i forhold til solen.
Dette og forskellen på en synodisk og siderisk måned er illustreret nedenfor.
Det giver visse udfordringer i forhold til en præcis månefase, da månefasens periode på 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 2,9 sekunder jo svarer til 29,5305891 dage.
For mit vedkommende - eller rettere sagt for mit ur, er en månefase afrundet til 29,5 dag. Denne afrunding vil de fleste jo finde rimelig. Det er jo trods alt kun 44 minutter og 2,9 sekunder vi taler om.
Hvorfor har man så valgt netop at afrunde til 29,5 dage. Det skyldes, at en månedisk kan konstruerer med to måner og 59 tænder.
Dette giver jo så en månefase længde på 29,5 dage. Denne type månedisk er meget udbredt og vel også den mest almindelige.
Månedisken rykker et tak frem i døgnet, dette gøres via en påvirkning fra dato eller kalender modulet. I forhold til at stille månefasen giver denne konstruktion med 59 tænder dog brugeren visse udfordringer.
Som konsekvens af de 59 tænder, vil kun en måne på disken kunne være i centrum. Den anden måne vil ved ”fuldmåne” være lige før centrum eller lige efter centrum.
Dette er forsøgt illustreret her:
Det ses ved ”Tooth 59”, at månen er i center. På modsatte side af månedisken er månen ved ”Tooth 29” lige før center og ved ”Tooth 30” lige efter center i månedisplayet.
At dette har så stor betydning kræver nok, at man har en vis trang til præcision. Indrømmet - dette har min interesse.
I en tidligere post har jeg forsøgt at vise overvejelserne om, hvordan månedisken bør indstilles. Her kommer vi nu frem til den interessante dato 29. August 2015.
Hvorfor er den dato så noget særligt. Jo her vil det være fordelagtig at stille min månedisk en halv rotation frem, således at månen ved ”tooth 59” står i center ved fuldmåne d. 29. August 2015.
Således vil jeg kunne opnå en tilnærmelsesvis korrekt gengivelse af fuldmåne frem til d. 2. Januar 2018.
Klik på billedet for en større version
Mit ønske om, at fuldmåne i løbet af dagtimerne vises af månen ved ”Tooth 59” og fuldmåne i nattetimerne vises af månen ved henholdsvis ”Tooth 29” og ”Tooth 30” må dog opgives.
Dog er ovenstående periode en tilfredsstillende præcision, af en månedisk der afviger med 44 minutter og 2,9 sekund pr. månefase. Eller sagt på en anden måde, en afvigelse på 1 dag pr. 2,6 år.
De bedste hilsner
BobT
Kilder:
Diverse urfora
Wikipidia
GeoAstro.htm
ulyssenardin.watchprosite.com