Baun Skrev:En rem er på en måde et mere levende materiale (selvom Geodoc kalder det en død hud rest) og et varmt og gedigent materiale.
... jeg må jo erkende, at Baun's (efter hukommelsen) citat, er korrekt.
Faktisk erindrer jeg, at have anvendt formuleringen, "et slattent garveri produkt" - ak ja, hvor må man dog en gang imellem "søbe den kål, man selv har spyttet i".
Efter nogle år på Urforum, viste det sig dog, at selv den mest forbenede, kunne ændre opfattelse; og det er sket lige så forsigtigt.
Det første forsigtige trin ind i "alternative fastholdelses anordninger" (læs remme), var nedenstående:
... en rem løsning, jeg fortsat er ganske fornøjet med.
Alaska'en medleveredes også en ekstra lang velcro rem, specielt beregnet til anvendelse udenpå en rumdragt.
På grund af Baun's forskrifter, og sikre øje for rem, bælte, sko og påklædning...
- har jeg (indtil videre) undladt at anskaffe en rumdragt, og har altså til gode, at prøve den lange rem til korrekt påklædning.
Anden "omgang med remmene", gik helt i skoven:
... håndsyet alligatorrem med 18K guld foldespænde - Det bliver næppe mere helstøbt og naturligt på sådan et ur.
Når det i denne omgang "gik helt i skoven", så var det hverken urets eller remmens skyld...
Efter min mening er remmen overordentligt klædelig og harmonisk til dette ur.
Men det blev efterhånden en belastning, at når jeg bar uret, så gik jeg og strittede krampagtigt med armen, af skræk for at støde det ind i en dørkarm eller andet...
Det var alt for fint og dyrt til min ringhed, og derfor måtte det videre. (Sic transit gloria mundi)
Sådan forgår alverdens herlighed.
Derimod er min holdning til "rigelig luft mellem rem og urkasse" uforandret. - Holdningen er oprindeligt etableret, ganske vist på lænker - men rækker også til remme.
Da jeg fik sans for at genoprette og "smukkesere" på min Seamaster, skete det med en Flightmasterlænke, som afbilledet nederst.
... et kikset resultat, med for meget luft og et første lænkeled større end afstanden mellem hornene; forårsagende slid på disse.
I
denne tråd, har jeg fabuleret lidt over en TZ'er, der havde forsynet sin X-33 med nedenstående rem:
En af disse tråde, hvor indlægsholderen glad beretter om sit eksperiment, og spørger om det ikke bare er lige i øjet..
... og hvor min diskretion afholder mig fra at kommentere, "Muligvis; men aldeles ikke i mit øje".
X-33 bæres mest harmonisk på sin overordentligt behagelige titaniums lænke, eller....
... til nød på den til formålet af Omega producerede kevlarrem.
.......... og efter alle disse "udenoms" krumspring:
Tilbage til KlausM, der Skrev:Det er ikke lige mig David men uret er fedt. En rem på en PO skal slutte helt tæt til urkassen IMO.
Mvh
Klaus
... fint ur, god rem - men kombinationen bop bop.
Med venlig hilsen - Geodoc.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Den vil jeg gerne prøve en dag 
.
