Uha uha - et godt spørgsmål, som jeg ikke aner noget om. - Et ræsonnement om risikoen kunne måske lede os på vej.
Når uret kommer fra et svømmebassin, med forhåbentligt opvarmet vand - vil dets temperatur være omkring normal håndledstemperatur 28° C.
I saunaen opvarmes det måske +30° og den, i uret, indespærrede luft vil udvide sig, meget mere end stålet, som uret er lavet af. Trykket i uret øges.
Forestillede man sig nu, at der for enden af en sprække i pakningen - lå et "ondskabsfuldt" vandmolekyle, ville uret altså "skubbe det fra sig".
Anderledes hvis man springer fra en skoldhed sauna ud i koldt vand, så ville uret (teoretisk) "slubre" vandmolekylet i sig.
Inspirationen til ræsonnementet stammer fra nedenstående fysikforsøg.
Imidlertid er de (termiske) trykforskelle man kan skabe i uret så små i forhold til, f.eks. at dykke - at den termiske risiko må vurderes som teoretisk.
Umiddelbart ville jeg vurdere, at når uret (fugtigt af klorvand) kommer ind i en varm sauna, vil klorsaltene få lejlighed til at opføre sig maksimalt aggressivt overfor pakningerne.
Ikke alene på grund af inddampningen, der øger koncentrationen; men også på grund af at kemiske processer forløber hurtigere ved høj temperatur.
Titanium er så modstandsdygtigt overfor klorforbindelser, at hensynet udelukkende går på pakningerne, og naturligvis evt. dele af andre metaller.
Som eneste foranstaltning, for at holde hånden over uret, ville jeg anbefale (ferskvands) afskylning af det - før saunaen besøges.
Dersom ræsonnementet ikke holder, vil evt. fugt også vise sig som dug på glassets inderside, hvorefter et urmagerbesøg kan anbefales
Dette er, som sagt et svar helt uden praktiske erfaringer - hvorfor det kunne være interessant, om en af vore urmagere kunne byde ind...
... og gennemhulle eller supplere ræsonnementet.
Afslutningsvis vil jeg helhjertet tilslutte mig Joepete's udtalelse, ... der findes ingen undskyldning dum nok til at forhindre indkøb af et ur mere
Med venlig hilsen - Geodoc