20-09-2011, 04:56 PM
Både Panerai 000 og Omega PO ligger i en sammenlignelig prisklasse, hører til i luksus segmentet og er i historisk perspektiv skabt som værende dykkerure. I dag får Panerai ofte betegnelsen ”Café ur” og PO´en betegnes af mange som værende en desk-dvier frem for et egentlig dykkerur. Jeg er ikke selv hyppig café gænger, så hvorvidt Panerai er vel repræsenteret i miljøet skal jeg lade være usagt, og medgivet, Omega PO er flere steder meget ”pyntet”, hvorfor et tool-agtigt dykkerlook er gået lidt fløjten. Efter min mening, er vi nødt til at se urene i et historisk lys, før vi betragter dem med nutidige ”briller”. Det er vi, fordi dykkercomputere for længst har overtaget dykkerurets historisk praktiske betydning, og der er derfor ”kun” tilbage for modelserierne af dykkerure, at trække på historiske rødder, samtidig med, at urene skal fungere i nutidens ”landskab”, for at kunne sælges og dermed have en berettigelse. I det nedenstående vil jeg give mine dybt subjektive meninger til kende omkring Panerai 000 (PAM 0) og Omega Seamaster Professional Planet Ocean (PO). Kom meget gerne med supplementer og egne holdninger til modellerne 
Tak 
Historie:
Panerai har en lang historie bag sig, bl.a. som leverandør til den italienske flåde, men også ”parløbet” med Rolex er interessant, da dette har medført den kendte kasseform og de første spor i værkerne. PAM 0 blev introduceret som et entusiast ur, da det havde stærke historiske rødder, men er siden blevet anset som værende en entry level Panerai, da prisen er i den overkommelige ende af producentens line-up. Lidt Panerai historie: [url]"http://rolexblog.blogspot.com/2009/07/part-3-complete-history-of-rolex.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://rolexblog.blogspot.com/2009/07/p ... rolex.html[/url]
Omega PO trækker på designmæssige rødder tilbage til de første Seamastere, og især visere og markeringer er en smuk homage til tidligere modelserier. Producenten har igennem tiden lavet mange gode, holdbare og robuste værker, ligesom dykkerurene har stået for fornyelser af forskellig art gennem tiderne. Lidt gode billeder: [url]"http://forums.watchuseek.com/f45/omega-diver-generations-235359.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://forums.watchuseek.com/f45/omega- ... 35359.html[/url]
Urkassen:
PAM 0 har et meget distingt design, og især kronebeskytteren giver uret en del af dets særkende. Selve kassen er holdt helt i blankt stål, og kronebeskytteren er i børstet stål. Kassens finish er – på bedste måde – simpel, men samtdig udstrålende robusthed og med et flot historisk ”hint”.
Omega PO har en flot forarbejdet kasse, som har både blankt stål, satineret stål, fine slibninger og et godt spil i lyset. Bagkassen er noget af det smukkeste, som jeg til dato har set, og selv om den kunne betragtes som værende lidt ”pyntet”, så er den nu stadig en fryd for øjet.
Skive, visere og markeringer:
En del af PAM 0´s charme og let genkendelige design, skyldes til dels den smukke og enkle skive, med de karakteristiske kardinal tal og lange visere. Både skrift og logo på skiven er smukt, diskret og fungerer godt med skivens helhedsindtryk, hvor ordet enkelthed i den æstetisk skønneste forstand træder tydeligt frem.
PO´en historiske visere og markeringer klæder uret, og producenten har formået at forene disse træk med et smukt logo og et alt i alt moderne udtryk. Der er lidt vel megen tekst på skiven for mig smag, men heldigvis træder teksten godt i baggrunden ved daglig brug, og bemærkes ikke sønderligt.
Krone:
Panerais krone er stor og let at betjene. Man skal lige vænne sig til at trække uret op, uden at komme i karambolage med krone låsen, men ellers er alt tip-top.
PO´ens krone har en fin størrelse, god struktur og er let at betjene. Omega logoet sidder godt og præcist, og er med til at give et eksklusivt udtryk.
Rem/Lænke:
Panerai entusiaster elsker at købe og montere nye remme på deres PAM´s, og det er da bestemt en stor charme ved modellen, at den ser godt ud på mange forskellige kombinationer. Man kan skifte look alt efter humør eller behov, og det er, efter min mening, at tilskrive det enkle og tidløse design, at dette kan lade sig gøre. OEM Panerai remmene er i god kvalitet, om end lidt korte for min smag, lige som gummi remmene også er af en god kvalitet.
Lænken på PO´en er både kraftig, blød og bærer uret godt. Det er en af de bedste lænker, som jeg til dato har prøvet, og så står den æstetisk godt til uret, synes jeg. At lænken i denne priskategori er udstyret med pins er dog ikke imponerende, men også noget, som Omega har ændret på den næste generation af PO´ere. Den tilhørende gummi rem er flot til uret, men både dyr og ikke den bedste til at bære det tunge ur, da indersiden af remmen er meget glat. Man kan heldigvis få et væld af andre varianter af gummi remme, men dem har jeg til gode at prøve.
Lume:
Begge producenters lume er godt appliceret og lyser fint. De fader dog begge hurtigt, og holder ikke den meget lysende effekt særligt længe. Producenterne er dog godt med, i forholdt il f.eks. Breitling, Sinn og andre, men ligger stadig betragteligt under f.eks. Seiko.
Værk:
Mit PAM 0 indeholder Panerais OP X værk. Det er ikke det store horologiske vidunder, men er dog modificeret og finisheret godt og smukt af Panerai. Værket holder 56 timers gangreserve, en god præcision og er til at få serviceret for menneskepenge. Et værk, som kan holde i mange år.
Omega PO indeholder et cal. 2500 med CoAxial escapement. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til værket, da jeg synes, at det er unødigt besværligt konstrueret, da det kræver speciel professionel indsigt at servicere værket. På den anden side, så er værket uhyre præcist, holder et rimelig højt serviceinterval og har 48 timers gangreserve. I daglig brug er værket intet mindre end fremragende.
Helhedsindtryk:
Panerais ure giver mig en helt særlig fornemmelse inden i, når jeg har dem på. Min PAM 0 sidder super godt på armen, lavere end man skulle tro for så stort et ur, og det er både let at aflæse, virker robust og har ”det ekstra”, som jeg godt kan lide.
Omega PO er blevet et ur, som let finder vej til mit håndled. Hvis jeg en morgen skal hurtigt af sted, så er det uret, som ofte ryger på min arm. Det har et tilpas konservativt design, sidder godt og lavt og har en super god kvalitet, så man hele tiden bliver mindet om, at man har et godt ”produkt” på armen.
Skal de kritiske briller sættes på næsen, så er PO´ens lynette næsten direkte pinlig for et ur i denne prisklasse. Selv en Seiko SKX007 lynette, til 1/20 af prisen, klikker bedre, fastere og med den rette lyd. Klisterindlægget på PO´en vinder heller ingen priser, men mon ikke også, der er en grund til, at Omega på de nyere modeller har monteret en anderledes designet lynette? Det tror jeg …
Panerais rem-huller og deres placering vinder ingen priser. De sidder skævt, yderligt og er ikke super præcist facet i gevindet. Det kunne sagtens gøres bedre. Til gengæld er Panerais helhedsintryk (historie, finish, brand, komfort og subjektiv smag), for mig, noget af det bedste, som jeg til dato har oplevet.
Alt i alt, så er begge ure med rette hjemmehørende i luksus segmentet, efter min mening. Jeg er klar over, at man hos andre producenter for langt flere penge får meget mere ur (værk), men for 20K, synes jeg, at man med en PAM 0 og en Omega PO får rigtig meget ur for sine penge, ikke mindst fordi begge mærker også har et godt og kendt brand. Begge ure er, vil jeg hævde, ”en god pakke”.
Tak Historie:
Panerai har en lang historie bag sig, bl.a. som leverandør til den italienske flåde, men også ”parløbet” med Rolex er interessant, da dette har medført den kendte kasseform og de første spor i værkerne. PAM 0 blev introduceret som et entusiast ur, da det havde stærke historiske rødder, men er siden blevet anset som værende en entry level Panerai, da prisen er i den overkommelige ende af producentens line-up. Lidt Panerai historie: [url]"http://rolexblog.blogspot.com/2009/07/part-3-complete-history-of-rolex.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://rolexblog.blogspot.com/2009/07/p ... rolex.html[/url]
Omega PO trækker på designmæssige rødder tilbage til de første Seamastere, og især visere og markeringer er en smuk homage til tidligere modelserier. Producenten har igennem tiden lavet mange gode, holdbare og robuste værker, ligesom dykkerurene har stået for fornyelser af forskellig art gennem tiderne. Lidt gode billeder: [url]"http://forums.watchuseek.com/f45/omega-diver-generations-235359.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://forums.watchuseek.com/f45/omega- ... 35359.html[/url]
Urkassen:
PAM 0 har et meget distingt design, og især kronebeskytteren giver uret en del af dets særkende. Selve kassen er holdt helt i blankt stål, og kronebeskytteren er i børstet stål. Kassens finish er – på bedste måde – simpel, men samtdig udstrålende robusthed og med et flot historisk ”hint”.
Omega PO har en flot forarbejdet kasse, som har både blankt stål, satineret stål, fine slibninger og et godt spil i lyset. Bagkassen er noget af det smukkeste, som jeg til dato har set, og selv om den kunne betragtes som værende lidt ”pyntet”, så er den nu stadig en fryd for øjet.
Skive, visere og markeringer:
En del af PAM 0´s charme og let genkendelige design, skyldes til dels den smukke og enkle skive, med de karakteristiske kardinal tal og lange visere. Både skrift og logo på skiven er smukt, diskret og fungerer godt med skivens helhedsindtryk, hvor ordet enkelthed i den æstetisk skønneste forstand træder tydeligt frem.
PO´en historiske visere og markeringer klæder uret, og producenten har formået at forene disse træk med et smukt logo og et alt i alt moderne udtryk. Der er lidt vel megen tekst på skiven for mig smag, men heldigvis træder teksten godt i baggrunden ved daglig brug, og bemærkes ikke sønderligt.
Krone:
Panerais krone er stor og let at betjene. Man skal lige vænne sig til at trække uret op, uden at komme i karambolage med krone låsen, men ellers er alt tip-top.
PO´ens krone har en fin størrelse, god struktur og er let at betjene. Omega logoet sidder godt og præcist, og er med til at give et eksklusivt udtryk.
Rem/Lænke:
Panerai entusiaster elsker at købe og montere nye remme på deres PAM´s, og det er da bestemt en stor charme ved modellen, at den ser godt ud på mange forskellige kombinationer. Man kan skifte look alt efter humør eller behov, og det er, efter min mening, at tilskrive det enkle og tidløse design, at dette kan lade sig gøre. OEM Panerai remmene er i god kvalitet, om end lidt korte for min smag, lige som gummi remmene også er af en god kvalitet.
Lænken på PO´en er både kraftig, blød og bærer uret godt. Det er en af de bedste lænker, som jeg til dato har prøvet, og så står den æstetisk godt til uret, synes jeg. At lænken i denne priskategori er udstyret med pins er dog ikke imponerende, men også noget, som Omega har ændret på den næste generation af PO´ere. Den tilhørende gummi rem er flot til uret, men både dyr og ikke den bedste til at bære det tunge ur, da indersiden af remmen er meget glat. Man kan heldigvis få et væld af andre varianter af gummi remme, men dem har jeg til gode at prøve.
Lume:
Begge producenters lume er godt appliceret og lyser fint. De fader dog begge hurtigt, og holder ikke den meget lysende effekt særligt længe. Producenterne er dog godt med, i forholdt il f.eks. Breitling, Sinn og andre, men ligger stadig betragteligt under f.eks. Seiko.
Værk:
Mit PAM 0 indeholder Panerais OP X værk. Det er ikke det store horologiske vidunder, men er dog modificeret og finisheret godt og smukt af Panerai. Værket holder 56 timers gangreserve, en god præcision og er til at få serviceret for menneskepenge. Et værk, som kan holde i mange år.
Omega PO indeholder et cal. 2500 med CoAxial escapement. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til værket, da jeg synes, at det er unødigt besværligt konstrueret, da det kræver speciel professionel indsigt at servicere værket. På den anden side, så er værket uhyre præcist, holder et rimelig højt serviceinterval og har 48 timers gangreserve. I daglig brug er værket intet mindre end fremragende.
Helhedsindtryk:
Panerais ure giver mig en helt særlig fornemmelse inden i, når jeg har dem på. Min PAM 0 sidder super godt på armen, lavere end man skulle tro for så stort et ur, og det er både let at aflæse, virker robust og har ”det ekstra”, som jeg godt kan lide.
Omega PO er blevet et ur, som let finder vej til mit håndled. Hvis jeg en morgen skal hurtigt af sted, så er det uret, som ofte ryger på min arm. Det har et tilpas konservativt design, sidder godt og lavt og har en super god kvalitet, så man hele tiden bliver mindet om, at man har et godt ”produkt” på armen.
Skal de kritiske briller sættes på næsen, så er PO´ens lynette næsten direkte pinlig for et ur i denne prisklasse. Selv en Seiko SKX007 lynette, til 1/20 af prisen, klikker bedre, fastere og med den rette lyd. Klisterindlægget på PO´en vinder heller ingen priser, men mon ikke også, der er en grund til, at Omega på de nyere modeller har monteret en anderledes designet lynette? Det tror jeg …
Panerais rem-huller og deres placering vinder ingen priser. De sidder skævt, yderligt og er ikke super præcist facet i gevindet. Det kunne sagtens gøres bedre. Til gengæld er Panerais helhedsintryk (historie, finish, brand, komfort og subjektiv smag), for mig, noget af det bedste, som jeg til dato har oplevet.
Alt i alt, så er begge ure med rette hjemmehørende i luksus segmentet, efter min mening. Jeg er klar over, at man hos andre producenter for langt flere penge får meget mere ur (værk), men for 20K, synes jeg, at man med en PAM 0 og en Omega PO får rigtig meget ur for sine penge, ikke mindst fordi begge mærker også har et godt og kendt brand. Begge ure er, vil jeg hævde, ”en god pakke”.
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
.
) beskrivelser. 
Det kan dette billede forhåbentlig dokumentere - det er taget for fem minutter siden 