Golay skibskronometer - Ej super imponeret over servicen!
#1
Ohøj i skivet Icon_e_smile

Jeg er kommet i besiddelse af et Golay (schweitzisk) skibschronometer magen til dette:
http://www.antiqueclockspriceguide.com/p...ck7277.php

Desværre så trænger den mekaniske del af værket nok til en lille service, for med mellemrum så stopper det med at gå og når man banker på det går det igang igen.
Jeg er helt sikker på det er værket, for jeg har målt på elektronikken og den giver fint signal ud hvert halve sekund med forskudt polarietet som det skal selvom værket stopper.

Grundet dets værdi vil jeg høre om ikke man kan få en professionel til at kigge på den mekaniske del. Umiddelbart vil jeg mene at en rensning/smøring højst sandsynligt er det, der skal til.

Nogen, der ved hvem der tænkes at gøre det i den slags, gerne i Nordsjælland/Kbh-området?

Så kan jeg selv tage mig af kassen bagefter, for den har lidt skræmmer, men heldigvis er forpladen meget pæn. Regner med at få min kusine der er maler til at hjælpe med at finde ud af hvad der skal gøres ved kassen, med mindre nogen herinde siger at det vil være synd at omlakere den.

Selve elektronikken ser ud til at have det helt fint. Rørene til batterierne skal nok lige renses, men det er så også det. Det ser ud til at være noget, der er bygget til at holde. Der er ud over trimmekondensatoren kun brugt kondensatorer af filmtypen, det er jo herligt, for modsat meget andet gammelt elektronik så er der vitterligt intet her, der slides (elektrolytter der skal udskiftes er ellers en klassiker). Eller jo, kvartkrystallet ældes i teorien, men det er så også det.
Det er meget sjovt. Krystallet er indkapslet som et radiorør og "mega" stort. Krystallet er på "hele" 12 kHz, dvs. det må så næsten være 12288 Hz hvis det skal kunne deles nemt uden microcontroller og give impuls hvert halve sekund.

Hvis nogen synes det kunne være sjovt kunne jeg da godt forsøge at tage et par skud af elektronikken, så det kan ses hvordan man lavede højkvalitets kvartsure for 41 år siden.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


#2
McAllan Skrev:Hvis nogen synes det kunne være sjovt kunne jeg da godt forsøge at tage et par skud af elektronikken, så det kan ses hvordan man lavede højkvalitets kvartsure for 41 år siden.
Jeg ville ringe til Jørgen hos Krognos og høre hvad han siger. Han er god til mange urtyper 33 79 14 50 (Frederiksberg Alle)
JA tak - meget gerne et par billeder af elektronik og værk

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
#3
Jeg vil også gerne se nogle billeder Icon_e_biggrin
#4
İmage
Sjovt. Kassen ser langt bedre ud på billedet end i virkeligheden. Derudover har nogle skræmmer og malerklatter som kameraet ikke lige ser her.

İmage
Lige et overblik over hvordan det ser ud når pladen med instruktioner er skruet af.

İmage
Elektronikken. Ved nærmere eftersyn, så er der faktisk et par tantal-kondensatorer og en enkelt elektrolyt (synlig på næste billede). Nå, men jeg tror nu de har det helt fint og skulle de en dag være skyld i det ikke virker længere kan jeg da heldigvis selv ordne det selvom det da klart er sjovest at uret virker, så er det da endnu sjovere når _alt_ er original.

İmage
Den ene lyt kan ses.

İmage
Nærbillede af det kollo-enorme krystal. Man kan faktisk godt høre det pive hvis man lytter godt efter. Det er frekvensen dels lav nok til, dels er krystallet så monster stor at selvom det er hængt fjedrende op i røret, så afsættes der alligevel svingninger der er store nok til at de kan høres med åben kasse!

İmage
Den mekaniske del af urværket. En spøjs konstruktion hvor der sidder en aktuator efter samme konstruktion som et drejespoleinstrument. Den rykker så viseren et halvt sekund hver gang den rykker sig fra den ene side til den anden. Umiddelbart er 4 sten synlige, men lur mig om ikke der er minimum 5, da det ville være mærkeligt hvis drejespolen kun var lejret med sten i den ene side.

Jeg havde egenligt ventet at se et værk med stepmotor som man typisk laver dem i dag. Den måde elektronikken giver pulser ud med hver sin polaritet hvert halve sekund kunne nemlig også sagtens drive en stepmotor gearet til et skridt hvert halve sekund (modsat typisk 1 sekund i dag).
Ja, sådan et værk er der vist ingen vej uden om at overlade til en prof. Drejespoler (kender dem fra drejespoleinstrumenter) er nogle sarte nogen, både hvad angår ophæng og tilledninger. Men nok ikke så mærkeligt at man bruger stepmotorer i dag - de er dejligt robuste.

Og sjovt... Nu har det kørt et par timer uden stop. Der har nok siddet noget stift smøring eller lign. Men er det samme pris som et standard armbåndsurværk at få renset og smurt mekanikken vil jeg i hvert fald gerne give det.

Edit: Grunden til at jeg tror uret er fra 1970 er fordi den seneste datomærkning jeg kan se på komponenterne er uge 7 1970. En pæn del af dem er dog også fremstillet i slutningen af '69
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


#5
Et rigtigt spændende ur - og jo havnet hos en der virkeligt kan værdsætte det. Jeg tror det er samme pris som et alm ur at få skilt mekanismen og få den renset - så det ville jeg da afgjort gøre. Resten er du jo fortrolig med, og så ved du i alle fald, at der ikke er noget i mekanikken der driller.

Den type ure - de anderledes, eller de der har haft forbindelse med drift af maskiner o.l. synes simpelt hen er spændende.

Hvad er nøjagtigheden i sådan en sag - høj ville jeg jo bestemt tro?

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
#6
@ hannover_dk

Tusind tak for forslag! Jeg vil prøve at høre Krognos ad. Tænkte at der måske kunne være forskel på hvem man skulle vælge nu det nok ikke er et sådan ur de typisk får ind, der er trods alt en hvis forskel fra et typisk armbåndsurværk til dette. Og så er der vel også nogen der render skrigende bort bare de hører ordet kvarts :-p

Ja, den type er bestemt rigtig sjove. Det var også derfor jeg slog til da jeg så det. Jeg elsker ure, jeg elsker gammelt elektronik - hvad er så bedre end dette? Icon_cool
En anden type ur jeg har været på udkig efter, men ikke er faldet over, er et hovedur, elektrisk drevet og med visere der drives af pendulet. Jeg er dog ikke faldet over et endnu, kunne nemlig godt bruge et som stueur.

Præcisionen... Tja, godt spørgsmål. Har ikke fundet noget info på det. Men der er jo en trimmer, så er man ikke tilfreds kan man justere det.
Så må man håbe at man skal dreje det forholdvist meget for at justere. Jeg har et par byggesætsure fra Velleman med trimmer. De kan godt justeres til 1 sekund på en 10 dages tid uden det store besvær, men den allersidste finjustering kræver godt nok en rolig hånd.
Og så er spørgsmålet også hvor temperaturstabilt det er. Hvor jeg bor nu vil det kunne udsættes for temperaturer mellem 20 og 30 C over et helt år.
Men ingen tvivl om at krystallet nok er noget højere kvalitet end nymodens bras, der selvom det koster 1500-2000 er justeret af en abe (til hverdag er det nemlig typisk et ur i det prisleje jeg går med selvom jeg flere vintage + et par nye mekaniske. Det seneste et radiostyret da jeg synes 1-1,5 sek/dag alt for hurtigt løber op i en betydelig afvigelse når man skal med DSB).
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


#7
Super spændende ur og billedserie. - Det er jo ikke hver dag vi ser en "quarts svinger" på størrelse med en spegeskinke Icon_e_wink

Ræsonnementet om svingningstallet er nok realistisk, da neddeling i ur-elektronikkens barndom, foregik med diskrete komponenter.

Omega Marinechronometer:
İmage
... er det første højfrekvens ur, hvor neddeling foregår (lidt kringlet) efter dette skema:

İmage

Både Rolex OysterQuartz og Omega Marine Chronometer har mekanisk funktion sammenlignelig med Golay skibs kronometeret.
- Begge ure har et anker liggende i en spole, der aktiveres 1 gang pr. sekund og direkte bevæger ganghjulet. Urene har altså begge et løbeværk, der minder meget om et urværk.
(Bortset fra at kraften løber modsat: fra ganghjulet og ind i gearingen, hvor det klassiske urværk fjederbelaster løbeværket frem mod ganghjulet)

Rolex OysterQuarts arbejder med en TCVCXO (Termo kompenseret spændings styret krystal oscillator). En termoføler sidder tæt på krystallet og kompenserer analogt for temperatur variationer.
OysterQuartz arbejder på standard frekvensen 32 KHz

Omega Marine Chronometer er Termostabiliseret ved et AT skåret krystal, der er termostabil i et bredt område omkring håndledstemperatur = 28° C.
Resten af stabiliteten hidrører fra den høje frekvens 2,4 MHz

Rigtig spændende ur. (lad os håbe "lytten" ikke tørrer ud Icon_e_wink )

med venlig hilsen - Geodoc
#8
@ Geodec

Tusind tak for info Icon_exclaim
Ja, det er rigtigt nu du siger det. Så nogle billeder på nettet for år tilbage af et Omega Marine Chronometer. Undrede mig over konstruktionen også dengang. Antog man måske lavede den konstruktion for at et uheldigt slag i teorien kan rykke en stepmotor ét step, men spørgsmålet er om ikke det skal være så kraftigt at hele uret alligevel ødelægges... Icon_question

Jeps, deling dengang var helt uden microcontroller og selvom IC'en var opfundet i 1970, så alligevel endda ofte med diskrete transistorer som det også ses her. 12 kHz der må næsten også være en 3-deler eller flere i denne (har ikke lige regnet efter hvad kan passe). Mystisk, for ville umiddelbart mene en 2 deler er simplere, så skulle der bare vælges et krystal med anden frekvens. Ja, sådan set kunne de også have klaret sig med et par CMOS kredse i 4000-serien, de blev introduceret i 68 ifølge wiki.

32.768 Hz er typisk den frekvens et kvartsur kører med i dag og har gjort det siden slutningen af 70'erne. Det er nemlig dejlig nemt deleligt med 2-delere (binært) hele vejen. Men der er da undtagelser, har f.eks. et Philips urværk (datomærket uge 12 1979) i rodeskuffen næsten magen til den type, de der skrækkelige nymodens lavpris vægure har i dag. Men frekvensen er hele 4.194.304 Hz. Rent tilfælde jeg så et smadret ur i skralderummet. Uret var næsten knækket halvt over, men urværket og viserne var hele og pæne og da jeg så frekvensen kunne jeg ikke lade være med at tage det med hjem. Har dog ikke fundet nogen anvendelse endnu, men hvem ved...
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


#9
Nu kan jeg lige så godt tilstå :-p

Jeg har haft kigget lidt mere på elektronikken, for den var ikke meget for at køre med dobbelt hastighed med halvflade batterier, selvom der egenligt burde være masser af sovs på. Med helt fulde alkaline er der tilsyneladende ikke noget problem. Det er nemlig sådan at små afvigelser nemt og hurtigt kan justeres ved at stoppe urværket eller sætte hastigheden op til dobbelt.

Da jeg fik kigget under printpladen så det ud som om nogen har forsøgt at måle på det (små trykmærker på loddeklatterne), men åbenbart uden at kunne finde nogen fejl, så de opgav nok.
Og mig heller ikke sådan lige umiddelbart, alle transistorer målte fint (som dobbelte dioder, det er jo bipolare, ej lavet hfe test, det er ikke helt nemt i kredsløbet), men fandt ud af hvis en forholdsvis høj ohms modstand ved omskifteren på det ben der aktiveres ved omskiftning til dobbelt hastighed sættes lidt ned, så fungerer det upåklageligt også med væsentlig lavere batterispænding end 1,5 v/stk. og også helt fint med opladelige (ca. 1,23 v). Så den modstand fik lige en hjælpende hånd på undersiden af printpladen - for at bevare det mest muligt originalt og intet at så på oversiden Icon_e_wink

Har for sjovt skyld også prøvet at måle strømforbruget, det er dog ikke helt nemt da det svinger 2 gange i sekundet og jeg har ikke vildere måleudstyr til den slags end et multimeter. Men et gæt er omkring 0,4 mA. Hvilket over et helt år løber op i ~3500 mAh eller 3,5 Ah. Dvs. et sæt low self discharge NiMH vil kunne holde maskineriet kørende i ca. et års tid. Der er nemlig plads til 6 stk. AA, men de sidder parallelt af 3, hvilket vil sige at kapaciteten så er dobbelt op (ja, har målt med kun 3 i Icon_e_wink)

Så er næste step rensning af den mekaniske del. Regner med kigge forbi Krognos i løbet af næste uge eller næste igen, det er relativt tæt på mit arbejde, men skal jo også lige have tiden.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


#10
Så er kronometret i den gode Krognos' varetægt Icon_e_smile

Så venter jeg spændt på hvad han siger, for han ville gerne have mulighed for at kigge på det inden han siger noget. Men som jeg sagde til ham, vil holde meget på det blot er en rensning og smøring der skal til udfra opførsel samt mine målinger.

Fik en kort snak med ham. Nu vil jeg helst ikke oplyse pris og købssted her, men så vidt jeg kunne forstå på Krognos, hvad jeg allerede havde stærkt på fornemmelsen, så synes han også jeg har gjort en udemærket handel.

De interesserede kan jo se om de kan finde auktionsprisen på den der er i mit første indlæg. Det er muligt at finde også uden at betale. Synes alt hvad jeg kan finde om Golay Marine er om den omtalte på diverse sider - samme serienummer og noget med en auktion i 2002 og på siden jeg fandt havde også lidt flere detaljer, bl.a. at værket virkede, men et service nok var anbefalet men ikke med i prisen (ca. ligesom her). Jeg må indrømme jeg fik et chok da jeg så prisen inkl. salær Icon_mrgreen

En anden sjov ting jeg lagde mærke til. Krystallet. Det er ikke bare et tilfældigt krystal fra en tilfældig elektronikfabrikant (det er resten af komponenterne omend der er valgt komponenter af god kvalitet).
Måske man kunne gætte sig til det ud fra billederne:

Ebauches S.A.
Neuchatel


Det lyder da ret velkendt - gør det ikke Icon_e_wink
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!






Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)