Pålidelig/autoriseret reparatør af Rolex
#1
Om forladelse, hvis svaret står at finde andre steder - jeg har ledt på forum og på hjemmesiden.

Mit Rolex Oyster Perpetual Datejust, købt nyt hos Klarlund ca 1986 er gået i udu.

Jeg har trukket det en del manuelt op på det sidste, fordi min onde arbejdsplads har forbudt armbåndsure, og i den proces er fjederen øjensynligt røget.

Det er en hel del år siden det sidst var til service og det kunne måske også bruge et nyt glas.

Jeg bor omkring Roskilde og ville vide om det kunne laves andre steder end hos Klarlund. Det handler mere om at spare nogle kilometer end at spare penge, men det ville da heller ikke gøre noget, hvis der var lidt at hente på prisen.

Jeg vil bare ikke indlevere det hos en fusker og få det tilbage med ukurante dele, men det er mit ur og skal med mig i kisten, så det handler ikke om at holde det i videresalgsmæssig topform, bare om at få det lavet ordentligt.

På forhånd tak

Icon_cool
Svar
#2
Efter min bedste overbevisning er der kun Klarlund. Men de har jo åbent om lørdagen (til 14 mener jeg), så hvis det er et problem med job/tid kan du jo tage derind en lørdag.

Iøvrigt så burde du sagtens kunne holde det igang selvom du ikke har det på de omkring 8 timer, du er på arbejde, hvis du bare har det på din øvrige vågne tid. Jeg kan snildt holde to Rolex'er gående ved blot at skifte mellem den jævnligt.

/Bjørn.
Svar
#3
Der er sikkert masser af urmagerer, der ville kunne fixe det for dig.

Hvis det var mit ur, ville det klart komme til Klarlund.
Der er trods alt ikke særlig langt fra Roskilde til København.

I københavn er der selvfølgelig også Bo Mølbak og Krognos som er "good guys" Icon_e_biggrin
Disse gutter er 100 % kompetente, men har (tror jeg) ikke nødvendigvis de dele som skal bruges på lager ?

Der er chancen trods alt større hos Klarlund, og så skal det også siges at servicen fra Deres side plejer at være super god.
Svar
#4
Jeg mener Klarlund tager ca. 2200kr. for et service, så får du et ur tilbage der er så flot som nyt. Jeg ville ikke lade andre servicere Rolex, når Klarlund gør det så godt! Hvis du ikke gider køre derind kan du sagtens sende det til dem som forsikret pakke, det koster et par hundrede, men Klarlund returnerer så også uret med forsikret post, uden meromkostninger.

Hvilket job har du hvor man ikke må bære ur, indenfor sundhedssektoren?
Svar
#5
[quote="rolexson"]

Hvilket job har du hvor man ikke må bære ur, indenfor sundhedssektoren?[/quote

Godt bud. Kan også være indenfor fødevarer eller idræt. Når det er ALLE armbåndsure som er forbudt (og ikke kun de dyre) må det jo være af en praktisk årsag.
Svar
#6
Er det hap som hip, hvilken af Klarlund´s afdelinger man indleverer uret?
Svar
#7
Stinger Skrev:
rolexson Skrev:Hvilket job har du hvor man ikke må bære ur, indenfor sundhedssektoren?[/quote

Godt bud. Kan også være indenfor fødevarer eller idræt. Når det er ALLE armbåndsure som er forbudt (og ikke kun de dyre) må det jo være af en praktisk årsag.

Ja, det var også det jeg deducerede mig frem til Icon_e_smile
Svar
#8
mikkelbl Skrev:Er det hap som hip, hvilken af Klarlund´s afdelinger man indleverer uret?

Ja, så vidt jeg ved bliver de sendt til samme urmagerværksted.
Svar
#9
Indlever uret i Østergade (Strøget) det er der værkstedet har til huse.
Svar
#10
Og så parkerer du bare i Illums kælder, så kunne det ikke være nemmere.....
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)