Hjælp, jeg er forelsket! (i et Seiko ur)
#71
Tak tak. Jeg er bosiddende i udkants København (Albertslund), så der er lidt langt til Horsens for mig Icon_e_biggrin

250,- kr. er halv pris af hvad den lokale urmager vil have. Han vil enten selv lave det eller sende uret til Seiko. Og han mener at det kommer op i nærheden af 500,- kr. at få det tryktestet.

Desuden mener han at et dykker ur, som minimum, bør testes hvert 5. år, da pakninger og andet mørner og bliver usmidig, og derfor er der fare for utætheder og kondens under skiven.

Batteriet i uret er halvandet år gammelt. Er det så ikke smartest at få det skiftet sammen med en trykprøvning?

Jeg leder lige lidt videre her i lokalområdet, inden jeg vælger om jeg skal sende uret til Horsens.
Svar
#72
Hvad angår mørning af pakninger, så skal det vel lige med, at pakninger er afhængige af, hvordan uret bliver brugt og under hvilke temperaturer. Det er klart, at hvis man jævnligt dykker i saltvand med uret, og udsætter det for høje temperaturer, meget kolde temperaturer og/eller høj luftfugtighed, så holder pakningerne ikke så længe. Under sådanne forhold, så ville jeg lade uret trykteste en gang om året. Bruger du uret i gamle DK, og har en enkelt eller tre udlandsture i en pool om året, så holder pakningerne snildt 5 år - såfremt arbejdet hos urmageren er gjort korrekt Icon_e_wink Personligt, der lader jeg aldrig andre end Peter ordne mine Seikøer - eller andre ure for den sags skyld. Jeg kan godt lide at vide, at uret er i de bedst tænkelige hænder Icon_e_biggrin Det skal lige med, at hos Peter får du en 10 bar´s (klares kun ganske få steder i landet) tryktest med i dit batteriskifte, og så er du på den HELT sikre side mht vandtæthed Icon_cool

Der findes naturligvis andre kompetente urmagere i landet - det vil jeg godt understrege. I Københavnsområdet findes vist indtil flere - du kan finde dem på good guy siden, ville jeg tro. Jeg lufter blot min egen "personlige urmager præference", da jeg udelukkende har yderst positive erfaringer med Peter og Poul Halse Icon_e_smile Det spænder lige fra vintage Seiko, over batteridreven JDM Seikøer og til Seikos automatiske diver-flagskib, MM300, som alle rundt om i verden ellers har svært ved at få deres urmagere til at servicere ... plus andre mærker, naturligvis. Jeg er meget imponeret over den professionelle kompetence, som D´Herrer Halse i Horsens besidder Icon_cool
De venligste hilsner, John
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)