hvorfor et dyrt ur
#1
Jeg var sammen med en ven idag, han spørger hvorfor jeg har sådan nogle dyre ure.. og siger at et ur til 500 kr også viser klokken. Det kan jeg jo kun give ham ret i, så det får mig til at tænke hvorfor køber vi sådan nogle dyre ure..

Mig personligt: Blær.. elsker at købe dyre ting, hvorfor ved jeg ik

Men hvad med jer?
Svar
#2
Ja blær er vel en del af det for mig også, men jeg syntes også at der er lidt lækkert at have noget der er godt forarbejdet og holder, og så er historien på de forsellige mærker også sjov.
plus aura plus, telle est la vie.
İmage
Svar
#3
For mig er det en interresse ligesom alt muligt andet, jeg syntes
der er meget spændene læsning og historie om mange forskellige mekaniske/automatiske urmærker, og så er det lækkert med noget
ekslusivt på armen. Jeg har mødt mange med forskellige holdninger til min interresse, de fleste forstår når man stiller det op mod jagt, fiskeri, biler eller andet der kan koste kassen, så er det lettere forståeligt at man har ure som interresse, ikke der er noget galt med andre interresser. Og så syntes mange det er lidt nørdet at man godt kan lide ure, fint med mig at være en "urnørd"
Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin .

Mvh Peter...
Svar
#4
For mig er der ikke rigtig blær inde over,har selv fået det spørgsmål flere gange og det er jo helt sikker et ur til 500 kr kan vise det samme og endda mere præcist,
men det at eje et dyrt ur handler (for mig) om alt det der ikke handler om at vise klokken.

Det med at eje noget virkeligt lækkert med en flot historie giver for mig en indre glæde så skal man bare finde ud af om "ens" mærket skal have høj eller lav genkendelighed eller om man skal have begge dele og måske ligefrem skal til at samle på ure.

Jeg har også flere gange fået at vide at jeg er tosset "derude" hvor jeg bor er det ikke rigtig en tilbøjelighed at interesser sig for "dyre" ure Icon_e_biggrin
Svar
#5
Dyrt er bestemt ikke et mål i sig selv, men kvalitet koster som bekendt. Jeg har dog mange vintage til 5-10.000 kr, men også en dyrere. Blær har ingen betydning i den sammenhæng for mig. Mange af mine ure vil ikke blive set som blærede.

Man kan diskutere om ikke der er mere value for money i et ur til 3000 kr end et til 300.000 kr - krone for krone, og det er jo gjort så ofte herinde, og det mener de fleste - inkl. mig selv vel, men det ændrer jo ikke ved at et ur til mange penge, oftest vil være lækrere end et til få.

Læg dertil MIN personlige preferrence for ure som ikke alle har - det KAN også koste. Endeligt vil mange herinde samle ure som er både sjældne OG eftersøgte blandt en del samlere (ex ældre sportsrolex) Også de har deres egen pris.

Hvorfor lige spørgsmålet om ure? Man kunne vel også sige at hvis man får plads i en VW polo, så er det vandvid at køre Mercedes eller Audi, eller at det er tosset ikke at købe alle sine møbler i BIVA (og skifte lidt oftere) frem for at ha designermøbler, spille al musik på en Medion musikafspiller - køre Pavlov Vodka i sin dry martini, kun gå i sportssko valgt i Aldi´s non-food kasser osv.
Jeg gør som begge dele - det ene behøves ikke helt udelukke det andet. Nogen gange går billigt fint, andre gange skal der mere til.

Kvalitet koster. Afhængigt af vore præferencer, bruger vi lidt mere på det ene eller andet, og ikke helt overraskende, er der en del herinde som bruger det på ure Icon_e_biggrin

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#6
Jeg er som hannover også ret vild med ure som kræver man ved noget om emmet for at vide at det er dyrt,
at jeg så ønsker mig et Rolex har sjovt nok heller ikke rigtig noget med blær at gøre selvom jeg syntes de signaler (måske blær for nogle) et Rolex sender for mig
er fede,og jeg indrømmede gerne hvis der var blær inde over,jeg ser som sådan intet forkert i blær hvis det er udført rigtig Icon_cool
Svar
#7
Jeg holder af godt håndværk og lækkert/tidsløst design, hvilket mit hjem bærer præg af. I forhold til 'beklædningsgenstande' så interesseret jeg mig ikke synderligt for tøj, sko eller andre former for 'accessories' (selvsagt pånær ure... Og så har jeg også en iPhone Icon_e_smile ). Dette ønsker jeg at signalere, hvilket jeg føler, jeg gør, når jeg bærer mekaniske ure af høj horologisk og desingmæssig kvalitet (ja ja, 'høj' kan diskuteres, når man ejer Omega og Breitling, men i forhold til fx et 500 kr. bilka-ur), som samtidig har en vis signalværdi og 'street value'.
Svar
#8
Med den hyppighed, hvormed en del medlemmer herinde skifter deres ure ud med andre ure, - formoder jeg at der ligger en del kapital, investeret i disse ure, og at det nok ofte er ret omkostningsfrit at `bytte`sig til et andet ur engang imellem, når fristelsen indtræffer. og det rigtige ur er tilstede, og tilgængeligt.

Det synes jeg må være spændende, at kunne nå vidt omkring på ur-markedet, og at få prøvet en mængde forskellige ure på håndleddet.

Andre, inklusive mig selv, har kun få, eller kun et enkelt ur, som man så er glad for, og føler sig overens med.
For mit vedkommende behøver et ur ikke nødvendigvis at være et dyrt ur, men blot et ur som udtrykker mig, og evt. mine interesser.

Selv forholdsvis billige ure kan, foruden en vis charme, også have glimrende kvaliteter...feks. har mit kvarts styrede Traser 6205 ur, en fantastisk lumen, som gør den meget nem at aflæse i feks. bilkørsel om natten, og så stærk er denne tritium belysning, at jeg tager uret af håndleddet om natten, og lægger det med glasset nedad på sengebordet, for at det ikke skal lyse hele soveværelset op.....grumt overdrevet selvfølgelig, men ret voldsomt lyser det faktisk op....nat og dag, i de næste 20 år, og dertil kommer en stille undren over at et 3600 kroners ur kan gå så præcist at det kun har tabt 4 sekunder på fem måneder...ikke så dårligt.

Jeg er selvfølgrlig også meget glad for min speedy anno73, på trods af at jeg ikke tør bade med det, og at det vinder et kvarter om måneden, og at lumen er som et udslukt stearin lys...efter blot 10 minutter. Det er stadig et smukt ur - med en historie.

Mit nyeste ur er en Timex, som viser flod og ebbe niveau, samt kompas, og termometer visning. Jeg kan slet ikke stå for sådan nogle gadgets, og så er det altsammen alligevel nyttigt, og velfungerende, når jeg er ude at sejle med skøjten fra Karrebæksminde havn...jeg ville godt nok ikke turde sætte kursen til Bermuda, men jeg er da altid kommet ud af havnen uden skrammer Icon_cool .
Det kan Speedy èn godt nok ikke klare ligeså godt. Icon_e_confused


İmage

İmage
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
Svar
#9
Jeg vil gerne købe gode, ordentlige ting. Hels hvor der er et godt forhold mellem pris og kvalitet. Det er det de fleste mener er "Value for money".

Efter min mening betyder det, at man må undgå mærke varer. De er generelt for dyre i forhold til hvad man får for pengene. Der findes ofte bedre og billigere alternativer.

Hvorfor så dyre ure - mærke ure. Det kan jeg sige helt kort: Hobby, passion, samlermani og så er jeg blevet mere og mere vild med gamle Vintage Omegaer.

Jeg tror (i modsætning til mange) ikke på at man nødvendigvis får mere, hvis man betaler mere.

Man får mere, hvis man ser sig for og er istand til at vurdere kvalitet - og ikke falder på halen for mærkevarer og opreklamerede "designervarer" (i modsætning til de rigtig veldesignede varer, som holder i længden fordi designet virkelig er/var helt super - de giver value for money, men er svære at spotte før de er blevet klassikere).

vh Baun
Svar
#10
Hej

Jeg elsker ure af en høj kvalitet, uanset pris, jeg har stor fornøjelse af både mine Rolex, og også af mine Seiko og Orient ure, så det er ikke altid et spørgsmål om pengepung, men mere omkring uret, og hvad man sætter som kvalitet, altså ikke kun mærket, for der er masser af ukendte mærker i en fantastisk kvalitet. Icon_e_surprised

MVH Peter
İmage
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)