Espressomaskine
#1
Halløj halløj

Nu hvor solen en sjældent gang skinner, er det på tide, at jeg stifter bekendtskab med en espressomaskine.

Mit spørgsmål er så, hvilken maskine man skal investerer i?

Hvilket forum er mere oplagt end dette, hvor man ikke bare nøjes med et eller andet tilfældigt, men hvor der lægges vægt på kvalitetsvarer Icon_e_biggrin .

Hvad har I stående derhjemme af kaffebryggere, når der skal slappes af eller diskuteres ure??

Budgettet er 5-6000 kr. Har kigget på en Rancilio Silvia, men det er åbenbart ikke bare lige at brygge en god kop espresso - alternativt skal det være en fuldautomatisk, men der går man på kompromis med smagen. Det er næsten ligeså svært som at vælge ure Icon_e_surprised .

Kom glad med jeres input.

Forsta god sommer.....
Svar
#2
Du skal på espressobar.dk

Men som mangeårig espressobrygger og flittig bruger af ovennævnte forum kan jeg allerede sige hvilke svar du vil få.

Først skal du gøre op om du vil have kaffebrygningen som en hobby eller bare have en hurtig kop latte på 1 min. Er dit svar det sidste skal du kigge efter en fuldautomatisk. De kan ikke lave noget som bliver helt så godt som håndlavet, men det er hurtigt og nemt og bestemt også lækker kaffe. Dog skal man op og give 10.000+ for noget som virker godt nok.

Hvis du derimod har mod på at lære at riste, kværne, tampe, steame, brygge og latteart. Ja så er det de halvautomatiske maskiner du skal igang med.

Her vil ALLE sige at kværnen er vigtigere end maskinen da du ikke kan lave god kaffe uden en kværn som laver stabilt og ensartet kværnet kaffe. Hvis du overvejer at købe færdigkværnet kaffe så kan du godt glemme det. Det virker bare ikke, punktum.

I dit prisleje er Silviaen oplagt den er den absolut bedste maskine i sin prisklasse og når man lærer at håndterer den kan den levere produkter som overgår langt dyrere maskiner. Som kværn kan du passende købe den tilhørende Rocky kværn. Du burde kunne få en samlet pris på de 2 ting på 5000-6000 med lidt kaffe med. Så skal du have en god tamper og nogle mælkekander. Så er du GODT kørende fra start.

Næste trin på skalaen hedder en Oscar (søg på Oscar espresso) den kan lave kaffen lidt hurtigere (vi taler 1-2min's forskel) men er ret stor og grim og i billigt knirkende plast.

Hvis jeg var dig ville jeg kigge ind hos Risteriet i KBH, studiestræde. De har begge maskiner og meget mere. Her kan du spørge efter Jesper som nok skal give dig en gennemgang.

Jeg startede selv med en Silvia og var lykkelig for den et års tid og har nu opgraderet til en lidt større og mere stilren maskine. Det endelige produkt afhænger næsten 100% af ens egen evner og kommer ikke så meget an på maskinen.
Svar
#3
Jeg er selv "kaffe-nørd" og faktisk enig med Stinger... Søg lidt her på forum. Mener vi har haft espresso debatten før.
Fuldautomatiske maskiner vil altid være lidt dårligere på alle områder !

Jeg har selv denne fantastiske maskine :

İmage
Svar
#4
Den 27.7 skrev jeg:

Citat:Jeg har netop købt en Nespresso, så jeg kan endnu ikke sige, hvordan den er i praksis. Alle Nespresso's maskiner har samme indmad til selve brygningen, så de dyrere modeller har udelukkende design og mere automatisk funktionalitet, men laver samme kaffe, og de billige er langt under de 10.000 som er nævnt for en god maskine. Du kan få mindst 10 forskellige kaffe-sorter/smag, så der er noget at vælge imellem. Den efter min mening kæmpe fordel er, at det ikke er noget griseri med kaffegrums.

Og nu har jeg så haft den en lille uges tid, og jeg kan roligt sige, at jeg ikke har fået så meget rigtig god espresso nogensinde før. Jeg skriver "rigtig god" fordi det efter min mening netop er en rigtig god espresso man får (underforstået, at der er noget, der trods alt er bedre). Men den kæmpe fordel er, at det er så simpelt. Fyld vand på, put kapslen i, og tryk på knappen. Maskinen kommer med en af hver smag (10 forskellige!), og det tager lidt tid at finde ud af, hvilken der er bedst (hvornår!) og hvad man synes, man skal købe mere af. På jobbet har vi også en maskine på vores Geneve-kontor - så derfor ved jeg nogenlunde, hvad der er godt. Sort, lilla, mørkegrøn og måske guld er mine favoritter. Og jeg blev glædeligt overrasket at decaf (kan jeg virkelig tage det ord/kaffe i min mund?) kan smage godt, men den mørkerøde lige ved sengetid....

Den vinder 100% på convenience og vel 90% på smag!

/Bjørn.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)