7002-700J
#1
I 1988 afløser 7002 værket 6309 serien. 6309 var en stor succes hos Seiko, og gik fra at være store cushion cases til slim cases på 6309-7290. 7002 urene arvede denne slim case, og den urkasse variant er næsten uændret frem til idag. Eneste lillebitte ændring, skete i 1996, da 7S26 værket blev introduceret, med kronen siddende kl. 18 minutter over. På 7002 modellen, sidder kronen 20 minutter over. 7002 har dato visning, lumeperle på tippen af sekundviseren og lumemarkeringer ved alle time markeringer. Og så kommer urene i et utal af variationer - fælles for alle er dog, at samtlige versioner har firkantede lume markeringer.

Jeg har valgt at købe en 7002-700J, fordi den er "lidt skæv/speciel", idet uret er en "Japan domestic model", som er produceret i Japan, specifikt til det japanske marked. Seiko lavede en anden pepsi bezel version end 700J, den havde blot efternavnet 700A. At uret er fremstillet i Japan, kan man bl.a. se på bagkassen, som har indskriften "Japan A" og nederst på urskiven, hvor man kan læse: "Made in Japan, 7002 700L, R, og så Suwa symbolet.

Jeg købte uret, fordi det stod fuldstændig originalt. Det havde masser af brugsspor og bezelen sad fast. Jeg har haft pillet bezelen af, vasket og renset hele herligheden og så har jeg nænsom pudset, poleret og forsøgt at genskabe de satinerede flader. Sidstnævnte del er jeg ikke helt færdig med, ligesom bezelen skal forbi min glimrende urmager i Horsens Icon_e_wink . For mig, der har det været vigtigt, at finde et ur i original stand med lidt historisk "kant".


Bemærk, at uret ikke har et "ratcheterende indlæg", men i stedet anvendes en lille kugle, til at styre de 60 klik. Kuglen kan anes 7 minutter over. Bezelen kan drejes begge veje, i modsætning til senere modellers uni-directional bezel.
İmage

Lumeperlen på en 7002 sidder længere nede i trekantens "bund" og er også større end sine efterfølgere på 7S26 bezelerne.
İmage

İmage

İmage

İmage
De venligste hilsner, John
Svar
#2
Tak for den indgående beskrivelse og gode historie.
Rigtigt lækkert ur helt i min smag.
MINT ?? Nej jeg bruger da mine ure....
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)