Hjælp mig eksperter!
#1
Kære eksperter i ure,

Jeg skriver til jer i håb om at jeg kan lukrere lidt på jeres viden og smag inden for urverdenen.

Jeg står i en lidt paradoksal, omend meget priviligeret situation. Jeg bliver snart færdig med min kandidat og mine forældre har i den anledning annonceret at de gerne vil forære mig et ur. Intet mindre end fantastik er det jo! Det næste problem opstår dog hurtigt og her kommer jeres ekspertise ind i billedet: for hvad pokker skal jeg vælge??

Umiddelbart er jeg splittet mellem to meget forskellige ure;

Cartier Tank Francaise i guld, woman size; Model: W50002N2
[url]"http://www.watchfinder.co.uk/Cartier/Tank-Francaise-Watches/W50002N2-m5551-watch.aspx" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.watchfinder.co.uk/Cartier/Ta ... watch.aspx[/url]

el.

Rolex Daytona, white dial, yellow gold, Oysterlock Bracelet; Model: 116528WHT
[url]"http://www.urvaerket.dk/rolex-daytona-white-dial-yellow-gold-oysterlock-bracelet-p-430.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.urvaerket.dk/rolex-daytona-w ... p-430.html[/url]

Som det fremgår, er det to meget forskellige ure; et klassisk overfor et mere 'flashy' og prangende.
Umiddelbart hælder jeg mest til at vælge daytona, dog frygter jeg at 'store herreure' til piger er en forbigående trend, hvorfor en mere klassisk model som cartier vil være det sikre valg. Særligt hvis man tænker lidt mere langsigtet og tager i betragtning at det ikke er en lille invistering, men gerne et ur man skal bære i mange år.

Lad mig vide hvad i tænker og kom gerne med forslag til andre modeller; her skal det måske lige siges at jeg er en pige på 25 år, som er spinkel af bygning, ca 168 høj Icon_e_wink

mvh Louise
Svar
#2
Hej Louise

Først tillykke med din kandidat grad (snart). Dernæst tillykke med dine forældre, det var MEGET pænt af dem.

Som du selv skriver er det 2 MEGET forskellige ur typer, men begge meget klassiske og smukke ure.

Jeg er ikke et sekund i tvivl, jeg syntes at du skal vælge Daytonaen. Og det gør jeg ud fra flere punkter.

1. Jeg syntes personligt det er det smukkeste af de 2 ure du har kik på.
2. Gensalgs værdien i Rolex'en er MEGET bedre end i Cartien. Priserne på Cartier falder drastisk.
3. Alle os ur nørder, mener at et "rigtigt" ur er med automatisk værk (ingen batterier, de bliver trukket op af dine bevægelser).

Det der måske taler mod Rolex'en er at du skriver at du er spinkel, og det måske virker for voldsomt på din arm, her er ikke andet end at prøve det på armen.
Nogle vil måske mene at du er en "snob med et guld Rolex". Det er der ikke nogle her inde der vil mene, men i den "almindelige" befolkning, vil jeg tro du godt kan støde på det.

Men som du selv skriver, er det et "dejligt" problem Icon_e_biggrin

MVH

Jacob
Svar
#3
Hej Louise !
Daytona - holder værdien, er rigtigt ur, ser mega-godt ud, kvalitet etc etc.
Cartier falder til ca. den ½ når den bæres ud af bixen.
Cand. hvad ? Icon_e_biggrin
Cheers - John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#4
Sikke et fedt problem....!

Jeg synes, at et stort ur på en kvinde er smukt!
Derudover får du 100% inhouse produktion fra Rolex. Jeg ville nok vælge Daytonaen i stål - men jeg respekterer dit valg af guldet.

Det andet ur du nævner - finder jeg lige så interessant som et guldarmbånd. Med et quarz værk er det efter min mening ganske uinteressant.

MEN MEN MEN - prøv urene. Vælg det du finder det bedste for dig. Glem alt om gensalgsværdi. Jeg gætter på, at et kandidatur ikke skal sælges igen?

Pøj pøj med eksamen

Regards
Morten
Svar
#5
Jeg er heller ikke i tvivl overhovdet det skal være Rolex Daytona det er et rigtig ur. Bryder mig heller ikke om Cartier, og kommer aldrig til det!

Og så skal et ur være med Automatik, og ikke med batteri.

Tillykke med din kandidat snart, og så må jeg sige det er en meget pæn gave af dine forældre Icon_e_biggrin
Svar
#6
Tillykke med din eksamen og dine forældre!

Hvis en 50-60.000 kr. i prisforskel mellem de to ure ingenting betyder, så ville jeg nok også vælge Rolex'en, men det er et meget stort og tungt ur til en spinkel pige.

Gensalgsværdien? Man sælger vel ikke en eksamensgave af den kaliber fra sine forældre?

Jens-Kristian
Svar
#7
Hvor er det fornemt med så fine svar, på så kort tid!
Jeg takker ydmygt.

Som det nok tydeligt fremgår er jeg temmelig novice hvad angår dette emne, så alle kommentarer og råd er værdsatte! Umiddelbart ser det ud til at daytona fører stort; skal det ses i lyset af at jeg befinder mig på et rolex forum? Icon_e_wink Dog er argumentet om genslagsværdien jo svært at feje af banen.

Meen synes nu også at cartier uret er smukt, særligt med diamanter...

Jeg blir cand.merc.ibs fra CBS, dejligt! - og ja, hurra for nogle faaantatastiks forældre!! Icon_e_biggrin
Svar
#8
Hej Louise,

Tillykke med den forestående kandidatgrad, dit kommende ur og dine generøse forældre Icon_e_biggrin

Som jeg ser det, kan svaret på dit spørgsmål komme i to dele:

Vedr. urenes mekanik er der vist ingen tvivl om, at Daytona’en er langt den bedste af de to. Her er der tale om et ’rigtigt’ mekanisk ur – oveni købet et Rolex af høj kvalitet (og tillagt stor prestige blandt såvel ur-tosser som 'almindelige').
Mit andet svar – som er yderst subjektiv/farvet og dermed muligvis irrelevant for dig – er, at jeg ikke finder Daytona'en særlig ’piget’. Igen andre er sikkert af modsat opfattelse. Sætter vi parentes om urenes mekanik, så vil jeg mene, at Cartier er et bedre valg (og langt mere feminint end Daytona’en, som tillige har en diameter på 40 mm, hvilket er stort for en ” pige på 25 år, som er spinkel af bygning, ca 168 høj”).

Det er andre herinde, som er langt mere kompetente til at foreslå alternative ure, så det vil jeg lade være op til dem. Hvor om alt gælder, så synes jeg, at du finde en urforhandler, hvor du kan prøve de to ’kandiderende ure’… Og derefter se på de alternative ure, som eksperterne herinde vil præsentere dig for...

Hvad angår gensalgsværdi, så synes jeg ikke, du skal tage disse i betragtning. Der er tale om et ’kandidat-ur’ – altså et ur, som du med stor sandsynlighed vil beholde resten af livet og måske endda videregive til dine børn. Affektionsværdien vil langt overstige den økonomiske værdi.

Pøj pøj med eksamen - altid rart når en milepæl i tilværelse passeres Icon_mrgreen

NB! Dette svar er ikke skrevet af en 'ur-ekspert', men af en 'ur-interesseret'.

Tilføjelse: Hvis du ikke allerede er klar over det, så trækkes et mekanisk ur (Daytona’en) op ved bevægelse (når du går med det), hvilket betyder, at det går i stå, såfremt uret ligger stille i nogle dage (vist nok 2-3 dage). Et batteridrevet/quartz ur (Cartier) går ikke i stå, før batteriet skal skiftes.
Svar
#9
Nope tror ikke det har noget at sige at du er på et Rolex forum. Daytonaen er klasser bedre end et Cartier quartz og giver meget mere ur for pengene. Ikke mindst også som investering selv om det i dit vedkommende ikke er relevant nu. Desuden mener jeg at 40 mm Rolex modellerne holder 100 % selv på en spinkel arm.

/Mads
Svar
#10
Jeg synes det er to utroligt forskellige ure du vil ha taget stilling til, og det ene er mekanisk, hvilket alle her falder for.

Jeg synes du skal shoppe videre, Illums har vist lidt udsalgt hvis du bor i den nærhed, men besøg 5 butikker og se hvad de har at byde på - det er slet ikke sikkert det er nogle af de to du kigger op.

Daytona er flot på en pige - jeg tror det holder, men ingen garanti og du skriver spinkel pigearm - ud og bruge kræfter lidt mere på at finde alternativer.
Stort tillykke
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)