13-09-2008, 04:56 PM
Nu hvor det er blevet tid for at vise sine samlinger frem, vil jeg også tillade mig at gøre det samme. Jeg har suppleret med kommentarer, især omkring køb og overvejelser, mere end om de enkelte ure.
Til start et "gruppebillede", hvor mit vintage quartz-ur er med. Det er fra 1976, hvor jeg fik det i 18 fødselsdagsgave, og det den gang var noget helt fantastisk, med et ur, der hverken skulle trækkes op eller stilles hver morgen.
Gennem mange år - hvor jeg vil i virkeligheden nok havde en lurende men helt stillestående interesse for ure - var Quartz Certinaen mit eneste ur og med et nyt batteri årligt gik det fint, og det går faksisk endnu.
Det næste - eller måske første - rigtige ur i samlingen var min bedstefars Omega i guld, som han havde købt i begyndelsen i 50'erne, og som min far havde gået med i mange år efter min bedstefars død. Heldigvis valgte mine forældre at give mig uret medens de selv begge var i live, og derefter havde jeg to ure at vælge mellem. Certina'en til hverdag og Omega'en til dress brug, men jeg begyndte dog mere og mere at anvende Omega'en til daglig, simpelthen fordi det føltes rart med et mekanisk ur.
Langsomt, men sikkert blev den lurende interesse vagt, og jeg var efterhånden ikke i tvivl om, at jeg skulle eje et Rolex. Efter overvejelser - og et job med megen rejseaktivitet - faldt valget på et nyt GMT-II, og jeg blev dybt skuffet over, at jeg ikke bare kunne gå ind en tilfældig lørdag formiddag hos Klarlund og prøve et. Nej, det havde de skam ikke altid hjemme, og det blev hurtigt solgt. Well, det lykkedes mig hos en anden forhandler og i 2003 holdt jeg op med at sætte batterier i Certina'en, da dette fik sin helt faste plads på armen:
Nu var løbet kørt, og jeg var solgt. Jeg fandt frem til denne hjemmeside, Timezone med flere, og gik straks i overvejelse om det næste. Stadig med et "det skal være Rolex" kombineret med at jeg begyndte at dykke betød at en Rolex til dykkerbrug utvivlsomt skulle anskaffes. I 2005 blev det så til en Sea-Dweller, som blev valgt (frem for en Submariner), især på grund af det manglende øje over datoen. Jeg havde nu pludselig to ure, jeg kunne skifte mellem og vidste, at det sidste bestemt ikke var købt. Som det kan anes på billedet er SD'en af den model, hvor Rolex kronen er graveret på glassets inderside.
Nu begyndte jeg så at se udenfor Rolex verdenen og ville gerne have en kronograf, og den skulle helt sikkert have både dato og tachymeterskala. Samtidig ville jeg også gerne have noget, der ikke var blot stål, så lidt stål/guld kombination. Efter nogen søgen - og lidt overbevisning fra en privat sælger fandt jeg så dette Maurice Lacroix med ETA 7750 værk. Det var vist i 2006.
Desværre har det siden vist sig, at uret ikke rigtig kommer på armen ret tit. Det er egentlig lidt synd - lænken er faktisk rigtig god - men det kommer bare ikke ret meget op af kassen og burde nok sælges eller byttes til noget andet.
Det næste jeg kiggede efter var et lommeur, da jeg gerne ville have et ur, der kunne passe til kjolesæt. Uret, som er fra omkring 1930, fandt jeg hos en guldsmed nord for København, og det er dobbeltkapslet.
Da jeg ikke gik meget med mit Maurice Lacroix, var der jo stadig mit ønske om at få en kronograf, og jeg fandt ud af, at det legendariske El Primo skulle være det jeg gik efter, og jeg begyndte at lede efter velholdte Zenith'er. Jeg fandt et 2007 hos en af de private handlere, nedenstående Rainbow, som ikke kun var et Zenith El Primero, men også havde et helt andet udseende - bl.a. med guld - end mine Rolex'er, så det var et rigtig godt supplement.
Senere i 2007 fik jeg mulighed for at anskaffe endnu et ur, og jeg gik igen efter noget, der supplerede den hidtidige samling. Det skulle være noget med et lidt mere kompliceret værk, og jeg var meget inde over fuld kalender, månefase, m.v. Så overvejelserne gik frem og tilbage, længe havde et Lange ü Söhne været på ønskesedlen, men den høje pris gjorde det ikke muligt. Jeg havde tidligere haft de enkle ure i JLC master serien i tankerne, men det blev et JLC 8 days, som endelig fandt vej til min samling.
Og der er jo ingen tvivl om, at dette er det horologisk mest spændende i min samling, så et billede fra bagsiden er vel ikke at foragte:
Det seneste anskaffelse, eller rettere gave fra min dejlige hustru på min 50 års fødselsdag, var et ur af en helt anden type, som jeg også længe havde haft på radar'en. Nemlig et Meistersinger med den helt fantastiske enkelthed man opnår ved kun at have en viser. Det er faktisk nemmere at lære at aflæse, end man umiddelbart skulle tro, og tiden kan aflæses med omkring 1 min nøjagtigthed, hvilket jo reelt tilstrækkeligt til alt andet end at koge æg.
Bortset fra Maurice Lacroix'en og mit gamle Certina quartz ur anvender jeg alle ovennævnte ure, og der er efterhånden dannet et mønster.
Mit første Rolex, GMT-II'en, er næsten altid på armen når jeg rejser i mit job; det er blevet en fast vane, især da mine rejser jævnligt bringer mig til andre tidszoner. Når jeg er hjemme, er det ofte JLC'en, der sidder på armen gennem hele ugen, måske afløst kortvarigt at en af Rolex'erne, når jeg tager en tur i bølgen blå.
I weekenden er det ofte SD'en til det grove eller Meistersinger, som jeg forbinder med god tid, netop fordi tiden ikke kan aflæses så præcist. Zenith'en bliver jævnligt til alternativ både på hverdage eller i weekenden, hvor den så skubber JLC'en eller SD'en lidt i baggrunden.
Til rigtig dress brug en lørdag aften i f.eks. smoking er det helt sikker bedstefars Omega eller eventuelt JLC'en, der kommer på armen. Og når jeg går i loge i kjolesæt har jeg ikke noget ur på armen, men i stedet er lommeuret på sin plads i vestelommen.
/Bjørn.
Til start et "gruppebillede", hvor mit vintage quartz-ur er med. Det er fra 1976, hvor jeg fik det i 18 fødselsdagsgave, og det den gang var noget helt fantastisk, med et ur, der hverken skulle trækkes op eller stilles hver morgen.
Gennem mange år - hvor jeg vil i virkeligheden nok havde en lurende men helt stillestående interesse for ure - var Quartz Certinaen mit eneste ur og med et nyt batteri årligt gik det fint, og det går faksisk endnu.
Det næste - eller måske første - rigtige ur i samlingen var min bedstefars Omega i guld, som han havde købt i begyndelsen i 50'erne, og som min far havde gået med i mange år efter min bedstefars død. Heldigvis valgte mine forældre at give mig uret medens de selv begge var i live, og derefter havde jeg to ure at vælge mellem. Certina'en til hverdag og Omega'en til dress brug, men jeg begyndte dog mere og mere at anvende Omega'en til daglig, simpelthen fordi det føltes rart med et mekanisk ur.
Langsomt, men sikkert blev den lurende interesse vagt, og jeg var efterhånden ikke i tvivl om, at jeg skulle eje et Rolex. Efter overvejelser - og et job med megen rejseaktivitet - faldt valget på et nyt GMT-II, og jeg blev dybt skuffet over, at jeg ikke bare kunne gå ind en tilfældig lørdag formiddag hos Klarlund og prøve et. Nej, det havde de skam ikke altid hjemme, og det blev hurtigt solgt. Well, det lykkedes mig hos en anden forhandler og i 2003 holdt jeg op med at sætte batterier i Certina'en, da dette fik sin helt faste plads på armen:
Nu var løbet kørt, og jeg var solgt. Jeg fandt frem til denne hjemmeside, Timezone med flere, og gik straks i overvejelse om det næste. Stadig med et "det skal være Rolex" kombineret med at jeg begyndte at dykke betød at en Rolex til dykkerbrug utvivlsomt skulle anskaffes. I 2005 blev det så til en Sea-Dweller, som blev valgt (frem for en Submariner), især på grund af det manglende øje over datoen. Jeg havde nu pludselig to ure, jeg kunne skifte mellem og vidste, at det sidste bestemt ikke var købt. Som det kan anes på billedet er SD'en af den model, hvor Rolex kronen er graveret på glassets inderside.
Nu begyndte jeg så at se udenfor Rolex verdenen og ville gerne have en kronograf, og den skulle helt sikkert have både dato og tachymeterskala. Samtidig ville jeg også gerne have noget, der ikke var blot stål, så lidt stål/guld kombination. Efter nogen søgen - og lidt overbevisning fra en privat sælger fandt jeg så dette Maurice Lacroix med ETA 7750 værk. Det var vist i 2006.
Desværre har det siden vist sig, at uret ikke rigtig kommer på armen ret tit. Det er egentlig lidt synd - lænken er faktisk rigtig god - men det kommer bare ikke ret meget op af kassen og burde nok sælges eller byttes til noget andet.
Det næste jeg kiggede efter var et lommeur, da jeg gerne ville have et ur, der kunne passe til kjolesæt. Uret, som er fra omkring 1930, fandt jeg hos en guldsmed nord for København, og det er dobbeltkapslet.
Da jeg ikke gik meget med mit Maurice Lacroix, var der jo stadig mit ønske om at få en kronograf, og jeg fandt ud af, at det legendariske El Primo skulle være det jeg gik efter, og jeg begyndte at lede efter velholdte Zenith'er. Jeg fandt et 2007 hos en af de private handlere, nedenstående Rainbow, som ikke kun var et Zenith El Primero, men også havde et helt andet udseende - bl.a. med guld - end mine Rolex'er, så det var et rigtig godt supplement.
Senere i 2007 fik jeg mulighed for at anskaffe endnu et ur, og jeg gik igen efter noget, der supplerede den hidtidige samling. Det skulle være noget med et lidt mere kompliceret værk, og jeg var meget inde over fuld kalender, månefase, m.v. Så overvejelserne gik frem og tilbage, længe havde et Lange ü Söhne været på ønskesedlen, men den høje pris gjorde det ikke muligt. Jeg havde tidligere haft de enkle ure i JLC master serien i tankerne, men det blev et JLC 8 days, som endelig fandt vej til min samling.
Og der er jo ingen tvivl om, at dette er det horologisk mest spændende i min samling, så et billede fra bagsiden er vel ikke at foragte:
Det seneste anskaffelse, eller rettere gave fra min dejlige hustru på min 50 års fødselsdag, var et ur af en helt anden type, som jeg også længe havde haft på radar'en. Nemlig et Meistersinger med den helt fantastiske enkelthed man opnår ved kun at have en viser. Det er faktisk nemmere at lære at aflæse, end man umiddelbart skulle tro, og tiden kan aflæses med omkring 1 min nøjagtigthed, hvilket jo reelt tilstrækkeligt til alt andet end at koge æg.
Bortset fra Maurice Lacroix'en og mit gamle Certina quartz ur anvender jeg alle ovennævnte ure, og der er efterhånden dannet et mønster.
Mit første Rolex, GMT-II'en, er næsten altid på armen når jeg rejser i mit job; det er blevet en fast vane, især da mine rejser jævnligt bringer mig til andre tidszoner. Når jeg er hjemme, er det ofte JLC'en, der sidder på armen gennem hele ugen, måske afløst kortvarigt at en af Rolex'erne, når jeg tager en tur i bølgen blå.
I weekenden er det ofte SD'en til det grove eller Meistersinger, som jeg forbinder med god tid, netop fordi tiden ikke kan aflæses så præcist. Zenith'en bliver jævnligt til alternativ både på hverdage eller i weekenden, hvor den så skubber JLC'en eller SD'en lidt i baggrunden.
Til rigtig dress brug en lørdag aften i f.eks. smoking er det helt sikker bedstefars Omega eller eventuelt JLC'en, der kommer på armen. Og når jeg går i loge i kjolesæt har jeg ikke noget ur på armen, men i stedet er lommeuret på sin plads i vestelommen.
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
, Meistersingeren er noget speciel 
