OMEGA DE VILLE HOUR VISION – diskret luksus fra OMEGA
#1
Som ny her på Vintageure.dk vil jeg gerne fortælle om mit seneste ur køb - OMEGA DE VILLE HOUR VISION (HV) med Omegas nye inhouse kaliber 8500. Jeg har haft mit ur i snart 2 måneder og er særdeles tilfreds med uret.

Det var lidt af en udfordring af ’skyde’ nogle billeder af uret (makro fotografering!), men jeg håber, at de kan gå an (nederst i mit indlæg findes link til professionelle HV billeder)

İmage[/img]

Modellen jeg har købt er ref. 431.33.41.21.01.001, Stål med sort skive og sort alligator rem.

İmage

İmage

İmage

Detaljer om uret:

Urværket er Omegas nye in-house kaliber 8500 automatik Co-Axial. COSC certificeret. Ur kassen er i stål og safir glas. Der er kik ind til urværket gennem bagsidens glas. Diameter 41 mm. Uret leveres i en mørk trækasse.

En mere detaljeret beskrivelse på dansk findes fx på Uhrmageriets hjemmeside http://www.uhrmageriet.dk/nye_omega_ure/...ur_vision/

İmage

İmage

Min opfattelse af uret:

Det er et rigtigt lækkert ur. Gennemført kvalitet (uden at jeg dog er fagmand og kan vurdere de horologiske detaljer) – diskret luksus. Det er næppe et ur, som vækker samme opmærksomhed som diverse sportsure, men kvaliteten ligger i de mange små detaljer (visere, time markører og OMEGA logo er i massivt 18 karat hvid guld – finishen er helt i top) og så i værket kaliber 8500.

Inden købet af uret havde jeg via Watchtime læst en test af uret (link til artiklen indsat nederst i indlægget), som gav uret 94 ud af 100 mulige point. Som abonnent på ”Watchtime” ved jeg fra mange ur tests, at dette resultat ligger helt i top – kun overgået af de bedste ure fra Patek Philippe og Rolex, så mine forventninger til fx præcision var høje.

Med hensyn til præcision er jeg meget imponeret. Uret har stort set ingen synlig afvigelse. Jeg har haft uret på armen i knap 2 måneder og det har kun været nødvendigt at stille datoen (feb. til marts). Der er sikkert lidt variation hen over døgnet (0 til +1 sek.). Jeg sover ikke med uret på armen, men daglig brug og skift i den position det efterlades i for natten udligner evt. afvigelser. Jeg må desværre tilstå, at mit OMEGA Speedmaster Professional (3570.50.00) har været henvist til skuffen i snart 2 måneder.

Samlet mener jeg, at der er en god overensstemmelse mellem pris og kvalitet (prisen starter ved ca. 35 K).

Købsoplevelsen:

Jeg købte uret hos min lokale OMEGA forhandler i Hillerød og han var selv begejstret over uret. Et fantastisk ur sagde han – diskret luksus. Han kommenterede indpakningen – en lækker trækasse, læderetui til urets dokumenter osv. Det lærer Japanerne aldrig, sagde han!! – det kan schweizerne til perfektion. Han havde stillet uret efter et radiostyret ur dagen før og bemærkede at uret gik 100 % præcist – ingen synlig afvigelse. Jeg betalte og fik mit nye ur Icon_e_biggrin

Mit næste ur?

Jeg havde forestillet mig, at jeg efter købet af HV skulle se frem mod det næste nye ur køb, men jeg venter nok lidt. Mine krav til det næste ur vil ligge højere end HV og her bliver jeg nok nød til at være kræsen (og prisen følger sikkert med opad). Jeg ejer nu 2 OMEGA ure og et antal andre ure og kunne godt tænke mig at supplere min lille samling med fx et IWC eller et ROLEX ur, men når man har haft så god en oplevelse med OMEGA, så bliver det svært for andre ur fabrikater at komme efter dette.


Mvh, LLR


Link til test og flere billeder af OMEGA DE VILLE HOUR VISION:

Test

Watchtime test af uret (Oktober 2007):

[url]"http://www.watchtime.com/archive/wt_2007_05/WT_2007_05_142.pdf">http://www.watchtime.com/archive/wt_200 ... 05_142.pdf[/url]


Billeder og øvrige facts
[url]"http://horomundi.com/forum/showthread.php?t=152">http://horomundi.com/forum/showthread.php?t=152[/url]

[url]"http://www.uhrmageriet.dk/nye_omega_ure/deville_herre_hour_vision/">http://www.uhrmageriet.dk/nye_omega_ure ... ur_vision/[/url]
Svar
#2
SUPER flot og lækkert ur. Rigtig god historie, tak for den!

Dejligt med et ur der kan bære en kig til værket!
Svar
#3
Wauv! Icon_e_surprised - lad mig være én af de første til at gratulere dig, med så smukt og betagende et ur Icon_exclaim
Og velkommen på forummet - sikke en første post at lægge ud med...håber at en moderator, får lejlighed til at lægge den under kategorien "Anmeldelser af ure" også Icon_e_wink
Svar
#4
Ja hurra for en første post - og for eet dejligt ur - Stort tillykke og tak for gennemgangen
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#5
Smukt ur og super flotte billeder, ingen grund til at være beskeden her Icon_e_wink
Svar
#6
Tak for gode billeder.

Det skal blive rigtig spændende at se hvor det går med Omega HV.

Den skiller sig ud - uden at være dominerende på nogen måde og det at den ikke er i overstørrelse er også med til at placere den i gruppen af klassikere på sigt - måske!

Folt ur som sikker ville være på min ønske liste, hvis ikke det var fordi jeg har besluttet mig for at holde mig til Vintage ure.

Skulle jeg købe nyt ville det blive en afgørelse mellen HV og BA.

vh Baun
Svar
#7
Tillykke med det lækkere ur, og tak for gode billeder og en fin anmeldelse af uret. Velkommen til forummet Icon_cool
Svar
#8
Først og fremmest, Velkommen til forum.
... Dernæst tak for en fantastisk første post.

Claus_K skriver, at indlægget fortjener opmærksomhed fra en moderator, og burde indgår i "Anmeldelser af ure"
Kan ikke blive mere enig.
llr Skrev:Det er næppe et ur, som vækker samme opmærksomhed som diverse sportsure, men kvaliteten ligger i de mange små detaljer (visere, time markører og OMEGA logo er i massivt 18 karat hvid guld – finishen er helt i top) og så i værket kaliber 8500.
Som min signatur (diskret?) antyder, er jeg en stor ynder af sportsure, der næppe kan blive for "buldrende eller anmassende".
Dog er jeg også erklæret "skabs beundrer" af Dress-urene, og her er virkeligt eet at beundre.

Når man fordyber sig i de mange små detaljer, har jeg bemærket, at stilelementerne er klassiske Omega detaljer,
samtidig med at der ikke hersker tvivl om, at uret er et Hour Vision, og helt sit eget.

Særligt har jeg bemærket vinduet til dato visning.
Alt for mange skiver bærer præg af, at "her neden under er altså dato hjulet, og så bliver vi nødt til at lave et hul til aflæsning".
På Hour Vision løber de koncentriske ringe i indexkransen uden om vinduet, og (skulle man tro) fremhæver vinduet.
Det modsatte er tilfældet, for vinduet bliver integreret i skive lay-out'et.
En anden lille geni streg er, at over- og underkant af vinduet danner radier mod centrum, hvilket ligeledes integrerer det i skivens udseende.

Jeg er helt sikker på, at blandt kendere vækker uret samme opmærksomhed, som et mere "højrøstet" sportsur.

Tillykke med et ur, der både er en født klassiker og samtidigt dristigt og værkmæssigt i super ligaen.

Med venlig hilsen - Geodoc.
Svar
#9
Fin entre Icon_e_wink Super lækkert værk de har fået skruet sammen og godt review du har skrevet. Velkommen til!

/Mads
Svar
#10
Velkommen til - og helt sikkert en lækker klokke!

Med cal. 8500 (og Co-Axial) er Omega helt klart begyndt at røre på sig.

Jeg tror, denne første generation HV med årene vil opnå en særlig status:
1) Omega bevægede sig ind i det fine segment igen (som i 60'erne +/-);
2) Endelig (igen) et in-house fra Omega;

Eneste skavank er glasset på siden af kassen. Værket kan sagtens bære en glasbagkasse(!), men der er ikke "nok at se" fra siden.

Tak for den gode gennemgang!

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)