byfoged Skrev:Til Baun
Nu har jeg gennem flere af mine spørgsmål omkring urmærker blevet konfronteret med at I hellere vil købe brugte eller vintage ure end nye.
Ville det for mig være en umulighed, idet min viden om ure og urmærker, samt hvilke typer værk de har, som nyinteresseret jo er meget begrænset.
Jeg ved at Omega, Tag Heuer og lingende værker er kvalitet, men at gennemskue hvilke der er bedre end andre, kræver vel næsten års erfaring eller en urmager uddannelse og idet der er frygtelig mange kopiure på markedet, der til forveksling ligner originalerne, ville jeg jo nærmest kunne blive taget godt ved røven, hvis jeg ikke havde ekspertice med ved et køb.
Jeg er efterhånden af den overbevisning, at der reelt set ikke er noget der er bedre end andet.
Hvad er bedre?
At den kan holde tiden bedre end andre mærker? Det er et spørgsmål om indstilling og hvad man udsætter sit ur for i dagligdagen.
Et automatiskt Seiko eller Citizen kan være mindst lige så god og præcis som et schweizerur.
Hvad vil man(d) med et ur?
Køber man(d) et ur, fordi man(d) vil vide, hvad klokken er og helst så præcis som muligt, så burde man(d) købe et billigt japansk quartzur til max. 1.000 kr.
Køber man(d) et ur, fordi man(d) vil vise omverdenen, at man(d) har råd til et kostbart ur, så vælger de fleste her i landet et Rolex, fordi flere kan genkende det mærke i forhold til andre luxusure.
Køber man(d) ure, fordi man(d) tror/ved, at man(d) kan sælge dem videre med fortjeneste og dermed har en lille privat handel igang, der ikke nødvendigvis skal opgives til "skat"? Så skal man sætte sig rigtig meget ind i mærkerne og kende købs- og salgstallene.
Køber man(d) et ur, fordi man(d) er fascineret af, at så mange smådele kan placeres på 40mm i diameter og dermed udgør en nøjagtig tidsmaskine? Fordi man er fascineret af urmærkets historie igennem mere end 100 år? Fordi man går op i finish, graveringer på rotorer osv., så køber man(d) et vintageure, der gerne må være så gammelt som muligt og gerne med gule, patinerede skiver. Disse ender oftest i et vitrineskab og kommer kun frem til urmøder.
I det sidste tilfælde koncentrerer man sig efterhånden på ét mærke og prøver på at suge så meget viden til sig om dét som muligt. Det kan være igennem bøger og efterhånden også på internettet. I mit tilfælde har det været Breitling og i f.eks. Baun´s tilfælde Omega. På den måde kan man hurtigt finde ud af om et interessant købstilbud er en fake eller ikke.
Men du har ret i, at det tager lang tid, inden man har fået en respektabel viden. Men er det ikke også dét, der er det sjove i at købe ure? En hobby, man kan få mange timer til at gå med og dele erfaringer og glæde med andre?
Jeg vil ikke ane, hvilket af de tre nævnte mærker du burde købe. Der er blevet talt meget godt om netop dét Certina herinde, men om dét nu er dét ur du skal have, må du selv finde ud af. Det er der ingen der kan hjælpe dig med herinde. Smag og behag er heldigvis forskellig.
Og prøv at find ud af med dig selv, hvilken slags af ovennævnte køber du er og så kunne det nemt være, at du finder på at købe dem alle tre. Jeg er en god blanding af alle kategorier (har dog aldrig købt et Rolex) og har i tidens løb købt 23 mere eller mindre værdifulde ure.
Og til sidst skal jeg advare dig om, at du bliver erklæret for sindsyg i din familie og vennekreds med den urmani! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Held og lykke med det!
Klaus