Sidste inhouse i den "gamle periode"

[hannover_dk]

Jeg kan ikke huske om jeg nogensine har vist den her. Ingen stor skønhed, med typisk 70er facon vil mange sige, men jeg er nu slet ikke så utilfreds med den.
Maskinen er en kaliber 1022 som er Omegas sidste i den gamle periode.

Den efterfulgte på den måde Omegas legendariske serie kaliber 550 til 752 som sad i utallige Seamaster, Constellation, Geneve osv. En af de smukkeste masseproducerede automatik serier, både i COSC og ikke COSC version.

1022 er i mine øjne langt fra så smuk, men Omega selv beskriver den flot som være en forbeding af den gamle serie. Den kom ganske vist dårligt fra start med 1010 som havde børnesygdomme - men de er fint rettet her fremme ved den sidste i serien, 1022.

Sammenligningen med den gamle 5xx serie halter også lidt ved at den gamle serie havde 19.800 svingninger, hvor 1022 har 28.800 som alt andet lig giver større præcision.
Den har quickset dato (et hak ekstra ud og drej den ene eller anden vej superlet) - quick-set dag (første ham, men drejer man tiden tilbage i stedet for frem skifter datoen for hver 5 min) + hackset af sekund.

Jørgen Krognos har givet den en rens og smørring - den holder inden for 5 sek om dagen og har man den på, bare 5 timer helt alm brug, er der gangreserve nok til at holde den igang
Skiven er sjov, idet den skiftevis er blåmetal eller sort - helt afhængig af vinklen.
Lidt sjov med disse romertal skiver er, at de næsten altid, uanset mærke har 4 som IIII og ikke som IV - må være noget med design?
Selve uret er ca 36,5 mm uden den originale krone.
Pris ca 2.200 inkl Jørgens smørring og rens - og det går ikke at få så megen ren urværdi med sikkerhed for holdbarhed og præcision i moderne mekaniske ure vil jeg hævde.



vh

[Loncar]

Tallet fire: 4 , IV eller IIII:
For ca. 20 år siden blæste en viser af et kirkeur, viseren havnede nede mellem gravstenene, og menigheden besluttede at nu skulle hele uret ses efter og skiven renoveres.
Da man skulle igang med rengøring af skiven, så man ved afdækning af den gamle maling, at der indenunder malingen var en tidligere tal-ring, hvor tallet 4 var vist som IV, og dette bragte igen emnet frem hvor vidt at det skal vises som IV eller IIII.
Den mest almindelige mening er at man viser fire streger i højre side for at skiven er i harmonisk balance. Tallene er jo oftest fyldt ud med sort lak, og det virker voldsomt og skævt (asymmetrisk) når der modsat det svære ottetal VIII, kun står et IV. Eller hvis vi ser på hele den venstre side med VIII, XI og XII - bliver højre side meget tynd, kun med IV.
Britten slår fast i sin bog Old Clocks and Watches 1899, at det var sjældent at IIII blev brugt, men i stedet IV som var mere ortodoks. Dette er der flere der stiller sine tvivl overfor, da man på mange, mange kirker har fundet tallet IIII, men almindeligvis med den sidste bjælke formet som et J. I en bog fra Hereford Kirke 13. årh., vises der et tal med fire bjælker, men hvor den sidste bjælke bukker om i modsat retning. I et regnskab fra St.Margaret, Westminster ser vi en betaling på; Fourpence (IIIJd) i 1586, og i 1593. Salg af 104 (CIIJ) pund bly i 1515, og man nævner også King Edward d.4 som (IIIJth). Disse bogstaver er typiske på mange andre kirkeregnskaber.
Et yderligere eksempel på den sidste bjælke i firtallet ser vi fra en urmagerbog i 1903, Berlin. Her er en detaljeret beskrivelse af en gammel skive. På urskiven er den sidste bjælke på 3 og 4 - men ikke på 1 og 2 - fremstillet med en hale som på et J. Den sidste bjælke på 6, 7 og 8 var udført med en mere kunstfærdig stil, og på 9, 10 og 11 var halen en del af X.
Brittens konklusion på IV stammer sikkert fra Rees, Cyclopedia? Britten brugte en del graveringer fra denne bog som illustration. The Cyclopedia blev trykt i perioden 1801-20, og et stor antal personer og eksperter var sat til at skrive om de forskellige objekter. Urmageriet blev gennemgået af R. William Pearson, som selv havde designet et astronomisk ur, der også bliver demonstreret i Cyclopidiaen. Dette har en skive som bl.a. viser IIII, men der er mange andre graveringer der viser tallet IV; så praksis er ikke konstant. De fleste tegninger var lavet af John Farey, og graveret af Wilson Lowry, så det er umuligt at placere ansvaret på nogle af d´herrer. Britten illustrerede også to ure; et i en form som en lås, af Gio B Mascarone, Milan, og et andet der lignede en bog af Dionistius, Pomerania. De var begge dateret til det tidlige 17.årh, og havde deres firtal vist som IV. Men ser vi på de originale dokumenter fra Bibliotek nationale, er de tegnet med fire bjælker (IIII). Senere i 1989 blev Dionistius ur solgt på en auktion i Tokyo - her kunne uret opleves og beundres, og også her ser vi originalen med fire bjælker, og der er en indskription til The Duke of Pomerania d.14, her er fjortentallet skrevet som XIIII,- også dette er gengivet forkert i Britten. Yderligere er et klosterur m. alarm hos Britten illustreret med fire bjælker (IIII), og som 9 har han tegnet VIIII.
På Grosvenor Museum ser vi på en del gamle romerske gravstene at f.eks. tallet 29 dage er vist som XXVIIII, en soldat der døde som 44 årig (XLIIII), og havde tjent hæren i 24 år (XXIIII). En anden ekspert skriver i 1874 at Romerne havde modvilje mod at bruge IV fordi dette var begyndelsesbogstavet til navnet Jupiter. En forklaring kunne være, at det tidligste brug af IV på engelske ure blev brugt af Joseph Knibb på ure med romersk slag. Han havde nemlig fundet et system der krævede mindre energi til at tælle og gengive slagene på malmklokken. Et ur der gik lang tid skulle hvert døgn slå 78 slag efter det gamle princip (med IIII), men med IV og Knibb´s princip krævede det kun 30 slag. Joseph Knibb startede med at videregive dette tal-symbol på sine skiver som IV. Vi har senere set ure fra berømte personer som Tompion og Daniel Quare bruge dette tal og slagsystem. Det senest noterede ur med romersk slag og IV var fra Mudge 1770. Dette brugte dog slagrække istedet for slagskive.
Den første trykte bog som beskriver et ur, er fra 1547. Titelsiden gengiver en 24-timers skive med 4 som fire bjælker IIII, og 9 som IX, 14 er XIIII, og 24 er XXIIII. Den tidligste brug af IV som 4, er nævnt i et arbejde af Caspar Schott 1664 hvor han illustrerer arbejdet med en oval skive, og vi ser en skive fra Huygens 1673 hvor skiven bærer et IV, det samme gælder et vandur af Chr. Kummel 1752 som også har IV.
Det er i den første halvdel af 17.årh. vi ser i kirkeregnskaber at benævnelser om penge så småt overgår fra romerske tal til arabiske. De fire streger bliver erstattet af tallet 4, som egentlig er lavet af et V og en streg I.
Det berømte ur i Venedig har 4,9,14,19 og 24, alle med bjælker; men tallet ovenover urskiven har IV. På kirken i Florence ser vi de samme figurer, men her på en 24 timers skive. St.Leonhardt, Treviso har IV og IX. Et italiensk ur fra 1572 har IV og IX, et 12 timers ur fra Piazza della Liberta i Udine har IIII i stedet for 4, og VIIII for 9.
Klosterure ser ud til altid at ha´ brugt fire bjælker IIII.
Østrig er stabil med hensyn til at bruge IIII; men brugen af IV er dog blevet set. Synagoen i Prag, tidligere østrigs territorium, har en skive af jødisk karakter hvor uret går baglæns. På denne skive er 4 vist som IV.
I Schwartzwald er næsten alle ure med IIII(4), og IX(9). Sjældent kan vi dog støde på 9.tallet skrevet som VIIII.
USA og Frankrig har altid brugt IIII. I Frankrig sker der dog ændringer under revolutionen, og de nye skiver der her bliver indført.
I Skandinavien ser vi på rådhuset i Oslo og Vor Frelsers Kirke (1699), København brugen af IV - men hvordan det oprindelig var malet vides ikke!
Vi kan altså konkludere at begge typer af tallet 4 er blevet brugt, men IV oftest før 17.årh. og at fire bjælker IIII senere er blevet brugt for at harmonere skiven, og gøre den lettere læselig, eller den kan være udsprunget af det romerske slagsystem.

[hannover_dk]

Himmel og hav en masse der er om det der IV eller IIII tal - spændende læsning - for rigtigt er det at ure bruger IIII.

Så kan du lige se om du også ved hvorfor Juli og August som kommer lige efter hinanden - begge har 31 dage istedet for at August burde ha 30?
Ret off topic - men dog tid, og som tråd starter må det vel være OK
vh

[Speedy]

hannover_dk Skrev:Himmel og hav en masse der er om det der IV eller IIII tal - spændende læsning - for rigtigt er det at ure bruger IIII.

Så kan du lige se om du også ved hvorfor Juli og August som kommer lige efter hinanden - begge har 31 dage istedet for at August burde ha 30?
Ret off topic - men dog tid, og som tråd starter må det vel være OK
vh

Hej John.
Den er skam ligetil;
August er opkaldt efter den romerske kejser Augustus. Tidligere var der 30 dage i august, men ved en senatsbeslutning blev der taget en dag fra februar og lagt til august, for at August´s måned ikke skulle stå tilbage for Cæsars måned, juli.
Utroligt, hvad ære og ærgerrighed kan føre til af politiske beslutninger, både dengang og idag!

[Sub-erman]

hannover_dk Skrev:Himmel og hav en masse der er om det der IV eller IIII tal - spændende læsning - for rigtigt er det at ure bruger IIII.

Så kan du lige se om du også ved hvorfor Juli og August som kommer lige efter hinanden - begge har 31 dage istedet for at August burde ha 30?
Ret off topic - men dog tid, og som tråd starter må det vel være OK
vh

Ifølge historiebøgerne, havde februar i gamle dage 30 dage.
Julius Caesar fik så juli opkaldt efter sig med 31 dage; februar blev derfor forkortet til 29 dage(også med håbet om, at vinteren blev kortere) Augustus mente, at han var ligeså stor en Caesar som Julius, og fik derfor en måned opkaldt efter sig. Ham ville ikke stå tilbage ifht Julius, så derfor fik august ligeledes 31 dage, og igen blev februar forkortet; til de 28 dage vi kender idag.

MVH

SK

PS: Næste naturlige spørgsmål i denne off topic snak må være:
Hvorfor er en brandbil rød??
svar: fordi den rødmer, når den trækker slangen ud...... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

[hannover_dk]

Speedy Skrev:Hej John.
Den er skam ligetil;
August er opkaldt efter den romerske kejser Augustus. Tidligere var der 30 dage i august, men ved en senatsbeslutning blev der taget en dag fra februar og lagt til august, for at August´s måned ikke skulle stå tilbage for Cæsars måned, juli.
Utroligt, hvad ære og ærgerrighed kan føre til af politiske beslutninger, både dengang og idag!

lige til et 13 tal - korrekt
øhh ku du lide uret der startede det?

[Speedy]

hannover_dk Skrev:

Speedy Skrev:Hej John.
Den er skam ligetil;
August er opkaldt efter den romerske kejser Augustus. Tidligere var der 30 dage i august, men ved en senatsbeslutning blev der taget en dag fra februar og lagt til august, for at August´s måned ikke skulle stå tilbage for Cæsars måned, juli.
Utroligt, hvad ære og ærgerrighed kan føre til af politiske beslutninger, både dengang og idag!

lige til et 13 tal - korrekt
øhh ku du lide uret der startede det?

Tak for det du, tror jeg nøjes med 12

Jeg kan lide uret ud fra den betragtning at det er lift specielt. Men ikke som brugsur, har aldrig brudt mig om "nye" skiver med romertal. Værket er Omega heller ikke sluppet heldigt afsted med, hvor rotoren næsten bare et stykke råt metal, absolut ikke på højde med 50'er og 60' er værkerne rent æstetisk. Men når det er sagt har skiven alligevel et dejligt roligt udtryk og der er fin ballance og flotte visere. End ikke day/date vinduerne ødelægger det, så jeg er nok lidt splittet omkring det. Den blå skive er faktisk rigtig flot, især på billede 2.
Jeg tror jeg må se det i virkeligheden, men du kan jo heller ikke blive ved med at snige dig med til urmøderne med 4-5 ure i lommerne , så måske næste gang?

Jeg kommer til at tænke på denne slags ure, når jeg ser værket og her er der virkelig tale om en fodfejl fra Omega hvis du spørger mig. Måske er viserne de samme? Og er der mon overhovedet nogen der syntes at denne er køn??

[hannover_dk]

Nej egentligt ikke - specielt ikke med den stål rem der - og så ser det ud til at holde 34 mm som er lige i min underkant hvis ikke det er en flot constelation eller Seamaster - og for "ukarekteristisk"
Hvad 1022 angår er jeg helt enig med dig i rotorens udseende, men faktum er at Omega selv klart skiver den går bedre end den LANGT smukkere i 5xx serien, og at den jo med bare 4-5 timer om dagen i winder, eller på arm, har rigelig power reserve til hele døgn så:
Udseendet langt under 5xx serien i værket, men faktum er at mange beskriver det som "underbedømt" grundet 1010s problemer
vh

[Speedy]

Jeg anerkender skam at det tilsyneladened er er en rigtigt godt værk, det kan bare ikke få mig til at bryde mig om udseendet, ihvertfald ikke på det jeg viste som måske har samme værk, eller ihvertfald deromkring. Mht. powerreserven så er det da fint at det holder et døgn efter 4-5 timer. Men når jeg tager mit ur på om morgenen, sidder det der som regel til jeg går i seng, så at det er fuldt optrukket allerede efter 4-5 timer er vel bare af akademisk betydning. Ok, det siger sikkert noget om kvaliteten af værket, men at det er en "øjebæ" overstiger klart effektiviteten/kvaliteten for mit vedkommende.

Når det er sagt, har jeg jo for nylig erhvervet mig en cal. 1040 som jo heller ikke er nogen skønhed (igen specielt rotoren er grim), men her syntes jeg bare at uret er så lækkert at det overstiger tanken om det lidt kedelige værk. Så holdning ja, men konsekvens nej!

[hannover_dk]

Vi er helt enige- men 1022 er dog trods udseendet sjov ved at være den sidste inhouse omega i sin periode - det kan man ikke sige om 1040 (som vist tilgengæld er chrono fra Lemania oprindeligt)
vh