Værket i Omega PO
#1
Hej !

Jeg er meget tæt på at købe mig et PO Big Size med den orange krans og stållænke. Jeg vil derfor lige høre om nogen kunne fortælle mig lidt om værket, dets kvaliteter / evt. ulemper og måske forklare mig hvordan "Co Axial Escapement" virker.

På forhånd tak.
PETER K
Svar
#2
Hej Peter,

Du kan starte med at læse Mads Gjødesens meget informative artikel om hvor diverse værker stammer fra. Der er vist et link til den på forsiden.

PO bruger så vidt jeg er orienteret caliber 2500 som ganske rigtigt er co-axial. Jeg har ikke selv erfaringer med et co-axial værk, men ifølge Omega skulle dette værk, bla grundet mindre friktion, kunne gå forholdsvis længere tid uden service eftersyn. Samtidig skulle urets gang være mere præcist end ellers.

Omega caliber 2500 er vist en videreudvikling af caliber 1120(der er et modificeret ETA 2892-A2 værk) som der blandt andet sidder i det "Bond" Seamaster som jeg har på i skrivende stund. ETA 2892 er generelt vurderet til at være ETA's bedste værk nogensinde. Det er stabilt, robust og kan justeres ganske præcist og bruges da også i en del chronometer certificerede ure. Og jeg kan da lige informere at mit Seamaster på 12 dage har en afvigelse på noget så facinerende som +0,5 sekund! Så det kan ikke være et helt skidt værk det sidder i PO'en. Uden at være ekspert på nogen måde, så ville jeg skyde på at det er et af de værker hvor man får relativt meget for pengene.
Svar
#3
Hej,

Som Larzovic skriver er det et cal. 2500 med Co-Axial, som du kan læse lidt om her: http://www.timezone.com/library/horologi...3290479607 (det er en føljeton i fire afsnit - andet ur, samme teknik).

Hvor meget, Co-Axial reelt betyder i praksis, kan diskuteres. I mine øjne lader det til, at der er andre faktorer, som har væsentligt større indflydelse på præcision (og gangreserve). Har selv haft både cal. 1120 (uden Co-Axial) og cal. 2500 (med Co-Axial), og mine "hverdagstests" viste ikke nogen forskel.

Jeg tror, det delvis er et salgstrick a la "se hvad vi kan rent horologisk".

Men tiden vil måske vise, at der er mindre slid på cal. 2500 grundet Co-Axial. Den tid, den glæde.

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#4
Der er vist givet svar på det meste af hvad du spurgte om. Rent praktisk for dig betyder coaxial funktionen kun at du kan vente små 10 år før uret skal serviceres mod 5-7 år på værket uden.

Præcision, holdbarhed og finish er på samme niveau på de to værker. Jeg vil ikke mene at coaxial er "finere" end det alm. anker princip. Men absolut en smart løsning der nedsætter friktionen i værket.

Coaxialurene er så dyrere end dem uden pga modificeringen tager tid i forhold til værket uden.

Omega får iøvrigt speciallavet deres 2892 ebauche af ETA. De værker Omega får er faktisk en tand finere end den normale ETA 2892 ebauche som alle mulige andre får leveret.

Jeg har intet at udsætte mht. kvalitet og ulemper. Du får masser af godt ur for pengene. Eneste lille minus er måske at ETA 2892 findes i MANGE ure og derfor måske er lidt mainstream...

/Mads
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)