Seamaster cal 286
#1
Hej folkens. Skriver fra mobilen, så bær over med det kunstneriske indtryk. Jeg faldt idag over et seamaster 30 i stål cal 286 hos en urmager jeg aldrig før har besøgt. Det ligner nemlig mest en smykkeforretning. Han havde bla nævnte ur, som vi har aftalt at jeg skal købe og hente fredag. Det skal lige have service og klargøres. Det er i flot stand, nr er 198466xx, så vidt jeg kan se herfra er det så fra 1962. Er det korrekt? Hvad kan I fortælle om modellen, værket osv. Og hvad må det ca koste? Billeder skal nok komme senere? Icon_e_smile Vh Speedy
Svar
#2
Tillykke med det Benny....

Det er jo en rigtig Omega klassikker.

26x og 28x værkerne er vel Omegas mest anvendte manuelle værk overhovedet. Det startede i 1939... - fra ca 1943 med stødsikring. Det har udviklet sig fra 260 til -69 med lille sekundviser og fra 280 til -86 med stor sekundviser. Det er 30 mm i diameter og derfor er urene aldrig helt små - vel fra 34 mm op til omkring 38 tror jeg.

Hvad må man give - ja det er jo også det klassiske spørgsmål.

En forholdsvis lille Seamaster 30, på fx 34 mm, som er poleret og ikke har noget særligt at vise frem... kan vel købes fra 2 K, mens et flot eksemplar på 35-6 mm med "sjæl og den bedste søhest bagpå i god stand ligger vel typisk omkring 3 K. Er den større er den også dyrere og nærmer standen sig MINT eller NOS koster de vel over 4 K. - og op mod 5K.

Rem, box, udtryk, bagside, harmoni mellem visere index og skive, og den generelle stand - der er meget der påvirker prisen!

Er de billigere end 2K er skiven som regel ringe og dyrere end 5 K har jeg vist ikke set endnu.

Dette Omega 30 mm er fra før Seamaster (1947) og ret stort

İmage

Dette er i near MINT stand fra 1964

İmage

Prisen er i min bog den samme. Det første er ældre og sjælnere og har klædelig patina og en meget smuk kasse, som er en anelse større end det andet. Også de meget smukke og lidt sjældne visere (Feuilles) betyder noget.
Det andet her en usædvanlig smuk skive og er i utrolig fin stand. Begge ure ligger mellem 3 og 4 K - efter min vurdering.
vh Baun
Svar
#3
Hej Per. Tak skal du have for gennemgangen. Det er jo dig der har smittet mig med hensyn til de gamle omegaer. Jeg har forøvrigt luet i min samling af andre mærker og byttet mig til et constellation f300 hos Jørgen Krognos fra 73. Dejligt ur syntes jeg. Jørgen har ingen problemer med de ure rent rep mæssigt som andre herinde skriver om. Han har faktisk arbejdet på Bulova fabrikken som udvikede værkerne, så det er nok ikke så sært at han syntes de er nemme at reparere. Billeder senere af begge ure. Kan ikke fixe det her fra sommerhuset, desværre. Glæder mig til fredag hvor uret er færdigt. Vh Speedy
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)