Går samlere snart mere efter varianter end indhold? Eterna B

[hannover_dk]

Med ref til Daytona cream dial snakken i rolex forummet, må jeg bekende, at jeg også har betalt en noget højere pris for denne utroligt velholdte Eterna Matic fra ca 1980 med skive specielt fremstillet for den meget store urbutik i Zürich, Beyer (og museum af samme navn).

Den har en meget speciel rem, en marine skive med mønster i (nogen kan lide det, andre måske ikke, jeg kan) og et absolut herligt inhouse eterna 1504 K Eterna værk (det som ETA 2892 i en fabriks ebauche bygger på) med 28800 svingninger.

Man kan diskutere hvor meget mere man vil give for at det er "specielle varianter af det ene eller andet ur", jævnfør "red sub" i rolex, hvor det virker berttiget for de fleste - eller "cream dial Daytona", men generelt vil jeg nok ikke gå ind for at mindre varianter i skiven skal medføre helt specielle priser.

Her er et par billeder:





Jeg glæder mig til det, det er bestemt ikke mit første Eterna, men i serien af 3000 - og her som 3003, nok det mest specielle.

vh John

[Peter]

Hej John

Den er betydelig mere sjælden end de omtalte Rolex ure og meget mindre værd, men sådan er det desværre med Eterna.

MVH Peter

[baun]

Det er et godt spørgsmål John...

Mange går efter det samme - det er defor priserne stiger urimeligt på specielle modeller!

Når det er sagt er vi også mange samlere der har "vores eget kodeks" - altså har en anden ide med sin samling. Nogle af mine kritterier er:

Omega ca. 1945 - ca 1970
Dress ure - klassiske ure
Repræsentative modeller
Så samlingen kan fortælle historien
Så mange forskellige værker som muligt
Constellations frem for de andre
Guld frem for stål
Dække alle brugsbehov


Men fællse er at standen skal være god og uret skal tale til mig - og jeg skal bruge uret.

Og så den svære - at begrænse samlingen til 25 - så når der kommer et nyt ind - må et eller andet gå ud. Pt har jeg vist nærmere 30 - så der kommer snart nye på salgssiderne!

vh Baun

[Peter]

Hej

Jeg synes ikke at man skal sætte et limit for hvor mange ure at man skal have i sin samling, for man kommer som regel langt over et fastsat limit, for lige pludselig for man for mange keepers, og så er det meget svært at holde et limit.

MVH Peter

[GTwatch]

Som ingeniør har jeg løst "limit-problematikken" på følgende måde:

Lad N være antallet af ure i din samling.

Herefter defineres limit, L, således:

L = N + 1

Så kan man sælge og beholde efter behov og ønske

# GT

[baun]

Min limit hænger lidt sammen med:

kravet om at jeg også skal bruge urene
jeg skal helst have en "personligt forhold" til hvert ur, hvor er det fra, årstal, caliber mv.
på sigt betyder det også at kravet til hvert enkelt "stykke" er højere


men ja, det er med blødende hjerte at man så nogengange må sælge et ur. Et eksempel var da Tom købte min Seamaster 30 fra 64 - men jeg var opsat på at få en tilsvarende fra før 60 - fordi jeg gerne, alt andet lige, vil have de tidlige årgange af modellerne og værkerne!

Men - jeg ender nok med at sætte limit lidt op når udfordringen bliver for stor - og jeg ellers skal sælge ure jeg simpelthen ikke vil sælge - for jeg holder nok ikke op med at købe!


vh Baun

[hannover_dk]

Baun Skrev:Men - jeg ender nok med at sætte limit lidt op når udfordringen bliver for stor - og jeg ellers skal sælge ure jeg simpelthen ikke vil sælge - for jeg holder nok ikke op med at købe!

vh Baun

Sådan skal det lyde, og sådan er det med os der samler - lidt ludomani - men vi taber nu nok ikke ret meget på sigt hvis vi passer på med købene - så der adskiller vi os ganske meget for ludomani

vh John

[Peter]

Hej

Jeg har som regel et lille overskud på mine urhandler, hvorimod ludomani er når man taber penge, men ellers er sammenligningen helt korrekt, for når jeg har købt et nyt ur går jeg straks på jagt efter et mere, så det med et limit har jeg opgivet for mange år siden, og hvis jeg sagde til min kone at jeg havde et limit på køb af ure vil hun bare grine.

MVH Peter