Køb af ur - giv din mening
#1
Hejsa

Jeg lovede jer jo i min tidligere tråd, at jeg ville komme med en opsummering inden længe. Det er såmænd hverken fordi jeg har glemt jer, eller fordi jeg ikke har gidet, men arbejdet har taget meget tid på det sidste.. Bare de seneste ti dage har jeg haft 96 timer, plus kæreste, venner samt familien der også skal passes. Så jeg må skuffe jer med at det er trukket ud for mig, men (muligvis) glæde jer med at jeg stadig jævnligt, næsten dagligt, har læst med i debatterne her, på sidelinjen, samt tjekket ”seneste 40 ure til salg” gentagne gange.
På trods af min voksende entusiasme har jeg endnu ikke valgt mig et ur. Jeg må indrømme at jeg flere gange har set ure der har tiltalt mig meget, men endnu ikke købt noget, da jeg meget gerne vil følge jeres rå om at købe et ur som jeg bliver glad for, og vil have lyst til at beholde mange år. Af selv samme grund har jeg også i sinde, at anskaffe mig et mekanisk ur, enten i form af håndoptrukket, eller meget gerne automatisk – da jeg er lidt bange for at komme til at ødelægge automatikken i et der skal trækkes op manuelt.
Adskillige timers surfing og søgning har gjort, at jeg har været gennem utallige mærker og modeller, men ikke desto mindre er jeg stadig meget i tvivl om hvad jeg skal vælge. Især Sinn ure, synes jeg virkelig godt om designet på, men desværre overstiger de min prisklasse så meget, at jeg er tvunget til at glemme dem! Jeg er dog kommet så vidt nu, drevet ud på et skråplan om I vil, at jeg må se mig nødsaget til at ændre mit prisleje fra max 2500,- til i omegnen af 2500,-.. Om det gør den store forskel ved jeg endnu ikke, men det må vi vel tage som det kommer.
Under alle omstændigheder tror jeg, at jeg nu vil forsøge på, at give jer et lille indblik i hvad jeg har kigget på og overvejet, samt forsøge at beskrive hvad der tiltaler mig ved de enkelte ure. Det skal siges på forhånd, at jeg endnu ikke rigtig ved præcis hvilket ur der tiltaler mig mest, og derfor er alle inputs mere end velkomne. Hvis I mener, at det jeg linker til er direkte lort, er I velkomne til at kalde det hvad I vil. Jeres meninger er velkomne. Here we go…

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvad jeg ævler om kan jeg henvise til min tidligere tråd:
[url]"http://www.urforum.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=4003">http://www.urforum.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=4003[/url]

-MP2824-2
Jeg vil lægge ud med O&W, som også var blandt de første mekaniske jeg kiggede på:
[url]"http://urtid.se/shop/show_product_pictures.asp?artnr=O%26W+MP2824%2D2">http://urtid.se/shop/show_product_pictu ... MP2824%2D2[/url]
Dette ur kan jeg godt lide grundet det meget simple design, samt formen på viserne. Af én eller anden grund tiltaler den kegleagtige form (tror det er karakteristisk for pilot ure) mig meget.

-Flieger 656
[url]"http://www.chronomaster.co.uk/BS_656_st1.JPG">http://www.chronomaster.co.uk/BS_656_st1.JPG[/url]
Selvom denne overstiger min prisklasse meget, fortjener den at blive nævnt. Jeg tror umiddelbart at Sinn’s modeller der minder om denne er blandt det der tiltaler mig mest. De er virkelig flotte efter min mening.

-Aristo flieger titanium
[url]"http://www.chronomaster.co.uk/B122_Aristo_B_Uhr_Titan_5H67_ac.JPG">http://www.chronomaster.co.uk/B122_Aris ... H67_ac.JPG[/url]
Man kunne selvfølgelig gå efter noget i denne stil der minder meget om Sinn’s udformning, men for at være ærlig tror jeg at jeg så med tiden vil fortryde, fordi det jo ikke netop er dette jeg er faldet for, men ”blot” noget der minder om. I øvrigt synes jeg ikke at uret her er helt så overbevisende i sin udformning som Sinn.

-Kienzle mechanik I
[url]"http://www.chronomaster.co.uk/B108_K_Mech_1b.JPG">http://www.chronomaster.co.uk/B108_K_Mech_1b.JPG[/url]
Efter min mening et herligt ur at se på, læg mærke til formen på viserne igen. Dette ur har noget over sig, og efter min mening ville jeg sagtens kunne bruge det både til hverdag, men også med et jakkesæt på, grundet det lidt mere klassiske udseende.

-Fortis automatic GMT
[url]"http://www.chronomaster.co.uk/B105_Fortis_GMT3.JPG">http://www.chronomaster.co.uk/B105_Fortis_GMT3.JPG[/url]
Dette ur er ikke helt så simpelt udformet som flere af de andre modeller jeg har vist, men alligevel tiltaler det mig meget. Jeg kan især godt lide detaljen med den inderste ”ring” med 24-timers opdeling.

-Fortis spacematic automatic chronograph
[url]"http://www.chronomaster.co.uk/B105_Fortis_SM3.JPG">http://www.chronomaster.co.uk/B105_Fortis_SM3.JPG[/url]
For lige at tage en chronograf med, vil jeg vise ovennævnte. Det er muligvis ikke jordens flotteste chronograf, men alligevel synes jeg at det er pænt.

Der var så lige 6 stk., som måske kan give jer en idé om hvilken boldgade vi spiller i. Der er nok helt sikkert flere ure jeg er stødt på, som har tiltalt mig, men disse var umiddelbart hvad jeg lige kunne finde. Det kan jo ske at jeg tilføjer flere senere.

Jeg ved stadig ikke om jeg skal gå efter stålrem eller læder, så det ville jo være ideelt med et sæt, som den chronograf jeg henviser til, hvor der følger et lille sæt med til udskiftning af rem! Men så igen.. Det aner jeg ikke om jeg kan finde ud af, så tror at det bliver noget med at gå efter uret, og så evt. få sat en anden rem på, hvis den originale ikke er min smag!

Sidste detalje. Flere af de modeller jeg har kigget på er temmelig store og brede, men jeg er ret spinkelt bygget.. Derfor er jeg bange for at anskaffe mig et ur der er ”for stort” til at det ser ordentligt ud på min arm.

Det var umiddelbart alt for denne gang. Håber på at høre lidt fra jeres side. Jeg er villig til at modtage alle forslag, og råd, så bare fyr løs..
Har ikke haft et armbåndsur siden jeg var en lille knægt! Og det var med velkrolukning :S
Svar
#2
Hej

Ja, hvilket af ovenstående du vil vælge må du næsten helt selvom. Det er meget designet der adskiller dem. Og dog, nogle er jo som du siger med rem, andre med lænke. Normalt kan det bedst betale sig at købe med lænke og så købe remmen ved siden af med mindre du positivt ved at du ikke er til lænker. Én anden ting jeg jeg synes også er vigtig: Er nogle af urene med safirglas? Jeg har i tidens løb haft diverse ure med mineralglas, men man ærgrer sig altid gul og blå over de første ridser. Kassen kan være næsten som ny, men af underlig årsag så får man (jeg) altid en ridse i mineralglasset - det sker kun med safirglasset hvis den banger ind i noget rigtigt hårdt eller noget med stor hårdhed som f.eks. sten, dvs. "aldrig".

Jeg kan da anbefale også at tage et kig på:
http://www.ur-tid.dk/group.asp?group=3&sub=3
Der er både med og uden safirglas, så vær lige obs! Personligt kan jeg rigtig godt lide 6256-2 og især 6258-2S, begge med safirglas. Lavprisure, men af rigtig fin kvalitet og prismæssigt ligger de jo ikke langt fra 2500,-

Ang. det at ødelægge et ur med manuel optræk. Det kan du ikke være bange for med mindre det er et meget gammelt ur. Når man trækker det op bliver modstanden gradvist større og pludseligt vil den ikke umiddelbart trækkes mere op - så er det trukket helt op. Det vil jeg slet ikke være det mindste nærvøs ved.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#3
Junkers har jeg også kigget lidt på, og de er besmtet heller ikke af vejen! Da jeg første gang overvejede dem, blev de nok lidt tilsidesat, men efter et gensyn nu vil jeg godt indrømme at flere af dem er rigtig fine!
Har ikke haft et armbåndsur siden jeg var en lille knægt! Og det var med velkrolukning :S
Svar
#4
Citat:-Flieger 656
[url]"http://www.chronomaster.co.uk/BS_656_st1.JPG">http://www.chronomaster.co.uk/BS_656_st1.JPG[/url]
Selvom denne overstiger min prisklasse meget, fortjener den at blive nævnt. Jeg tror umiddelbart at Sinn’s modeller der minder om denne er blandt det der tiltaler mig mest. De er virkelig flotte efter min mening.

Enig. Absolut et af de smukkeste og mest rene piloture -til en anstændig pris. Det er simpelt men har masser af personlighed. Hvis bare det havde konvekst safirglas og børstet stålkasse (istedet for fladt glas og sandblæst kasse), så sad det på min arm nu.

mvh
Niels
Svar
#5
Jeg lover dig.. Havde jeg økonomien til det købte jeg også ét! Jeg ville være ligeglad hvorvidt jeg stortset aldrig kunne bruge det, fordi jeg skulle passe på det, for jeg ville elske at eje det! Men som sagt har jeg, grundet mine kommende studier, en økonomisk grænse hvad ur (beklædning i det hele taget) kan koste, og alligevel ville jeg gerne at det ur jeg anskaffede mig, var ét jeg kunne tillade mig at forære en af mine børn/børnebørn engang, og være stolt af det..
Har ikke haft et armbåndsur siden jeg var en lille knægt! Og det var med velkrolukning :S
Svar
#6
Det var ikke mange der havde noget at sige! Icon_e_smile

Men jeg håber på noget mere feedback når ferien er ovre!

Jeg har kigget lidt på denne:
[url]"http://www.ur-tid.dk/product.asp?product=27">http://www.ur-tid.dk/product.asp?product=27[/url]
Chronos JU 52, 6520
Fra Junkers.. Efter min mening virkelig et smukt ur at se på.. Er dog bange for at det vil blive for stort til min arm.. Desuden er det jo mekanisk, og ikke automatisk, hvilket jeg ikke ved om jeg kan finde ud af! Har aldrig haft, hverken et mekansik, eller automatisk ur i hånden før!
Har ikke haft et armbåndsur siden jeg var en lille knægt! Og det var med velkrolukning :S
Svar
#7
Hej igen

Som jeg skrev før, så skal du ikke være bange for ure med manuel optræk. Du trækker dem indtil de giver pludselig modstand, så er de trukket op. Med mindre du har en speciel lidelse, der gør at dine fingre er totalt følelsesløse, behøver du ikke være mange for at komme til at ødelægge det. Træk det op inden du vil bruge uret og hver morgen de efterfølgende dage.

Med automatiske ure (de er jo også mekaniske <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->) er det lidt anderledes. Der kan man ikke trække dem over, for de er indrettet til at give efter når maxspænding nås. Der er nemlig udveksling på den rotor der bevæger sig for at trække et automatisk ur op. Hvis den får et kraftigt slag når den når at blive helt trukket op kan der ske uheldige ting og sager. Et automatisk ur trækker man 10-15-20 gange omgange på kronen afhængig af hvor aktiv man er og tager det så ellers på - så er uret trukket 1/4-1/2 op og resten kommer af sig selv via selvoptræk. Har man god tid gør man det forholdvist langsomt, da mange urværker ikke har en mekanisme der slår klikhjulene fra og de roterer derfor med stor hastighed, og dermed forholdvist stort slid til følge, hvis man drejer kronen med samme hastighed som man ville på et manuelt ur.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#8
jeg er skam godt klar over at begge slags er mekniske.. Skrev det blot på den måde for at understrege at jeg aldrig har ejet ét før! Icon_e_smile

Ang manuel optræk.. Jeg havde ellers indtryk af at man trak det op (når man gjorde det manuelt) på samme måde som et manuelt ur, men det kan jeg forstå at der er en smule forskel på? Er det noget jeg kan lokke dig til at uddybe.? Ikke fordi jeg at komplet fatsvag, men simpelthen fordi jeg aldrig har set det "live" og fordi jeg gerne vil være helt sikker på hvad der er noget for mig! Icon_e_smile
Har ikke haft et armbåndsur siden jeg var en lille knægt! Og det var med velkrolukning :S
Svar
#9
Hej

Ja ser du... I et manuelt ur ligger fjederen i det runde hus, "barrel" kaldes den på engelsk, og når man trækker uret op rulles fjederen rundt i huset og strammes om midten. Når fjederen ikke kan strammes mere, lidt som et bånd der nu er rullet helt stramt om spolen, så møder man pludselig modstand.

I et automatisk sidder der også dette hus med en fjeder, men da det trækkes op automatisk via den "dims" (rotor) der bevæger sig i henhold til tyngdekraften, så skal der lidt beskyttelse til for ikke at overbelaste systemet når det er trukket helt op og til stadighed udsættes for bevægelser. Derfor er fjedren og huset her lavet således at når fjederen i huset har en hvis spænding så løber det blot rundt og man mærker derfor ikke nogen pludselig modstand. Fra helt "flad" til fuld kræves typisk 40 omgange på kronen, men det er ikke nødvendigt at trække det helt op. 10-20 omgange burde være rigeligt i de fleste tilfælde og det automatiske optræk tager sig af resten.
For at rotoren skal trække uret op uanset hvilken vej det bevæger sig benytter de fleste ure et system af to tandhjul "klikhjul", hvor der er friløb den ene vej men ikke den anden (lidt som tandhjulet på en cykel). De to tandhjul sidder så friløb er hver sin vej. Trækker man uret op manuelt løber disse hjul friløb. Og hvis man ikke gør det lidt langsommere end man ville gøre med et ur med manuelt optræk svarer det lidt til at lade cyklen køre på frihjul med 520 km/timen - hvilket selvsagt giver den del slid på clickhjulene. Så derfor en fordel at tage den med ro når man trækker et automatisk ur op manuelt.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#10
Tak for den fine forklaring.. Det gav mig et meget godt billede af hvad forskellen rent praktisk er! Icon_e_smile

Håber stadig på feedback, og gerne div. links med ure i vil tro der kan have interesse.. Iøvrigt er jeg også interesseret i at købe brugt så hvis I ligger inde med noget I kunne forestille jer kunne fange min interesse er I mere end velkomne til at henvende jer.. Men husk at et billede siger mere end 1000 ord.. Med mindre vi taler religion selvfølgelig..! Icon_e_wink
Har ikke haft et armbåndsur siden jeg var en lille knægt! Og det var med velkrolukning :S
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)