Hvor lykkelig kan man blive
#1
Jeg synes lige jeg vil dele min glæde med jer.

Min SD er knap 2 år gammel, men har lige fra starten vundet ca 11 sek/døgn, med udsving på +/- ca 4 sek fra gennemsnittet. Dvs der kunne være døgn, hvor uret vandt 7 sek og døgn hvor det vandt 15 sek.

Før jul smuttede jeg en tur ind til Ole hos Klarlund, og spurgte om det ikke kunne forbedres lidt. Jeg medbragte samtidig registreringer foretaget over ca 20 på hinanden følgende døgn.

Det mente Ole bestemt, og efter at have justeret uret, bad Ole mig igen kontrollere uret over en periode. Efter ca 10 døgn kunne jeg konstatere, at uret havde tabt ialt 30 sek, men at udsvingene nu var nede på under 1 sek. pr døgn.

Mer forlanger jo mer, så jeg rundede Ole endnu engang. Ole foretog atter en justering, og jeg kan nu konstatere, at uret på 4 døgn har tabt 1 sek, samt at udsvinget pr døgn i praksis er 0.

Mvh Gustav
Svar
#2
Lyder godt nok lækkert...

Jeg rystede også på hovedet, da min søsters kæreste fortalte at hans Rolex Sub date afveg med 5 min pr. måned og at Klarlund ikke havde været i stand til at justere det bedre. De havde sagt, "at det er en del af charmen" som han citerede. Han er ikke urnørd, og jeg gad ikke bruge energi på at forklare at de sagtens burde kunne gøre det bedre.

Hvor meget kostede sådan en justering hos Klarlund? Jeg ender måske selv med at købe et Rolex, og vil da om muligt gerne justere det så det går bedst muligt.

Mvh. Martin
Svar
#3
mhca skev:

Citat:Hvor meget kostede sådan en justering hos Klarlund?

Det var selvfølgelig med et smil og uden beregning justeringen blev foretaget.

Jeg har haft Rolex i 35 år, har altid handlet hos Klarlund og har aldrig betalt for den slags service, uanset urets alder.

Hvis du påtænker køb af Rolex, må du ikke snyde dig selv for et besøg hos Klarlund på Vesterbrogade. Bed om at blive betjent af Ole eller Flemming

Mvh Gustav
Svar
#4
Tjaa. Hvis jeg havde forventninger om at kunne opnå lige så gode priser hos Klarlund ville jeg da gerne handle der. Men nu har vi en bekendt i en anden urhandler i Kbh, så det er meget sandsynligt at min far og jeg køber den vej gennem for at spare en del kroner.

Min søsters kæreste har ikke haft samme oplevelse i Klarlund. Han føler at de tager sig betalt for alt hvad de kan. Men jeg synes også, at det er fair nok, at de belønner deres faste kunder. Icon_e_smile

Mvh. Martin
Svar
#5
Hej

Jeg har en GMT Master2 fra 2004 som jeg gik med kontinuerlig i 6 måneder, og efter 6 måneder havde uret tabt 6 sekunder så det må siges at være mere end perfekt.

MVH Peter
Svar
#6
peter Skrev:Hej

Jeg har en GMT Master2 fra 2004 som jeg gik med kontinuerlig i 6 måneder, og efter 6 måneder havde uret tabt 6 sekunder så det må siges at være mere end perfekt.

MVH Peter
Jeps!
Det kan godt være en sådan en cal. 3135 ikke er det højere horologiske skoleridt Icon_e_smile
Værkets finish er ikke imponerende, rotoren er f.eks. ikke lejret i kuglelejer som på et langt billigere Eterna eller i et ETA væk; men det går dælme præcist. Jeg købte min GMT Master nyt i 2005 og lige fra starten har det gået inden for +/- 2 sek. på en uge
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)