Er den ægte?

[baun]

Afledt af en tråd i Rolex forum:

Mads Gjødesen Skrev:Martin hvis du har set dig lun på et 14060 skal du da købe det uanset hvad andre har eller syntes. Super godt ur. Men som du selv nævner er det nok ikke det mest sjældne ur. Det må du jo så se om du kan leve med....

Mht. Peters kommentar om at folk tror det er en fake, vil jeg nok bakke ham lidt op. Når jeg har rolex på og møder folk jeg ikke kender så godt, er deres første kommentar ofte "Er den ægte?". Men det er jo også en god indgangsvinkel til at få en lille ursnak

/Mads

Ja hvad er reaktionen på de ure vi bærer rundt på?

Ofte i flyet, på et møde eller i kantinen, kan jeg se en der skotter til mit ur. Jeg sørger så for "tilfældigt" at manchetten skubbes lidt op og armen lægges på bordet, så der er frit udsyn. Lidt efter kommer så spørgsmålet: Hvad er det for et ur du har på? Eller har du fået nyt ur? Eller er den ægte?

Det sidste er nu ikke så ofte, for jeg er jo en voksen mand på omkring 50 og oftest passer uret til tøjet, men det er da sket!

Det er også helt fint, så kan vi jo snakker om det og det gør jeg gerne uanset indledningen, tror jeg de fleste går hjem og tænker over om de mon skulle ønske sig et luksusur til næste runde fødselsdag!

Men i virkeligheden skulle man måske være mere bekymret (hvis man overhovedet skal bekymre sig ) over de der ikke spørger! Jeg mener - hvis jeg spotter en person, som går med et luksusur til rigtig mange penge - og jeg har en ret sikker fornemmelse af at det ikke er ægte, så siger jeg ikke noget! Hvis jeg mener det er ægte derimod, indleder jeg ganske ofte en samtale om uret med: Det er et flot ur - er det en gave?

Det spørgsmål, som står tilbage er naturligvis: Hvad får mig til at tro uret er ægte/uægte? Først må jeg jo indrømme, at jeg ikke kan se det - det viste MG's lille "spot en fake" øvelse altfor tydeligt! Så det er andre ting! - og nej det er ikke kun tøjet! Det er en kombination af mange ting: Tøj, situation, mandens øvrige udstyr (pen, mappe, briller), mandens alder og så det der udefinerlige: mandens type - kunne han finde på at bruge 20 - 30 K på et ur?

Hvilke kommentarer får du - og hvis du ingen får - er det så fordi folk tror du har en fake - eller er det fordi de absolut intet aner om ure - eller?

Hvem kommenterer du selv?

vh baun

[Larsb]

Forleden så jeg, at en kollega, der lige havde været i Kina, havde et sprit nyt Rolex på. Jeg var ret sikker på, at det var en fake, men spurgte alligevel til hans nye ur. Det var selvfølgelig en fake, men han havde altid gerne villet have et Rolex og "Jeg har ikke lige 20-30000 at smide ud på et ur. Det er kun for freaks." Det var ikke lige sådan, ordene faldt, men meningen var der ingen tvivl om.

Jeg får forbløffende få kommentare om mine ure. Normalt går jeg med et PAM111, så det er ikke fordi folk ikke kan få øje på det Hvis jeg selv spørger til en anden persons ur, hænder det, at nogen spotter mit, men jeg det er kun sket et par gange, at jeg har mødt nogen, der vidste, hvad det var. Hvis folk ikke ved noget om ure, fortæller jeg blot, at jeg holder af mekaniske ure. De færreste ved, hvad ure koster, når det ikke er Rolex, så det bliver jeg aldrig spurgt om.

Mit syn er ikke kjust fremragende, så jeg skal meget tæt på, for tat kunne se noget. Jeg har et par gange spottet IWC Portuguise på sælgere og teknikkeres håndled. Selvom de har været ægte og ejeren har betalt fuld pris for uret, har ingen af dem vidst noget om ure. De ville begge bare gerne have et godt ur. Og jeg, som troede, at den type altid købte Rolex.

Med venlig hilsen

[mhca]

Fin tråd du har startet Baun.
Det er altid sjovt at se nogen sætte ord på nogle af de tanker, man også selv har været lidt omkring

LarsB Skrev:Mit syn er ikke kjust fremragende, så jeg skal meget tæt på, for tat kunne se noget. Jeg har et par gange spottet IWC Portuguise på sælgere og teknikkeres håndled. Selvom de har været ægte og ejeren har betalt fuld pris for uret, har ingen af dem vidst noget om ure. De ville begge bare gerne have et godt ur. Og jeg, som troede, at den type altid købte Rolex.

Haha. Jeg har også forsøgt at få min far forelsket i IWC Spitfire. Dog vil han gerne have et ur med lænke, der kan holde til at bades med i saltvandet, så det ender sikkert med at han hopper på et Rolex Han begyndte egentlig kun at kigge fordi han "bare gerne vil have et godt ur"

Mvh. Martin

[Peter]

Hej

Det er som regel meget sjovt når folk tror at man går med et fake ur, især hvis de selv går med et fake ur, jeg har selv oplevet en pralrøv der mente at hans fake Daytona var ægte hvor andre folk i selskabet kom hen til mig for at spørge om det var ægte, altså nogen der vidste at jeg er urmager hvortil at jeg måtte svare at hans ur var fake, og måtte vise mit Rolex GMT 2 som selvfølgelig er ægte, så manden med det fake Daytona gad ikke rigtigt at snakke mere med mig den aften, bare en sjov oplevelse fra min side.

MVH Peter

[GTwatch]

Vi, der benytter dette og lignende fora, har det vel med at "spotte" ure på venner, bekendte, forretningsforbindelser, i fodboldklubben, etc. Det hører vel med.

Jeg spørger ofte, om jeg ikke må se folks ure (hvis det fanger min interesse!). Det giver en god mulighed for at se mærker og modeller, man ellers ikke bruger tid på. Samtidig kan folk vel godt lide at høre, at de faktisk har investeret i et dejligt ur, og at der sættes pris på det. De fleste finder jo også ure en smule interessant, hvis kan fortælle lidt om det (uden at blive for ur-nørdet).

De fleste fakes kan man heldigvis spotte relativt nemt (Mads G.'s leg taget i betragtning), især hvis man får mulighed for at se og mærke dem. Nogle gange er det da sket, at folk indrømmer, at uret er fake, inden man "får det i hånden".

Det sjove er jo, når folk får en sjov oplevelse. Nytårsaften spottede jeg en af gæsterne (en ung gut på min alder - sidst i 20'erne), der sad med et vintage Omega - et arvestykke fra hans bedstefar, der havde fået det i 1955 ifølge indgraveringen.

Jeg fik selvfølgelig lov til at se uret, holdt det op mod lyset og fandt på få sekunder det lille Omega-logo, der fremstod klart i det originale plexi-glas. Pludselig sad der en håndfuld (ikke helt appelsinfri) gutter og forsøgte at finde det lille logo. Det lykkedes ikke for dem

Jeg har endnu ikke oplevet, at folk har troet, at mine ure er fake (jeg har dog heller ikke et Rolex...). Men de fleste fanger vel også ret hurtigt, at man ved lidt mere end gennemsnittet

# GT

[Ild]

Jeg havde tilbage i midt-90’erne et Festina ur i titanium som åbenbart var meget iøjnefaldende og blev ganske jævnligt spurgt til uret. Sjovt nok var det med til for alvor at starte min interesse for ”rigtige” ure – så mens mange faktisk syntes det var et fedt ur, gik jeg blot og blev mere og mere ærgerlig over ikke at have et mekanisk kvalitetsur!

Jeg har siden da haft et par Omegaer, et Zenith og et JLC Compressor. I den tid kan jeg kun erindre at være blevet spurgt til mit ur én eneste gang. Under en forretningsmiddag kan jeg godt fornemme at en personen overfor godt nok forsøger at føre samtalen med mig, men konstant flakker væk i blikket, indtil han efter en lille time endelig tager sig sammen til at spørge til om det er et JCL Compressor jeg har på!

Catch’et er at uret var absolut skjult under skjorten og kun de to kroner var synlige med mellemrum – men de er jo også ganske let genkendelige for ”ur-nørder”.

Jeg er som regel ret ligeglad med hvad andre tænker om mit ur, men denne indgang og efterfølgende kompliment til uret var altså helt fantastisk! Behøver jeg at sige at resten af middagen blev der ikke talt meget forretning men MEGET ure …jeg havde i øvrigt for længst set hans eget vintage Rolex GMT men ikke kommenteret det inden!

/Jesper

[morgan]

Det ur jeg har fået mest respons på er klart min 18k Yachtmaster (sidenhen solgt fordi min kone var Jaloux på det! )

Mindst respons -> Patek 5035 i WG.

Mvh Morgan

[Mike P]

De forskellige kommentarer får mig til at tænke på, at der er stor forskel på "vejen derhen" og så "følelsen efterfølgende".

Jeg har selv i måske 20 år ønsket mig et Rolex Submariner - og indrømmet - i gymnasiet/studietiden var det også pga. "Blærerøvs-effekten". Man er vel kun menneskelig... Efterhånden som jeg er blevet ældre og økonomien tillod det, faldt behovet for at imponere folk jeg ikke kender med et ur. Så jeg kan godt følge kommentaren om, at folk der tænker over hvad andre synes om dem pga deres ur-valg er meget unge. Derfor kan de jo godt købe et godt ur - og opdage dets kvaliteter med tiden.

Mit første ordentlige ur blev så et SeaDweller - og forud var der da også gået MANGE overvejelser for og imod Rolex, for og imod Submariner med/uden dato osv osv. Det er jo faktisk den sjove del af processen - at sætte sig mest muligt ind i tingene for derved at få glæden af at købe "det helt rigtige ur".

Og "blærerøvseffekten" ved at gå med et Rolex? Tja - overvejelsen gik på, at jeg skulle have et ur til glæde for mig selv, og ikke for at tilfredsstille fremmede folks holdninger. Og for mig var det kombinationen af et enkelt og tidsløst design - klassisk kan man vel kalde det efterhånden - en gennemført kvalitet, og en funktionalitet der passede til min hverdag, med en robust konstruktion og drejekrans. Jeg har så valgt en model UDEN den cyklop, som folk umiddelbart "spotter" på et Rolex og genkender mærket på - og det har da i den forbindelse spillet ind, at jeg faktisk ikke var interesseret i, at folk skulle lægge mærke til uret. Så er vi dér, at når man rent faktisk HAR råd til at købe et relativt dyrt ur, så er behovet for at eje det ikke så stort. Det bliver, som Mads vist skrev, et prioriteringsspørgsmål. Som så meget andet: Opel Vectra vs en ny leaset BMW, lejebolig vs ejerbolig, Thailand vs Tisvideleje etc.

I den tid jeg har gået med min SeaDweller har jeg ikke fået en eneste kommentar om uret. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: først bliver man imponeret som ung knægt over et lækkert (og dyrt) ur og tænker "Iiih, hvor ville alt være bedre hvis jeg også havde sådant et ur" - så går der en del år og man får selv råd til at købe det - og så bliver man i tvivl om det ur man i sin tid blev imponeret af nu også er det rigtige, og så bruger man lang tid på at finde ud af mest muligt om såvel dette ur som om andre ure. Nogle finder så ud af, at de med det samme skal kaste sig ud i en vintage model med et sjældent og kompliceret værk. Andre finder ud af, at der var andre kvaliteter i "den første kærlighed" end dem man oprindelig fik øje på

Og "følelsen efterfølgende"? Når man efter al den venten og søgen står med uret på håndleddet? Man finder ud af, at det ikke ændrer noget som helst ift omgivelserne, om der står Seiko eller SeaDweller på ens ur. Men man får SELV en daglig glæde ved at gå rundt med et ur, som man nøje har udvalgt - og sætter pris på detaljerne ved netop dette ur.

Og som der vist er blevet skrevet i en tidligere tråd: nogen skal jo købe Rolex ure fra ny af, for at de kan blive vintage med tiden - og opnå den anerkendelse, som alderen tilsyneladende medfører Så må vi førstegangskøbere falde op og ned på omgivelsernes holdninger, eller fordomme om man vil, indtil vores børn eller børnebørn kan være "cool" og gå rundt med et arvet ur

Mvh Mike