Low Class aut. ure. Forsømte mærker?!
#1
Hej Alle

Forleden dag var jeg forbi Ole Mathisen og prøvede div. Oris modeller, og især deres TT1 diver (44mm) med stållænke og sort skive gjorde (ift prisen) et utroligt stort indtryk på mig. Lænken er ekstrem solid, kronen virker gennemtænkt i konstuktionen og funktionalitet ganske ligesom drejekranse, hvilket efterlod mig med et indtryk at jeg stod med et ur , der sagtens kunne koste det dobbelte af den faktiske pris. Mener at udsalgsprisen lå på 6500, et Omega Seamaster aut koster det dobbelte, og hvis vi e kort øjeblik tager brand awareness etc. ud af ligningen vil min uprofessionelle og beskedne mening være at man får LANGT mere end 2 gange så meget i et Oris (sammenlignet med en aut Seamaster). Nu er jeg imidlertid ikke klar over i hvilken grad Oris forfiner deres standard Eta værker, eller om de overhovedet gør det?

Blot en lille opdagelse:-)

Overvejer faktisk at besøge Ole en af dagene for at erhverve et sådan!

Mvh Thomas Bech
Svar
#2
Jf. Mads Gs oversigt over urværker - så gør Oris intet andet ved ETA værket end at sætte en rød rotor på.

Men det gør dem ikke mindre attraktive. Som du ganske rigtigt skriver så får man meget ur for få penge.

Hilsen
Morten
Svar
#3
Oris laver fine ure til en fornuftig pris. Men at et Omega koster ca. det dobbelte, er nu ganske retfærdigt. Her er tale om en kvalitet der ligger et niveau over Oris.
Oris bruger fortrinsvis ETA 2824 uden nogen modifikationer, hvor Omega bruger ETA 2892, som anses som en tand finere. Desuden er modificering og finish hos Omega gennemgribende, så generelt får man et finere ur. Man får hvad man betaler for hos både Oris og Omega. Begge mærker tilbyder masser af ur for pengene, men i hver deres prisklasse.

Håber du blev lidt klogere!?

/Mads
Svar
#4
nu er det jo ikke ofte at jeg er uenig med Mads, men jeg vil gerne tilføje at når man køber Omega (og Rolex og Breitling og ...) så betaler man selvfølgelig for image og "brand status".... der er jo kun kunderne til at betale James Bond effekt og de andre dyre navne der kædes sammen med branded.

Så jeg tror at man kan få lidt mere ur for pengene ved at købe: Oris, Fortis, Certina, Tissot og Eterne. Men det kommer også an på hvordan man definerer "ur for pengene"! For mig tæller image, prestige og ikke mindst historie - og tager man disse faktorer med, Ja så får man mest ur for pengene i Omega - der får man masser af kvalitet - men også de andre "værdier" for pengene i en grad som ingen andre brand giver - til de samme penge.

vh Baun
Svar
#5
Oris har nu også ambassadører som ikke er helt billige i drift. Men ok Omegas budget er nok lidt større, men omvendt ryger der nok også 10 gange så mange ure over disken.
Når jeg siger "mest ur for pengene" tænker jeg udelukkende på produktet. Her vil jeg nu stadig mene at Omega ligger godt med fremme trods deres store markedsføringsapparat. Tager man så historie, brandimage og gensalgsniveau med bliver det jo ikke værre Icon_e_wink

/Mads
Svar
#6
Er det ikke et mærke hvor man får smæk for skillingen?



vh Baun
Svar
#7
Jo hvis man udelukkende har fokus på produktet er det ganske fornuftigt. Men brandets image og gensalgsværdi matcher slet ikke Omega i mine øjne.

/Mads
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)