Speedmaster til mænd....
#1
Hejsa.

Jeg er ny i klubben og kigger lidt efter noget smukt til at afløse Suunto silikone klumpen på håndledet.
Nu kigger jeg lidt på Speedmasteren fordi det er så gude smukt et ur, men det nager mig at de er så små. Findes der virkelig ikke en model på 40+ mm? Nu er jeg hverken svagtseende, eller har håndled som en smed, men jeg kan godt lidt et det fylder lidt.
Nu er det jo Jer der er eksperterne, så jeg vil høre om I kan sige mig om der findes et Speedmaster som møder følgende krav:

Sort skive.
39-40+mm.
Automatik.
Max. DKr. 10k.
Safirglas. (Har set nogle med plexiglas?!)

Glæder mig til at høre om I kan hjælpe mig.


Mvh

Adam
Svar
#2
Den bliver svær. Som jeg ser det skal du op og slippe 18-19.000 kr. for et brugt Speedmaster Broad Arrow, som umiddelbart er det eneste som matcher alle dine krav (pånær prisen).

Kan du "nøjes" med et manuelt med plexiglas, skal du kigge efter et Speedmaster Professional. De fås for 10-12.000 kr. brugt.

Begge ure er fremragende ure som giver masser af ur for pengene. Du skal ikke være så bekymret for plexiglasset. Det er let at pudse småridser op og koster ikke alverden at skifte. Det manuelle optræk er en vanesag.

Held med søgningen!

Mads Gjødesen
Svar
#3
Tak Mads

Jeg ved det er hårde krav at stille til Speedmasteren, men det er derfor jeg skriver.

Det er godt at høre at plexi'erne er til at have med at gøre. Har været ved at købe et Breitling Aviastar, som jeg også har et godt øje til, på Ebay, men droppede det netop forde der ikke var et ordenligt optik i.

Er Broad Arrow'en større end de andre modeller, eller var det for glassets skyld jeg skulle vælge den? Jeg vil helt klart gerne op i den model, da den er super sexet, men så det må blive i næste omgang.

Mvh

Adam den urløse....
Svar
#4
Hej Adam

Jeg vil tilslutte mig Speedmaster prof. med plexi glas og manuelt optræk. Jeg vil gerne lige forklare hvorfor. Der er faktisk et par fordele ved den.

Det er definitivt det mest klassiske og kendte Omega (måske armbåndsur i det hele taget), med en fantastisk historie og så tæt på det originale, som du kan komme.

Fordelen ved manuelt optræk er, at der er en charme ved den daglige optræk - det er lige som om man passer sit ur - sådan lidt vedligehold. Det er med til at give et personligt forhold. Det kan også være en fordel, hvis du ofte lægger dit ur fra dig fx. i week-ends. Her vil et Automatic måske gå i stå, mens du let trækker det manuelle om morgenen/aftenen og lægger det på natbordet. Så er det klar til at blive taget på, når du ønsker.

Plexiglasset, som også bekymrede mig meget før jeg købte, er nu næsten en fordel. Det er smukt buet, som man kun kan få det på meget dyre ure, hvis det skal være safirglas. Der har vist også en mere varm lød og det er også rart at røre ved. Jeg mener også at kunne konstatere, at plexiglas ikke bliver så hurtigt fedtet, men det er måske mere fordi fedt er mindre synligt på plexiglas.

Det bliver ganske vist let ridset, men 3 minutter med poly watch (nogen hævder at Brasso gør det samme) klarer nemt småridser - og igen, det er meget tilfredsstillende lige pudse glasset, vaske uret med håndsæbe og lunt vand - så er det som nyt.

Af andre fordele. Det er relativt let at finde et brugt der er i super stand og det kan gensælges - stort set uden tab. Det er da også værd at tage med - ikke?


vh Baun
Svar
#5
Super beskrivelse Baun. Jeg kan kun tilslutte mig. Du skal ikke være bekymret for hverken plexi eller manuelt optræk. Fordomme som bliver gjort til skamme, hvis du interessere dig lidt for ure. Så er den "daglige kontakt" ved manuelt optræk næsten et plus og plexi har bare en charme safir aldrig får.

Grunden til at jeg anbefalede Broad Arrow er ikke pga størrelsen, men fordi det er automatic og har safir glas som du efterlyste. Jeg ser den lidt som et moderne Speedmaster PRO. Den har også dato som Pro´en ikke har. Størrelsen er den samme.

Begge værker er fortrindelige. BA´s er en anelse finere i form af et FP 1185 ebauche (dog i en skrabet udgave) og efter kolonnehjulsprincippet, mens Pro´en har et ældre Lemania, som er mere simpelt.

Men er budgettet 10 kkr. får du ikke bedre ur end et Pro. Her kan Breitlingen ikke følge med i mine øjne.

Mads Gjødesen
Svar
#6
Tak Baun

Har lige et tillægsspørgsmål:
Hvis jeg køber et manuelt Speedmaster med lukket 'ryg', kan jeg så købe en 'ryg' med glas i?

İmage

JEg ved det kan virke lidt 'tacky', men jeg synes sku det er pænt Icon_e_biggrin
Svar
#7
men det bliver helt sikker en for dyr løsning. Hvis du vil have sådan en skal du lede efter en model som Omega har lavet indenfor de senere år, som hedder:

Speedmaster Professional Glasback

Prøv at kigge under solgte ure: Speedmaster til 14-16 K - der er et par stykker.

Jeg mener også den er med safirglas....

Den er ikke så ofte til salg brugt, for der er ikke solgt mange, men hvis det er hvad du ønsker, er det måske værd at vente på.
Det vil under alle omstaædigheder være billigere og bedre end at ændre på originaliteten på den traditionelle Omega Speedmaster Prof.

vh
Svar
#8
jeg har lige checket lidt. se også her

[url]"http://omega.watchfinder.co.uk/speedmaster_moonwatch/3573.50.00_sapphire_back/m1288.aspx">http://omega.watchfinder.co.uk/speedmas ... m1288.aspx[/url]

kan ikke helt se om der er safirglas både for og bag, men det tror jeg.

vh Baun
Svar
#9
SM med glasbagkasse er med safir både for- og bag.

Du kan også købe et almindeligt SM PRO og derefter en uoriginal glasbagkasse. Så har du begge løsninger og skal ikke vente på at der kommer en glas-model til salg. Tror den løsning er den billigste, og du får samtidig mulighed for at skifte baglæns hvis du får lyst.

Tjek linket:
[url]"http://home.xnet.com/~cmaddox/displayback.html">http://home.xnet.com/~cmaddox/displayback.html[/url]

Linket er godt nok til pre-moon cal. 321 modeller, men mon ikke der findes en løsning til de nye modeller også.

Det ser ud til at du bare kan maile til Chuck (Speedmaster guru nr. 1) og han kan hjælpe dig.

Mads Gjødesen
Svar
#10
måske kunne du skrive lidt om hvad du finder ud af. Jeg kunne måske godt tænke mig en glasbagside til min speedy til den pris. Jeg troede at man skulle ændre sin gode gamle, originale bagkasse - og det er blasfemi!

vh Baun
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)