21-04-2005, 12:21 PM
Spørgsmålet om in-house værker kommer jævnligt op og det ender ofte i en diskussion om personlig præferencer. Jeg kunne godt tanke mig at vide lidt om, hvorfor andre interessere sig for ure. Det efterfølgende er nogle personlige betragtninger og skal ikke opfattes som et forsøg på at nedgøre andres holdninger til ure. Jeg er til hverdag omgivet af mennesker, for hvem et ur er praktisk instrument, der viser tiden, og kan udskiftes med at vilkårligt ur, hvis det ikke fungere, og jeg respektere den holdning.Med hensyn til mange andre ting har jeg nøjagtig den samme holdning.
Min interesse for ure er hamrende irrationel. Jeg er ikke urmager og kan/vil ikke forsøge at skille et ur ad. Jeg kan genkende de almindeligste dele af et urværk, men så heller ikke mere. Alligevel er jeg dybt fascineret af den mekanik, der ligger inde i kassen.
I mine lommeure er det nemt nok at kigge på værket, men selvom jeg ikke kan se værket i et armbåndsur, er den viden om det værk, der ligger i uret stadig en meget stor del af urets sjæl. (Rædselsfuldt udtryk, men det er som sagt meget irrationelt.) Selvom jeg ikke kan se værket, kan jeg høre det. Nogle ekspedienter kigger lidt underligt på en, når noget at det første man gør er at lytte til uret, men jeg kan godt leve med, at folk synes jeg er lidt underlig.
Heldigvis er der nogle geniale mennesker, der har fundet på, at man kan sætte glas i bagkassens, så brugeren kan se uret. Så får man ikke alene glæden veed at se uret gå, men kan også nyde og værdsætte de modifikation og dekorationer, der er lavet på et standardværk eller, hvis man har råd, se det unikke in-house værk, som er designet netop til det urmærke.
Jeg har haft et enkelt quartzur, et meget smukt ur, men det manglede et eller andet. Jeg kan ikke rationelt forklare, hvad det var jeg savnede. Det var, indtil det begyndte at tage vand ind, langt mere præcist end 99% af mine mekaniske ure, men egentlig betyder et urs præcision ikke ret meget for mig. Man vender sig til, at ens ur et par minutter foran.
Det er selvfølgelig ikke kun værket, der gør et ur. Design og historie har også stor betydning for mig. Det kan både være det enkelte urs historie eller mærkets. Jeg elsker mine gamle, slidte Tissot, og ville ikke drømme om at skille mig af med dem. De har ingen økonomisk værdi, men de har en historie. Fremtidige anskaffelser skal helst kunne opfylde alle tre elementer, plus holdes indenfor realistiske, økonomiske rammer.
Med venlig hilsen
Min interesse for ure er hamrende irrationel. Jeg er ikke urmager og kan/vil ikke forsøge at skille et ur ad. Jeg kan genkende de almindeligste dele af et urværk, men så heller ikke mere. Alligevel er jeg dybt fascineret af den mekanik, der ligger inde i kassen.
I mine lommeure er det nemt nok at kigge på værket, men selvom jeg ikke kan se værket i et armbåndsur, er den viden om det værk, der ligger i uret stadig en meget stor del af urets sjæl. (Rædselsfuldt udtryk, men det er som sagt meget irrationelt.) Selvom jeg ikke kan se værket, kan jeg høre det. Nogle ekspedienter kigger lidt underligt på en, når noget at det første man gør er at lytte til uret, men jeg kan godt leve med, at folk synes jeg er lidt underlig.
Heldigvis er der nogle geniale mennesker, der har fundet på, at man kan sætte glas i bagkassens, så brugeren kan se uret. Så får man ikke alene glæden veed at se uret gå, men kan også nyde og værdsætte de modifikation og dekorationer, der er lavet på et standardværk eller, hvis man har råd, se det unikke in-house værk, som er designet netop til det urmærke.
Jeg har haft et enkelt quartzur, et meget smukt ur, men det manglede et eller andet. Jeg kan ikke rationelt forklare, hvad det var jeg savnede. Det var, indtil det begyndte at tage vand ind, langt mere præcist end 99% af mine mekaniske ure, men egentlig betyder et urs præcision ikke ret meget for mig. Man vender sig til, at ens ur et par minutter foran.
Det er selvfølgelig ikke kun værket, der gør et ur. Design og historie har også stor betydning for mig. Det kan både være det enkelte urs historie eller mærkets. Jeg elsker mine gamle, slidte Tissot, og ville ikke drømme om at skille mig af med dem. De har ingen økonomisk værdi, men de har en historie. Fremtidige anskaffelser skal helst kunne opfylde alle tre elementer, plus holdes indenfor realistiske, økonomiske rammer.
Med venlig hilsen
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
