Manglende paratviden
#1
Hej Alle!

Jeg stod igår og snakkede ure med en JLC-reverso-ejende kollega.. Han sagde at der jo kun var ganske få mærke der lavede egne urværker, så som JLC, PP og Blancpain.. Ikke engang Rolex laver egne urværker, sagde han.

Jeg sagde at der da var mange flere mærker med egne urværker - men på min indre harddisk manglede jeg liiige en oversigt... Det må de fleste af jer kunne lave til mig på et sekund, eller hur?

Altså egne-urværker eller ej :

JCL, PP, Panerai, AP, Blancpain, Breguet, Breitling, Cartier, GP, IWC, Lange, Omega, Rolex, Tag Heuer, Vacheron Constantin, Zenith

På forhånd tak!

Mvh

Nikolaj
Svar
#2
Jeg har opdateret listen fra en tidligere tråd. Ud fra mine erfaringer ser in-house listen af eksklusive værker sådan ud:

Audemars Piguet (fortrinsvis JLC-ebauche. Kun ca. 5-8 % er in-house værker)
Blancpain (99 % af deres ebauche kommer fra Frederic Piguet, som de arb. tæt sammen med. Meget lille in-house produktion, hvis overhovedet nogen)
Breguet (alle ebauche kommer fra Lemania selv tourbillon, mener ikke de har noget in-house)
Glashütte (100 % in-house)
Union (100 % in-house fra Glashütte Original)
Jaeger LeCoultre (100 % in-house)
Lange (100 % in-house)
Minerva (kender ikke tallene, men deres Cal. 48 er in-house)
Parmigiani (har in-house, men bruger også andre, bla. Zenith El Primero, Lemania 2300)
Patek Philippe (in-house med enkelte Lemania ebauche til kronograferne)
Piaget (in-house samt bla. FP, Lemania)
Rolex (100 % in-house)
Ulysse Nardin (meget få in-house, fortrinsvis ETA, enkelte FP)
Vacheron Constantin (Fortrinsvis JLC, men også FP i chrono automatic, Lemania og tidligere GP i Overseas)
Zenith (100 % in-house).
Roger Dubois (in-house, samt Lemania)
Chopard (in-house, JLC, FP, ETA i de billige)
Girard Perregaux (enkelte in-house på de dyreste, fortrinsvis ETA)
Corum (et-to in-house i dyre SE-modeller, enkelte FP, fortrinsvis ETA)
IWC (ganske få in-house, fortrinsvis ETA).

Der er med sikkerhed glemt nogle og Seiko, Citizen osv. er ikke medregnet.

Ingen af dem du nævner, som ikke er nævnt her, har in-house værker på programmet. Men du kan roligt sige til din kollega at Rolex et 100 % in-house.

Mads Gjødesen
Svar
#3
Breguet (alle ebauche kommer fra Lemania selv tourbillon, mener ikke de har noget in-house)

Lemania er Breguet.

Morgan
Svar
#4
Ja, du har ret Morgan. Breguet opkøbte Lemania i 1992 og har nydt godt af deres ekspertise til at relancere sig op gennem 90´erne. Breguet blev købt af Swatch i 1999. Men hvordan ligger landet så nu? Jeg går ud fra Swatch styre "butikken" med hård hånd og Breguet ikke selv leder Lemania længere. Eller er det ikke tilfældet? Derfor ved jeg ikke om Breguet stadig kan trække 100 % på Lemanias ekspertise mht. udvikling af deres komplicerede værker. Derfor kunne man godt forvente at Breguet selv ville komme på banen med in-house, hvis de vil op og blande sig med "the big three".

Nogen der har kendskab til ledelse og samarbejde mellem Breguet og Lemania pt.?

Mads Gjødesen
Svar
#5
Jeg mener at have læst, at Mr. Hayek har sat det som sit personlige mål at få Breguet op i aller højeste klasse, og et af midlerne er at give Breguet mere eller mindre fuld kontrol over Lemania's udviklingsfolk. I pågældende interview blev Lemania omtalt som Breguets værk-afdeling.

Med venlig hilsen
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#6
jeg forstår ikke helt den hysteri, der hersker omkring in-houseværk eller ej. gang på gang dukker denne diskussion op og jeg forstår ikke helt at det er så vigtigt, hvis bare kalibret fungerer upåklageligt og har bevist det i flere årtider. jeg tror ikke på at de omtalte inhouse-manufakturer selv fremstiller deres tandhjul, fjedre, kroner m.m. det får de udefra ét eller andet sted. når delene er ankommet til fabrikken smides de ind til en robot og værket bliver sat sammen for derefter at sættes i kassen. det eneste "rigtige" in-housefirma jeg kan komme i tanker om er swatch-group. de har deres egne datterselskaber til at fremstille alt.
Svar
#7
Måske har du ret, Klaus, men mekanikken er jo til syvende og sidste en stor del af det fascinerende ved mekaniske ure. Det er ikke kun et spørgsmål om dele, men om værkdesign. Traditionelt har urmagerne i Glasshutte brugt en anden konstruktion end de gør i Svejts. Nomos, der bruger ETA basisværker, modificere nogle af disse til at have 3/4 plate istedet for bridges. Den modifikation er så omfattende, at ETA ikke længere vil anerkende det som et ETA (Peseux 7001) værk. For mig gør det værket lidt mere interessant end et standard værk.

Med venlig hilsen
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#8
ja, jo. jeg kan sagtens sætte mig ind i det du sir. men for mig er det lidt ligegyldigt hvordan værket ser ud indefra. jeg agter ikke at åbne min bagkasse for at godkende det. det overlader jeg trygt til min urmager. når jeg køber en bil er jeg oz bedøvende ligeglad med om den har dobbeltkarburator eller to-hornsfanfare. bare den virker upåklageligt og kan yde sit optimum i lang tid. selvfølgelig er det spændende, at man forskellige steder i verden har forskellige mekanismer for at få et mekanisk ur til at virke, men så er den heller ikke længere. vi er heldigvis forskellige allesammen <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Svar
#9
Med den holdning, som du udviser Klaus, synes jeg, at lidt af det sjove ved at have et ur forsvinder. Du skriver, at du er ligeglad med hvad der sidder inden i bar det virker. Ud fra den betragtning er du mest til Casio eller Certina. De er meget stabile - lige som fx en Skoda Octavia eller tilsvarende familiebil - men de heller ikke særligt spændende. De mangler myter, håndværk, røverhistorier, skønhed, ejerglæde osv.
Ligesom fx Ferrari eller Mercedes har deres myter, håndværk, røverhistorier, skønhed, ejerglæde osv.
Derfor er jeg mere til fx Vacheron end Certina.
Sagt i al fredsommelighed fatter jeg ikke, at du har vovet dig ind i dette forum, medmindre det er for at læse om, hvor småskøre vi er Icon_e_biggrin
Ib Jensen
Svar
#10
Utroligt hvis det er sandt at Breguet har råderet over Lemania, når man tager i betragtning at det er Swatch mening at benytte Lemania som topklasse leverandør og ETA som middelklasse lev. til deres egne mærker. Så udvikler Lemania jo kun værker med Breguet for øje, uden at tage hensyn til Swatch øvrige mærker!?

Med hensyn til den tilbagevendende diskussion in-house vs. ETA. Det er jo en personlig vurdering om man værdsætter individualitet og godt håndværk eller funktionalitet og pålidelighed. Hvis jeg værdsatte funktionalitet og pålidelighed højest, ville jeg købe et Casio G-Shock Icon_e_wink .

ETA producerer deres værker med stor præcision, og opnår dermed driftsikre og pålidelige værker. De samles maskinelt og det er kun i den sidste montage- og justeringsfase værket kommer i menneskehænder. Alle in-house værker samles i hånden. Selv Rolex. Om en underleverandør fremstiller en skrue eller en krone, er i mine øjne underordnet. Den er fremstillet efter præcise specifikationer og under kontrol af producenten. Værket er stadig udviklet og skabt af producenten selv, hvilket i mine øjne er det vigtigste. Det er vel et definitionsspørgsmål hvornår et værk er in-house.
Efter min mening er det når værket 100 % er udviklet af producenten selv, og de har råderet over kaliberen. Det skal være samlet og dekoreret på eget værksted. Ofte ofre de små producenter millioner på at udvikle et in-house værk. Producerer de 2-3.000 værker om året er det klart at de ikke vil investere i moderne maskineri til endnu flere mio. for blot at lave en lille dims, hvis den kan købes andetsteds.
Jeg syntes in-house er fedt, fordi det bringer individualitet og respekt omkring producenten horologiske kunnen. Oftest er det også in-house producenterne, som konstruerer de flotteste værker og værdsætter godt håndværk og høj finish.

Når det så er sagt vil jeg hellere have et ur med et flot forarbejdet Frederic Piguet værk frem for et middelmådigt in-house værk. Så personligt værdsætter jeg konstruktion og håndværk højere end at det er in-house.

Mads Gjødesen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)