Daytona SS
#1
Hej Icon_e_biggrin

Jeg syns ikke at Daytona modellen diskuteres ret meget her på forumet. Er det fordi at modellen ikke appellerer til hardcore Rolex fans – eller er det fordi at den ikke er til at skaffe (Daytona SS) Icon_question

Hvis man fik fat i en sprit ny Daytona ville man så gå med den? Jeg er selv lidt i tvivl om jeg ville – man har jo trods alt ventet i måske mere end 5-6 år på den, så man ville nok passe lidt på den eller?

Er den så eftertragtet fordi at den er så over-lækker, flot, gedigen, etc. eller fordi at der er skabt et hysteri omkring denne model pga. ventetiden? - hvad er jeres mening omkring dette? Icon_e_confused

Her til sidst, hvilken skive passer så bedst til Daytona SS – hvid eller sort?

Hej igen
Svar
#2
Hej Dweller/Ebsilon,

Tilykke med dit nye ur.

Tjek lige min invitation til dig og Jacob K.
Svar
#3
Daytona'en har skam været diskuteret flere gange, men under "Rolex".

Stål Daytonaen er stadig her i 2004 meget eftertragtet og "brugt markedsprisen" lægger noget over 12-17.000 DKK over listeprisen (47.000 DKK) på et nyt.

Årsagen er en kombination af flere ting - et virkelig godt kronograph ur (dem findes der dog et par stykker af), en fantastisk historie: "om den grimme æling" som ingen ville købe i 65-85 og Rolex derfor satte produktionen ned, efterfulgt af et hysteri (startet i Italien) som produktion af selv de dengang nye (Zenithværks) Daytona'er slet ikke kunne leve op til (pga mangel på værker fra Zenith og stålmodellernes lave produktions andel)... Frem til i dag hvor det stadig - omend det er blevet noget lettere end for bare 3 år siden - er svært at få fat i en 116520 (Ny stål Daytona model med Rolex værk)...

Kort sagt et fantastisk kronograph ur + svært at få fat i = eftertragtet.

Hvis du har fået fingre i det - så gå med det - alt andet er en skam - du kan jo skifte lænke og lynette (tager let mod skrammer) for relativ små penge - lynetten koster 1400 DKK at skifte - lænken er lidt pebret... Men selvom du bruger den meget vil du kunne få den til at se ganske ny ud igen.

Valg af skivens farve er subjektivt - de fleste vælger hvid - og en af årsagerne er at på en sort model kan det være svært at aflæse kronographen eller bare aflæse tiden ved et hurtigt kig på skiven, da det hele flyder lidt sammen.

Til sidst vil jeg nævne, at såkaldte "hardcore" Rolex fans helt sikkert værdsætter Daytona modellerne højt og de fleste samlere ville nyde at have en Paul Newman (6239), 6263, 6265 eller andre vintage Daytona'er, eller for den sag skyld en mint 16520 Zenith Daytona el. en ny 116520 Rolex inhouse model.

Held og lykke med anskaffelsen af et fantastisk ur.

/Jan
Svar
#4
Jeg troede faktisk dit indlæg lå under "vintageure" forummet. Sorry -
hvis du har kigger tilbage under "Rolex" så burde der være noget om stål Daytona'er - og ellers må vi jo bare begynde at diskutere denne fantastiske model noget mere Icon_e_biggrin

/Jan
Svar
#5
Hertil vil jeg lige sige at specielt de gamle modeller med Valjoux værk er i høj kurs blandt samlerne (ikke også Jan?) Icon_e_biggrin

På den positive side er der dog ingen tvivl om at de nye 4130 baserede modeller begynder at dukke op i lang større antal end før. Markedet optager dem stadig til listepris+ ca. 2000-3000$ - Men det er kun et spørgsmål om tid.

Jeg er ikke i tvivl om at mange er glade for Rolex's chronographer - og Daytona'en er jo den eneste chrono de pt. laver.

Morgan
Svar
#6
Helt enig Morgan,
Priserne er langsomt på vej ned for 116520 og jeg ved fra pålidelige kilder, at der kommer ml. 5-10 gange flere stålmodeller ind til danske autoriserede forhandlere om året af den nye Rolex inhouse model - ifht. antal Zenith modeller der kom til DK fra 89-2000...

Så selvom efterspørgslen er stor burde det forhøjede udbud på et tidspunt (men det vil tage et par år) få priserne til at nærme sig listeprisen...

Men som nævnt en vintage mekanisk håndoptrukket 6265, 6263 Icon_e_biggrin , eller en Newman Icon_cool vil altid være en drøm og man skal vist springe på vognen før det er for sent.... for mht priserne på disse - her tror jeg kun vi har set bunden af isbjerget....

/Jan
Svar
#7
Icon_smil

Jep!
Svar
#8
Hej Ebsilon,

Er du ikke frisk på et lille ur møde, Jacob K. er med på ideen.
Svar
#9
ironman Skrev:Hej Ebsilon,

Er du ikke frisk på et lille ur møde, Jacob K. er med på ideen.

Hej Icon_e_biggrin

Det kan I tro jer er Icon_exclaim

ciao
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)