En udsøgt fornøjelse hos Klarlund Lørdag (Langt indlæg)
#1
Her på vintageure synes jeg tit man hører om de dårlige oplevelse hos urhandlere og flere forhandlere ikke mindst Ole Mathiesen har fået høvl
flere gange og det lader til, at vi urnørder er lidt for forvente nogen gange og ikke vil betale en klink for noget.

Derfor vil jeg fortælle om min Lørdag morgen hos Klarlund på Vestergade:
Klokken er 09.45 og de har haft åbent et kvarter da jeg kommer derind -der er to ansatte i butikken og ingen gæster (det regner og det er tidligt på en Lørdag) jeg spørger om nogen af de to har erfaring med vintage modeller - de kalder på Flemming og han vælger at bruge 25 fantastiske minutter på at verificere modellen, skifte pakningen, justere værket (det har hverken tabt eller vundet et sekund på de sidste 30 timer nu) en hurtig vandtætheds test, samt justere lænken perfekt til mit håndled, og det bedste er at jeg står og kigger ham over skulderen hele vejen igennem.

Undervejs øser Flemming ud af sin viden om dette ur og andre lignende modeller... en fantastisk oplevelse som jeg gerne ville betale for - men han sagde det var en del af servicen og han håbede jeg ville komme til dem, når jeg engang om 5 år skulle have det serviceret (håber ikke han var i tvivl om det Icon_e_biggrin )- til trods for han vidste at jeg ikke havde købt uret hos dem ej heller havde den originale ejer købt det hos Klarlund første gang det blev solgt i 1972.

Dette indlæg skal bare vidne om, at der er super oplevelser derude hvis man kommer på de rigtige tidspunkter og ikke forventer det hele - samtidigt skal man forvente at alt slags service koster, og man kan kun blive positivt overrasket hvis det ikke gør... Icon_e_biggrin

/Jan
Svar
#2
Ja Klarlund på Vesterbrogade er uovertrufne ... de (specielt Flemming og Ole) yder en service som man skal lede længe efter de fleste andre steder i Danmark - og i udlandet for den sags skyld.

Og ja Jan, du har helt ret mht det sidste afsnit i dit indlæg Icon_exclaim Kunne ikke være mere enig ... Icon_e_smile
Svar
#3
Også jeg har oplevet god service hos Klarlund på Vesterbrogade, hvor de var søde og polerede kæden på mit speedmaster uden beregning. Med til det hele hører i midlertid, at jeg også har en temmelig dårlig oplevelse fra deres strøg-filial. Det ville ikke være fair at komme med min oplevelse af historien her, men som "nyfalden sne" er de efter min bedste opfattelse altså ikke (altid).
Mads Chr. Christensen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)