Omega Seamaster 300
#1
Hejsa,

Vil lige høre om andre har set dette ur, uden dato, med en cal. 550 ? og hvad er det for en cal. ?
Svar
#2
Seamaster 300 var i Europa udstyret med kaliber 552 i non-date versionen. Og med kaliber 565 i dato versionen. Semaster 300 uden dato solgt i USA (lavet til det amerikanske marked) var udstyret med kaliber 550. Den "amerikanske" Seamaster 300 med dato havde kaliber 563.

Har skrevet lidt om Semaster 300 og dens "historie" ...hvis du er int. i at læse, det så klik på linket: http://home20.inet.tele.dk/rolex/dk_omega_sea_supp.htm

Har i øvrigt en Seamaster 300 fra 60'erne N.O.S. (New Old Stock) "på vej ind". De er stort set umulige at få fat i, hvis de vel at mærke skal være ubrugte og originale, så jeg glæder mig Icon_e_biggrin
İmage
Svar
#3
Er først for nyligt blivet opmærksom på seamaster 300. Synes, det er et sindsygt flot ur med (vel) samme horn som speedmaster pro., men hvordan er prislejet? Her på siden sælges ml. 6-9k, men er det generelt?
Mads Chr. Christensen
Svar
#4
Mht. til udseende/kassen, så har du ret ... Omega benyttede nemlig samme kasse til Seamaster 300 som til den klassiske Speedmaster ("Måneuret"). Selvfølgeligt uden "udboringerne" til chronograph funktionen på Speedmasteren Icon_e_wink

Desværre er en meget stor del af de Seamaster 300, der udbydes på nettet mere eller mindre vellykkede kopier. Der er rigtigt mange som har måtte betale dyre "lærepenge" fordi de i god tro har købt en kopi Icon_redface

En måde at få tjekket urets originalitet på, er at "forelægge" det for en urmager der netop kender til den type ure. Bed f.eks. sælger om at mødes med dig hos - hvis du bor i hovedstadsområdet - Bo Mølbak, som kender en hel del til netop den model.

Derudover kan du bede Omega's Vintage afdeling (på <!-- w --><a class="postlink" href="http://www.omega.ch">www.omega.ch</a><!-- w -->) om at tjekke op på f.eks. værkets serienummer. Det har jeg gjort med det Seamaster 300 uden dato jeg har liggende og det Seamaster 300 med dato jeg har på vej. Omega har meldt tilbage at begge ure og ikke mindst de respektive værker (kalibre) er produceret til henholdsvis en SM 300 uden og en med dato, så ...

Vedr. prisniveau, så har Bo Mølbak lige solgt en SM 300 uden dato til 8000 kr. jævnfør køb & salg rubrikken her på Vintageure.dk. Eik fra Clockwork har såvidt jeg kan se, et med dato til salg for 6900 kr.

Priserne svinger en del og afhænger meget af urets samlede stand samt om det er udstyret med en org. tidstypisk (60'erne...) Omega lænke. Et meget velholdt eksemplar eller et helt ubrugt af slagens - som det jeg har "på vej ind" har vel en "vejledende udsalgspris" på ml. 11 og 13000 kr. skulle jeg mene ....
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)