01-04-2015, 09:42 AM
Jeg har efterhånden lært at det der med keepers er en relativ størrelse…Min Daytona Patrizzi som jeg troede jeg skulle beholde, blev flippet videre for ikke så længe siden og nu sidder jeg, igen, og overvejer om min SD måske alligevel ikke er den keeper jeg troede det var….
Sagen er nemlig den at jeg er blevet grundigt træt af Rolex sådan hele vejen rundt. De nye modeller har aldrig sagt mig noget og jeg har altid været varm fortaler for ”pre-ceramic” modellerne…Problemet er bare at idet Rolex har bevæget sig en den prismæssigt tungere retning med de nye keramiske modeller, så stigmatiserer det også i et eller andet omfang de gamle modeller. Forstået på den måde at Rolex nu mere end nogensinde fremstår mere som et status symbol, end som et solidt ur og de fleste ”lægmænd” skelner her ikke mellem nye og gamle modeller. For dem er et Rolex et Rolex og det er sådan noget ”nyrige” køber for at flashe rigdom….
Samtidig har jeg ALTID været super begejstret for Tudor, da de laver ure som i højere grad flyver helt under radaren hos de fleste. Især Pelagos og THC er jeg meget begejstret for – Og faktum er at flipper jeg min SD, kunne jeg uden problemer lande begge disse for de penge SD’en ville frigive
Derfor overvejer jeg om ikke jeg skal bide i det sure æble og erkende at min SD ikke er en keeper da den ikke længere repræsenterer det jeg forbinder med Rolex… Jeg beholder den mest af sentimentale årsager da jeg håber at den kunne gå i arv en dag, men ikke fordi jeg selv rigtig gider at gå med den. Derudover hader jeg at være "slave" af noget materielt, hvilket jeg lidt føler jeg er her..
Er jeg ved at blive helt sindssyg, eller er der andre der har haft samme tanker omkring deres keepers??
Sagen er nemlig den at jeg er blevet grundigt træt af Rolex sådan hele vejen rundt. De nye modeller har aldrig sagt mig noget og jeg har altid været varm fortaler for ”pre-ceramic” modellerne…Problemet er bare at idet Rolex har bevæget sig en den prismæssigt tungere retning med de nye keramiske modeller, så stigmatiserer det også i et eller andet omfang de gamle modeller. Forstået på den måde at Rolex nu mere end nogensinde fremstår mere som et status symbol, end som et solidt ur og de fleste ”lægmænd” skelner her ikke mellem nye og gamle modeller. For dem er et Rolex et Rolex og det er sådan noget ”nyrige” køber for at flashe rigdom….
Samtidig har jeg ALTID været super begejstret for Tudor, da de laver ure som i højere grad flyver helt under radaren hos de fleste. Især Pelagos og THC er jeg meget begejstret for – Og faktum er at flipper jeg min SD, kunne jeg uden problemer lande begge disse for de penge SD’en ville frigive
Derfor overvejer jeg om ikke jeg skal bide i det sure æble og erkende at min SD ikke er en keeper da den ikke længere repræsenterer det jeg forbinder med Rolex… Jeg beholder den mest af sentimentale årsager da jeg håber at den kunne gå i arv en dag, men ikke fordi jeg selv rigtig gider at gå med den. Derudover hader jeg at være "slave" af noget materielt, hvilket jeg lidt føler jeg er her..
Er jeg ved at blive helt sindssyg, eller er der andre der har haft samme tanker omkring deres keepers??