29-01-2015, 06:48 PM
Fandt lige denne gamle Inge frem. Modellen har en lidt sjov historie:
Ingenieur urenes koncept har fra den første udgave ref. 666 været meget stor modstandsdygtighed overfor magnetisme. Det opnåede man ved at ”pakke” værket ind i en blødjernskasse. Først i 1980’eren havde IWC udviklet to antimagnetiske værker til deres Porsche ure. Det var ref. 3551 kompas uret og ref. 3519 minedykkeruret. Begge ures værker var bygget på basis af ETA 2892 værket. Herefter ønskede IWC at bruge den viden, man havde opnået med de to Porscheure til en kommerciel satsning på, hvad der skulle være topmodellen i Ingenieur serien. Det nye værk caliber 35790 var da også ekstremt modstandsdygtigt mod magnetisme. Dette var opnået ved bl.a. at bruge rubiner som kuglelejer til rotoren, specielle umagnetiske materialer til hemværket . Her brugte man f.eks. en aluminiumlegering med niobium-zirconium til balancefjederen. Dette materiale bruges især til rumfart og i atomindustrien. Resultatet var da også et værk, som kunne modstå store mængder magnetisme, uden at det påvirkede gangen. Desværre viste niobium-zirconium legeringen sig at være meget temperaturfølsom. Store temperaturændringer påvirkede værket så meget, at det kunne finde på helt at stoppe. Det var ikke muligt at lave en stabil serieproduktion af balancefjedre med de rette temperaturegenskaber. For at løse problemet testede IWC alle balancefjedrene individuelt, og kun et par promille blev godkendt. Dette var selvfølgelig ikke en varig, økonomisk rentable måde at producere på. Man måtte derfor opgive det antimagnetiske værk og gå tilbage til at sætte en ekstra blødjernskasse rundt om urene. Det skete med efterfølgeren ref. 3521, som blev forsynet med et værk baseret på JLC caliber 989.
Der blev formentlig kun lavet knap 1500 eksemplarer af denne “Ingenieur 500,000 A/m” i årene 1989 til 1993.
JK
Ingenieur urenes koncept har fra den første udgave ref. 666 været meget stor modstandsdygtighed overfor magnetisme. Det opnåede man ved at ”pakke” værket ind i en blødjernskasse. Først i 1980’eren havde IWC udviklet to antimagnetiske værker til deres Porsche ure. Det var ref. 3551 kompas uret og ref. 3519 minedykkeruret. Begge ures værker var bygget på basis af ETA 2892 værket. Herefter ønskede IWC at bruge den viden, man havde opnået med de to Porscheure til en kommerciel satsning på, hvad der skulle være topmodellen i Ingenieur serien. Det nye værk caliber 35790 var da også ekstremt modstandsdygtigt mod magnetisme. Dette var opnået ved bl.a. at bruge rubiner som kuglelejer til rotoren, specielle umagnetiske materialer til hemværket . Her brugte man f.eks. en aluminiumlegering med niobium-zirconium til balancefjederen. Dette materiale bruges især til rumfart og i atomindustrien. Resultatet var da også et værk, som kunne modstå store mængder magnetisme, uden at det påvirkede gangen. Desværre viste niobium-zirconium legeringen sig at være meget temperaturfølsom. Store temperaturændringer påvirkede værket så meget, at det kunne finde på helt at stoppe. Det var ikke muligt at lave en stabil serieproduktion af balancefjedre med de rette temperaturegenskaber. For at løse problemet testede IWC alle balancefjedrene individuelt, og kun et par promille blev godkendt. Dette var selvfølgelig ikke en varig, økonomisk rentable måde at producere på. Man måtte derfor opgive det antimagnetiske værk og gå tilbage til at sætte en ekstra blødjernskasse rundt om urene. Det skete med efterfølgeren ref. 3521, som blev forsynet med et værk baseret på JLC caliber 989.
Der blev formentlig kun lavet knap 1500 eksemplarer af denne “Ingenieur 500,000 A/m” i årene 1989 til 1993.
JK
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Efter 20 timer har uret kun tabt 5 sekunder. Det skal jo også lige igang. Det er mindst et par år siden, det var i brug.