Ur oplevelser der startede interessen

[TimeToWatch.dk]

Jeg er ofte blevet spurgt hvordan min interesse for ure opstod. Når jeg tænker tilbage er der momenter jeg særligt husker vækkede min begejstring for ure. Momenter der var med til at starte min fascination og de præferencer jeg har i dag.

Med en opvækst i det vestjyske var der ikke mange finere ure i min omgangskreds. Det vildeste jeg husker var en af mine forældres venner, der besad en direktør stilling, som havde et Gucci ur. Jeg husker også engang i sen 80'erne, at jeg så et Omega Constellation i 18 k hos den lokale forhandler til 15.000 kr. Det var svimlende summer dengang og for en purk, der skulle bringe aviser ud i et halvt år, for at købe en CD afspiller til bare 2.000 kr., var det uopnåeligt. Desuden syntes jeg uret var gyseligt...

Som 18-19 årig tog jeg på jordomrejse og fik stjålet mit Seiko ur i en 10 hestes brandert i Kuta Beach på Bali. Heldigvis gik turen videre til Hong Kong, hvor der var urbutikker over alt. Jeg fik kigget en del på ure, men fik intet købt. Turen førte mig senere videre til Singapore, hvor der igen var MASSER af urbutikker. Her slog jeg til i en biks der holdt ophørsudsalg, og havde 50 % rabat på Tag Heuer. Jeg var stolt som en pave over at have brugt ca. 3.000 kr. på et ur, og så oven i købet et Tag Heuer. Jeg forventede dette var uret for livet.

Turen førte mig videre til Australien, hvor vi besøgte en gl. ven som havde været i DK på udveksling. Her stødte jeg på en af hendes forældres venner, som havde et Rolex Sub 16800 (må det have været). Han var en adventure type der både havde dykket i huler, besteget bjerge i Himalaya og sejlet jorden rundt i en sejlbåd. Han kunne de vildeste historier. Desuden havde han en stilling som udviklingschef i en større virksomhed, havde en gl. 911'er og generelt bare en super cool type. Uret sad på håndledet af ham 24/7, og jeg husker tydeligt da jeg prøvede det og tænkte, det måtte være den ultimative belønning til sig for at nå sine personlige mål i livet. Det devaluerede lidt mit nye TH, men et Sub blev drømmen.

Et års tid senere boede jeg i Berlin. Her lærte jeg en gut at kende, hvis far havde en større virksomhed. De var indbegrebet af ærketyskere på godt og ondt. Jeg husker han fik en overhaling af sin far for ikke at have skrevet Dr. Hans xxxx, men bare Hans xxx på et postkort til sin far. Så typisk titelsnobbet tysk... Anyway havde hans far dette iøjnefaldende IWC Portuguese Perpetual Calendar 18 K. Han må have spottet jeg har gloet max på det under et besøg, for pludselig gik snakken over i ure og han fortalte en masse om bla. evighedskalendere og andre komplikationer samt håndværket bag. Jeg blev total betaget af uret på trods af det egentlig ikke lige er et design der matcher min stil. Desuden tog han os med forbi Wempe og et par andre af de tunge forhandlere på Ku'dam og vi fik set flere spændende ure. Her hørte jeg også om AP og PP som var nyt land for mig.

Da jeg 5 år senere var færdig med studiet og havde fået job, købte jeg mig et Sub for tro tjeneste mod mig selv gennem studierne Jeg er 100 % sikker på at det er min oplevelse med den australske adventure, der har mejslet Rolex ind som den ultimative tro væbner gennem livet, og min tyske "ordnung muss sein" fars fascination for komplikationer, der har smittet af på mig. Siden har jeg læst, set og prøvet meget, men ikke noget, der har påvirket min præferencer i en sådan grad som disse førstegangsbekendskaber.

Har I lignende oplevelser, der har brændt sig ind i jeres ur-sjæl, og har været udslagsgivende for jeres valg?!

/Mads

[KlausM]

Hej Mads. Det er en meget fin historie du har der. Tak for det.
Mvh
Klaus

[Stinger]

Hvis du koger lidt mere suppe på det Mads og får nævnt enten en rocker- eller fodboldklub så er jeg sikker på, at People's Press kan lave det om til en horologisk betonet biografi
Kapitel 1: Barndommen i det vestjyske.

Fint indlæg - jeg går lige i tænkeboks og vender tilbage med mit eget bud. Men ja, galskaben/interessen/materialismen er jo startet et sted.

[TioMalo]

Det jeg kan misunde en anelse er wake up call / oplevelsen som startede det hele. Urene var der bare altid for mig, som en naturlig del af livet.
Far gik oftest - i min tidligt barndom - med et sortskivet guld Zenith. Han var ikke synderligt interesseret om horologiens vidundere (kan ikke huske at han nogensinde fortalte mig om komplikationer etc) men fra anden side var han meget bevist om sine ure og vi kiggede på hans ofte (han ejede vist to eller tre stykker), ikke en ursamling men samling ure.
Engang i primo 60´ene skiftede farmanden til en S/S Omega Constellation, han gik med til sine dages ende.
Hans far, min farfar var den gammeldags direktør-patriarka som jeg aldrig nogensinde har set i andet end i dobbelradet mørk jakkesæt og han havde altid et Rolex på armen. Der blev absolut ikke sagt at hverken Rolex eller Zenith var "verdens bedste urmærke", men fra anden side var det indforstået at både fars og farfars ure var absolut noget specielt. Dog var de i vores verden primært højkvalitets klokker og sekundært "dyre ure".
Når jeg blev 13, fik jeg farfars gammelt ur, et ref. 6605 S/S Rolex Datejust som gave af ham. Jeg gik med det indtil jeg som 19 årig købte mit første Rolex, en 5512 Sub fra AD´en i Amsterdam.
Og sådant er det gået, slag på slag. Dog har urene på mit håndled ikke forændret sig besynderligt meget i årenes løb. En ikke-urinteresseret ville mene at det har været hele tiden det samme (måske bortset fra en periode med en sortskivet G/S Sub).
Når folk her skriver om at have stået bag urmagerens vindue og savlet for et bestemt ur (mærket er lige meget) med blå skive eller når en globetrotter har fortalt sine røverhistorier og viftet med sit Sub, kan jeg - desværre - ikke hive noget lignende fra ærmet. Og indrømmet, jeg er en anelse misunderligt
Urene, en samling ure, har altid været der, i mit tilfælle Rolex, og de vil altid være der som en substantiel del af livet og mere kompliceret, spændende eller romantisk er historien ikke.

Vh. John

[Slettegaard]

Min urinteresse blev for alvor trigget, da jeg jeg så en kollegas Rolex GMT Master II ref. 16710 med Coke bezel i 2006. Han havde købt det hos Klarlund for kr. 29.000.- en pris jeg fandt HELT hen i vejret for et ur. Med den pris stod det klart for mig, at det aldrig ville blive til et Rolex for mig... tja troede jeg dengang . Kort tid efter investerede jeg i et TAG Heuer Carrera, mit første "rigtige" ur.

[Miwes]

Min kærlighed til ure startede da jeg fik mit første ur af min kære gamle mormor og det var jo garanteret ikke noget særlig dyrt ur, da familien ikke havde det store at gøre med.

Så tror jeg at senere var min ur interesse betinget af glæden ved "gadgets" hvor dette ord ikke var opfundet dengang, men perioden var masser af de nye digitale ure der strømmede ind i alle mulige afskygninger og det var jo i den grad købe og smide væk tiden, hvad ure angår.

Først senere som helt ung mand. begyndte jeg at kigge på ure med et "rigtig" værk bankende inde i den lille kasse og begyndte også at skille gamle ure ad, for at stille min nysgerrighed og egentlig kunne jeg ligeså godt været blevet ur-mager og brugte rigtig meget tid ved en ur-mager eller kiggede ure på den ene eller anden måde.

Ture til familien i Schweiz var i den grad med til at få urene et stykke op af stigen og selvom jeg ikke havde råd til de ure der lå i vinduerne, så var det at glæden til de rigtig fede ure kunne man så kigge på i bøger og magasiner, så der blev købt mange forkskellige ur-magasiner og sådan gik det i mange år.

Først senere er det så blevet muligt at få startet en lille samling op og her er jeg lige nu med stor glæde over de ure som ligger i kassen.

Hvad fremtiden byder på er jo kun til at gætte på, men mon ikke der kommer flere "mærkelige" ure til min samling, da jeg godt kan lide dykkerure så vil mine indkøb blive i den genre og med hang til det ekstreme, hvad ure angår, så kommer der nok et alvorligt grimt ur i kassen og lige nu har jeg et i kikkerten, men det er en hemmelighed

[nicolaib]

Min interesse har egentlig altid været der, da både min mor og far har gået med Cartier, lige siden jeg kan huske. Min mor fik et Cartier tank af min far i fødselsgave da jeg blev født, og min far har altid sværget til Cartier Santos. Selv har jeg haft armbåndsur lige siden jeg lærte klokken, men aldrig noget interessant. Faldt først over noget interessant da jeg så et Cartier Pasha hos Klarlund hvorefter jeg var solgt. Havde ikke pengene til det på daværende tidspunkt så det blev ved drømmen.

I 2008 skete der desværre det at min mor, efter at have levet flere år med diagnosen kræft i knoglemarven, gik bort. I den forbindelse fik min bror og jeg lidt penge fra noget forsikring. Der gik et par måneder hvor alting var trist og sort. Men lidt efter lidt kommer man jo videre. I den periode besluttede jeg mig for at nogle af de penge skulle gå til mit drømme ur idet et Cartier ur jo var mærket i familien, og på en eller mærkværdig måde en selvfølge for at kunne føre noget videre fra min mor. På det tidspunkt var den model jeg drømte om udgået hos Cartier, og dermed også Klarlund. Så den eneste måde jeg kunne få fat på uret var ved at dykke i markedet for brugte ure. En ting der senere har vist sig at være farlig ting at gøre, idet man let kan blive afhængig

Det endte med at jeg fandt et ur som nyt og til en fornuftig pris på Ebay. Godt nok uden papirer, men idet uret aldrig skulle videre var jeg egentlig ligeglad med papirerne. Så efter en kort samtale med en juveler i München røg pengene afsted, og den dag i dag er det stadig drømmeuret.

Uret der startede interessen:


Det der for alvor startede interessen for finere horologi var da mit Cartier skulle til service da der var problemer med det automatiske optræk, kan ikke have været det sværeste at lave for regningen lød på lige omkring 700kr hos Hvelplund (Inkl. en ny skrue). Da jeg fik uret tilbage sagde manden bag disken at han skulle hilse ffra urmageren og sige at det godt nok var et fint urværk i det ur. Noget jeg ikke selv vidste noget som helst om dengang. Så det blev startskuddet til søgninger på Google, for at finde ud af noget mere info om det fine Frederic Piguet 1185 værk. Og siden er det kun gået en vej, hvilket det med garanti vil fortsætte med.

[Hedegaard]

Jeg var lige blevet student fra Marselisborg Gymnasium i Aarhus i 2007 og havde sparet sammen til at komme til Costa Rica og arbejde som frivillig og derefter rejse lidt rundt som backpacker i Sydamerika. Jeg havde inden da aldrig gået med ur, men nu hvor jeg skulle rejse rundt alene og til steder hvor mobilen nok ikke lige kunne lades op fandt jeg det nødvendigt at skulle have mig et ur med på rejsen! Jeg faldt over et Junghans Chronograph i Bilka til 500 kr. som jeg syntes var flot at se på og til en overkommelig pris Uret kom med mig på turen...

Da jeg kom hjem igen et lille års tid senere havde jeg mere eller mindre haft uret på 24/7 og det kunne ses... Det ifølge annoncen "ridsefrie mineralglas" havde sku set bedre dage! Jeg havde nu fået arbejde i en børnehave og da den første løn kom ind, rente jeg ned til den lokale ur forretning og købte mig et Calvin Klein til 2400kr. Dette ur fulgte mig henover sommeren, hvor jeg var i Kina med mine forældre og en anden familie. En fra den anden familie havde et Rolex GMT II (pepsi) på og en aften faldt snakken på ure og jeg fik lov til at røre lidt med fingrene og prøve det på... (jeg var solgt, men samtidig realistisk om at jeg nok aldrig fik sådan et ur. En kombi af at jeg overhovedet ikke havde råd og samtidig ikke ville bruge så MANGE penge på et ur). Nåmen jeg kom da hjem fra Kina uden kopier og stadig "kun" med mit CK ur på armen...

Da sommeren var slut flyttede jeg i lejlighed med min bedste ven, som var blevet student lige inden sommeren og havde i studentergave af hans forældre fået et Rolex Submariner (16610). Det vækkede jo lysten til at eje et lækker ur endnu mere... Så en dag jeg var hjemme og spise ved de gamle luftede jeg tanken om at spare en 20k sammen til at lækkert ur (jeg havde et Omega Seamster "Co-Axial eller et Tag Heuer Carrera i tankerne), min far var ved at tabe underkæben og min mor kunne overhovedet ikke følge det med at bruge SÅ mange penge på et ur (selvom hun jo ikke ser noget problem i at bruge penge i samme kaliber på smykker ) Men efter lidt tid og da jeg rent faktisk havde sparet de 20k sammen, kunne de jo godt se, at jeg mente det! - Så nu gik jagten på det første ur ind Jeg smed et indlæg ind på urforum.dk om fordele og ulemper ved disse ure, og der blev også forslået, at jeg jo også kunne købe brugt og derved spare en del kroner... Så derved fandt jeg et Rolex GMT II (for næsten samme pris som et TH Carrera/Omega Seamaster fra nyt koster) i Odense hos en privat som foreslog at vi skulle mødes Hos Ragner ure, hvor de ville tjekke tingene efter og sige god for uret!

Jeg glemmer aldrig den følelse jeg havde på vej hjem i bilen... (Jeg havde jo lige købt uret jeg skulle gå med resten af livet!!!!) Men et lille års tid siden og i og med ham jeg boede med rendte rundt med et Sub, blev jeg fristet at sådan af at prøve noget andet. Så GMT'en blev solgt og jeg købte et Submariner istedet... og siden har jeg vist ejet en del forskellige ure, men kun få har givet mig følelsen som det første gav mig

Jeg har via min interesse så også fået smittet min lillebror og far, som har henholdsvis har et Submariner og et Speedmaster...

[TimeToWatch.dk]

Fine historier @John det kan godt være du misunder disse "wake up calls" men omvendt misunder vi andre dig at du er opflasket med ure

Det med at "smitte" resten af familien er også sket for mig. Min bror har et Sub, min mor et Cartier og min far 3-4 forskellige Rolex'er til lidt forskellige lejligheder Ingen af dem har dog et kvæk forstand på ure eller interessen for det. Min bror er nok den type vi elsker at hade herinde. Altså typen der ikke aner frem og tilbage, men bare skal have et Rolex fordi det er det eneste rigtige i hans job som sælger <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

/Mads

[Pedellen]

Tak for historien Mads og andre.

Min egen ligner måske på nogle punkter. Jeg så meget op til min salige onkel, der var ingeniør og "købmand" med med næse og flair for en god forretning.
Han havde således midler og muligheder der dengang var meget få forundt. Det var altid interessant at være i nærheden for der skete altid noget,
og mulighederne føltes uendelige i hans selskab. Jeg husker meget tydeligt en gang i midt halvfjerserne, hvor jeg har været omkring 8-9 år.
Vi var til det sædvanlige og hyppige familiekomsammen hos mormor og morfar i Odense.
Onkel havde netop købt et Rolex, og for at bevise at det var noget særligt overfor mig, tog han resolut uret af og smed det ned i den nyskænkede kaffekop.
Det var aldrig kedeligt! Og som lille letpåvirkelig knejt gav dette en uudslettelig billede af et ur der kunne holde til lidt af hvert.
Hvad jeg ikke vidste dengang, var at det også var en rød submariner. Fra den dag havde jeg en ide om at jeg måtte eje sådan et fantastisk ur en dag.
For onkel kom der rigtig mange til siden, altid Rolex, og altid lige stor beundring fra min side.
I mange år var det et tilsyneladende uopnåeligt ønske, og i mangel af bedre byttede jeg mine velmenende forældres fødselsdagsgave,
til noget jeg dengang følte lignede the "real McCoy" godt nok til at jeg kunne leve med det.

Det var jo ikke McCoy! Men jeg levede lykkeligt i troen i en del år. Da jeg så nogle år senere havde afsluttet min uddannelse og langt om længe fik et rigtigt betalende job,
så brændte pengene i lommen, og jeg tog atter tvangsruten forbi Klarlund, og fik mig en god og lang snak der endte som forventet. Jeg følte mig usigeligt privilligeret den dag i 1993, hvor jeg forlod foretningen med et funklende nyt 16610 på armen. Jeg gik med uret 10 år i streg, og ville dengang nok have forsvoret at jeg fik "behov" for andre ure. Men det sket jo så igen og igen...og .
Der er således ingen tvivl om "hændelsen" der lagde grunden til min ur-interesse. Som i dag ikke er alt overskyggende, men tæt på .
Interessen har i øvrigt i lighed med andre historier, smittet både blandt venner og familie.