Jeg har været med på watch walk her i NY to gange - og har nydt det hver gang.
Dels fordi de deltagende butikker alle leverer 'varen' i form af specielle modeller de har fået hjem, god forplejning (ja, det kan også være champagne og pindemadder - men det må man jo leve med...) og ikke mindst professionelle folk, der er gerne vil vise deres mærke fra den bedste side.
Dels fordi du møder en bunke ligesindede, som du ellers kun kender fra net-fora. Og de er vidt forskellige - fra multimillionæren, der har travlt med at få fingre i den nyeste limited edition til mere 'almindelige' typer, der bare er bidt af ur-sygdommen. Nogle af deltagerne har så de sygeste ure på, som du også kan få lov til at prøve.
Super sjovt - og jo mere man deltager i gruppen på dagen jo mere sker der bagefter med invitationer til andre sammenkomster - både hos forskellige mærker og blandt samlerne selv.
Urbutikkerne gør jo ikke dette for vores blå øjnes skyld. Jeg har dog ikke oplevet at der er blevet 'solgt' aggressivt i nogen af butikkerne. Det handler mere om at give os lov til at røre ved varerne - så ved de jo godt vi kommer tilbage en eller anden dag når trangen bliver for stor.
En af grundene til at det kan lade sig gøre herovre er nok, at de butikker vi besøger for det meste er 'flagship' stores, dvs. butikker med kun ét mærke (IWC, AP, GP, Blancpain, Rolex, FP Journe mv. .... og forhåbentligvis snart Lange som er ved at bygge butik på Madison Av. ). Dertil kommer, at der er er MEGET købedygtigt publikum.
Jeg har umiddelbart svært ved at se københavnske butikker, der i forvejen konkurrerer om de samme kunder med de samme mærker i samme område stille op til lignende arrangementer - men hvem ved?
Hvis muligheden kommer, så grib den - uanset at I bliver mødt med champagne og butikspersonale...
Hvis du får opbygget en relation med en butik/mærke så kan der godt ske sjove ting...jeg har f.eks. været til både en JLC og en FP Journe middag samt til et arramgement, hvor jeg fik hilst på på Mr. Journe himself. I Danmark har jeg da også været med til to arrangementer med JLC, et med Lange og et med PP.
Claus