Rolex Swiss made replica
JJG Skrev:Det forstå jeg såmænd godt - men man kommer ikke nærmere en objektiv sammenligning ved bare at se bort fra mærke og gensalgsværdi, da der er lige så subjektive holdninger til finish (værk, kasse og lænke), materialevalg, komplikationer mv - elementer der for nogen i den subjektive vurdering af "value for money" vægter højere end såvel mærkenavn som gensalgsværdi.

Det virker lidt som om, at man "gerne" vil tage de elementer ud, som man ikke selv tillægger stor værdi, så ens egne valg "passer" bedre ind i en "value for money" vurdering - og fred være med det (ud fra en objektiv betragtning har en stor del af mine urkøb ikke været gode "value for money" køb). Men at fjerne enkelte elementer i den samlede "værdikæde" er en subjektiv vurdering - og så kan resultatet ikke blive mere objektivt som følge heraf.

Men det er jo netop den store grad af subjektivitet der gør denne "hobby" sjov og giver input og inspiration til, hvad man måske skal prøve næste gang, fascination af hvad nogle producenter formår med få midler, hvor mange ressourcer andre producenter bruger på små detaljer som måske kun en lille andel af deres kunder reelt sætter pris på mv.

Grunden til at man i det hele taget taler om "value for money" er vel vores økonomiske begrænsninger - og her mener jeg ikke hvordan ens økonomi ser ud, men hvor mange penge man er villig til at sætte i ure. Og ser man på alle de tråde der har været omhandlende råd til køb af nyt ur, så kommer gensalgsværdi på banen stort set uden undtagelse - og så er det jo lidt paradoksalt, hvis det ikke har betydning i en "value for money" vurdering - uanset om det er en subjektiv eller objektiv vurdering.

Jeg synes det er fint, at man prøver at sammenligne forskellige ure, men mener samtidig at det kræver lidt flere kriterier, for et det bliver objektivt - og kriterierne vil givet vis være forskellige fra situation til situation.

Jeg sagde ikke at det ville blive 100% objektivt hvis man fjernede brandimage osv,, men synes nu det bliver i det mindste en smule mere objektivt når fokus rettes mod urværk, finish osv. Det nærmer sig noget der er mere målbart (omend ingen måler efter Icon_e_biggrin).

Jeg anerkender fuldkommen at gensalgspris er vigtig ifbm. med køb, særligt for flipperne, men jeg har aldrig hørt nogen nævne at de er glade for deres ur fordi de kan få en god pris for det hvis de vil af med det igen. Så det kan være det er med til at vælge uret, men det er ikke noget der giver dem værdi når de så ejer det. Derfor synes jeg ikke det behøver være med i en Value for Money betragtning. Håber du forstår hvad jeg mener.

Men jeg er egentlig ikke så uenig, og jeg skal også lige pointere at jeg diskuterer dette definitionsspørgsmål ud fra hvad jeg føler giver mening. Jeg ønsker ikke at forsvare en bestemt definition af udtrykket for at jeg så kan vælge er ure jeg gør med bedre samvittighed. Og jeg er bestemt ikke ude med riven efter nogle specielle mærker heller. Jeg elsker alle (arh ok, de fleste) ure, også dem som jeg ikke selv har råd til.
Mvh. Bjørn
Seiko "Grand Cocktail" SDGM003, Omega SMPc, Magrette Dual Time, Seiko "Sumo" SBDC003, Steinhart OVM, Seiko SKX007 (modded), Certina DS Caimano, Casio G-shock, Casio Duro MDV106
Svar
Jack Cassidy Skrev:Hvis vi som flere herinde lægger op til hardcore puristisk, kirurgisk-klinisk med skalpel at barbere alt om gensalgsværdi, kapitalistiske markedsmekanismer, brand og psykologisk-subjektiv ur glæde væk i en selvbestaltet pseudo-videnskabeligt objektivt valid "Value for Money"-definition, vil jeg gerne udråbe vinderen:

The Runner-Up: Brug din iPhone til at se klokken.
And The Winner is: Benyt offentlige ure og spørg andre hvad klokken er.

Ingen tjener én krone på dig og dit værditab er med 100% garanti 0 dkr., ligesom du oveni hatten får 100% garanti for at du ikke går med et fake ur og er til grin i Kina.

Dét må være Value for Money.

Kan ikke finde ud af om du forsøger at være oprigtigt sjov eller om du er mere hånlig og sarkastisk.

I bedste fald har du bare dårlig humor.

I værre fald synes jeg dit indlæg er unødvendigt. Vi har en (synes jeg) god debat om nogle ting hvor folk tydeligvis ikke er helt enige, men debatten foregår i en god tone og med en hvis respekt for det andre synes. Det bidrager du ikke til.
Mvh. Bjørn
Seiko "Grand Cocktail" SDGM003, Omega SMPc, Magrette Dual Time, Seiko "Sumo" SBDC003, Steinhart OVM, Seiko SKX007 (modded), Certina DS Caimano, Casio G-shock, Casio Duro MDV106
Svar
Citat:Kan ikke finde ud af om du forsøger at være oprigtigt sjov eller om du er mere hånlig og sarkastisk.
Hvis det så er go´ eller dårlig humor vil jeg ikke tage stilling til, men jeg ved ej heller, hvis det er et forsøg at være sjov eller hånlig ?

Vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
Hvis man taget alt med i værdien af et ur - alle kvaliteter, både de helt konkrete og de mere følelsesmæssige, de der skyldes image, prestige, historie osv. Ja, så har man vel .... den pris uret sælges til. Det er vel det nærmeste man kan komme. Enhver sælger sætter vel den pris han mener uret kan koste alt incl.

Hvis "Value for Money" skal give nogen mening må den vel skille sig ud fra handelsprisen?

Hvis man nu siger at Carlsberg, på samme produktionslinje, laver en øl som for halvdelens vedkommende udstyres med Carlsbergs normale etikette og sælges til 5 kr pr flaske og den anden halvdel udstyres med en anden etikette Fx Jysk god Øl, som sælges til 3 kr pr flaske, måske til folk som aldrig ville give 5 kr for en flaske øl. Så har disse 2 øl afgjort forskellig handelspris - de sælges til forskellige segmenter.

men Value for Money - er den, den samme?

I min verden ikke. For nøgternt set, er det jo præcis samme øl. Altså giver den billigere øl mere Value for Money. men....

Kommer der 3 venner på besøg i sommerhuset, vil jeg nok alligevel hellere servere den med Carlsberg etiketten. Hvorfor? Noget med at mærket trods alt er en del af oplevelsen. Vi får os lige en ok øl - er noget andet end vi får os lige en discount øl. Det er en subjektiv følelsesmæssig value, men jo dog en value. Jeg kan bare ikke se at begrebet har nogen berettigelse hvis ikke "Value for Money" adskiller sig fra handelsprisen, på en eller anden måde.

vh baun
Svar
Uden "det subjektive f'ølelsesmæssige" ville der ikke blive solgt meget "designerkildevand".
Nogen vil hævde, at de får "value for money" ved at drikke vand til 1000x prisen på vandværksvand! (eller også endda langt mere!)
/
Kristen
Svar
khbk Skrev:Uden "det subjektive f'ølelsesmæssige" ville der ikke blive solgt meget "designerkildevand".
Nogen vil hævde, at de får "value for money" ved at drikke vand til 1000x prisen på vandværksvand! (eller også endda langt mere!)
/
Kristen


Endnu mere underligt er det, at mange undersøgelser af kvaliteten på det danske vandværksvand, har vist at det i de fleste tilfælde er mere rent og naturligt, end det såkaldte "kildevand", der sælges på flaske til overpris !! :-D
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
Det er kejserens ny klæder folk vil snydes,
Og så er der dem som får noget ud af og sidde på en cafe og vise at de har købt postevand til 50 kr flasken. Icon_e_biggrin1

Syntes man skal kigge lidt omkring på int.forums,
Og se hvordan de fortolker value for money begrebet inden man laver sin egen danske fortolkning. Icon_e_wink
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
Jeg skal ikke deltage i forsøget på at definere, hvad "Value For Money" er for danske urforum medlemmer. Jeg vil blot konstatere, at markedet for både premium- og luksusure vokser år for år. Der er altså tilstrækkeligt med kunder, som føler, at de får værdi for deres penge, når de køber de kostbare varer.
Man regner med, at luksusmarkedet vokser med ca. 10 millioner kunder om året.
Bemærk i øvrigt at man i branding sammenhæng skelner mellem premium og luksus. Nu må Rolex fans ikke blive fornærmede, men Rolex er faktisk ikke et luksus brand. Det må betragtes som et premium brand.
Prisfastsættelsen på luksusprodukter har meget lidt med de rene produktionsomkostningerne at gøre. Prisen på en quiltet Chanel håndtaske er f.eks. steget 70% på fem år til 4.900 $. Den gamle økonom Thorstein Veblen har åbenbart ret i sin teori om at afsætningen af luksusvarer i mange tilfælde stiger, når man sætter prisen op. Værdi for pengene eller ej. Kunderne er der, og det er nok det, der interesserer fabrikanterne mest.
JK
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)