Motivation til seneste urvalg?
#1
Glædelig jul til alle.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad der har været jeres motivation til det seneste urvalg?
Er det udseende, funktion, pris (evt. dyrere signalerer større prestige), historie om den eksakte model, mærkeloyalitet osv.

For mig selv er valget af mit Omega Planet Ocean cal. 8500 med mat. sort lynette, der er mit første ikke- quartsdrevne ur, foretaget efter næsten et års tilegnelse af viden fra ur-websider, gennemgang af anmeldelser, priser, samt drøfte det med et par kammerater der også er urinteresserede.

Rent prismæssigt bevægede jeg mig mentalt fra måben over min kammerats køb af et Tag Heur Carrera til ca. 16.000 kr., til at synes at det gav god mening at købe et PO 8500.

Rent udseendemæssigt kombineret med pris, faldt jeg generelt mest for Omegas ure. Først et Speedmaster, så et Chrono divercog et SMP. Men jo mere jeg læste om urværker, jo mindre kunne jeg forliges med tanken om et modificeret ETA - uanset at der er tale om gennemtestede og fine urværker.

Da jeg i en bog læste om Omegas nye in-house værker cal. 8500 og 9300 var jeg solgt. Oprindelig mest solgt på cal. 9300. Men ved besigtigelse var uret for stort (45,5 mm) i forhold til hvad jeg synes er pænt. Desuden var det for højt (over 18mm), idet jeg vil bruge det til dagligt under en skjorte.

Det naturlige valg var herefter cal. 8500 som jeg synes byggekvalitetsmæssigt lever fuldt op til Rolex's noget dyrere Submariners eller for den sags skyld Seadwellers.

Med andre ord synes jeg at uret giver meget høj value for money, som brugsgenstand.

Noget andet er naturligvis om uret holder værdi henover årene. Det er en anden snak, som kan være vanskelig at sige noget sikkert om. Men jeg er utrolig tilfreds med mit første køb, som jeg fik til en rigtig fornuftig pris. Det bliver dog helt sikkert ikke det sidste...

Godt nytår til alle.
Winther
winther | Rolex GMT Master II 116710 BLNR | Vintage Kienzle Chrono cal. 248
(tidl. Omega Seamaster Planet Ocean cal. 8500)
Svar
#2
N/A...
Svar
#3
Hej Fauerschou.

Ha, ha "fortolkes udvidende" - det kan kun komme fra en jurist ;)

Hvad er dit seneste køb om jeg må spørge? Og hvad kigger du på som dit næste?

Jeg vil selv gerne have et lækkert dress watch. Gerne noget med perpetual calender. Men det er sjældent gratis. Er blot stor tilhænger af netop denne komplikation. Alternativt må jeg "nøjes" med en GMT funktion, som jeg også sætter stor pris på.

Indenfor rimelighedens grænser er et ur som El Primero fra Zenith et rigtig smukt ur. Der er vist et i billedforum'et her på siden. Et meget lækkert ur.
winther | Rolex GMT Master II 116710 BLNR | Vintage Kienzle Chrono cal. 248
(tidl. Omega Seamaster Planet Ocean cal. 8500)
Svar
#4
Min motivation eller bevæggrund for urkøb er i virkeligheden meget simpel.

Tidligere har jeg (efter egen mening) tillagt gensalgsværdi for stor betydning idet jeg vidste at uret skulle sælges videre på et tidspunkt. Det betød at mine tidligere ure alle var mærker som de fleste kender og som var forholdsvis "sikre" køb. I dag er jeg nået til et punkt i min "urkarriere" hvor jeg er rimelig afklaret ifht. hvad jeg synes om og hvad jeg ikke synes om. Det betyder at de ure jeg har nu og planlægger køb af, er ure som bare tiltaler mig. Alt det andet som gensalgsværdi, hvad andre synes osv. er irrelevant. Taler uret til mig enten med sit design, værk, historie eller andet, ja så ryger det på armen eller listen Icon_e_wink Jeg kigger ikke på hvad der er i kassen i forvejen og at uret måske er redundant ifht. til et andet ur f.eks. med samme komplikation eller lign. spiller igen rolle.

Derudover kan en motivation til urkøb også være prisen. Dukker et super tilbud på et ur op som jeg måske ikke er udpræget vild med, kan det sagtens indkøbes og bruges indtil det ryger videre og hjælper med at finansere et ur jeg gerne vil have Icon_e_wink
Svar
#5
Mit første køb af et rigtigt ur var et Tag heur aquaracer. Jeg ville nok helst have et omega PO. Men efter min mening får man den samme kvalitet hos tag heur som man gør hos mærker som liggere i en prisklasse højere + er tag heurs design virkelig os flot. Mht til Kim mening om gensalgsværdi syntes jeg det er vigtigt at kikke på hvad formålet ved købet af uret er. Fx er mit tag heur aquaracer købt af min far, derfor er en gensalgsværdien ligemeget da det er meget mere end et ur for mig og jeg aldrig vil sælge det videre.

Omega speedmaster ville være en drøm at eje for mig da et speedmaster har historie og er meget anderledes end aquaraceren. Men mit næste realistiske ur køb bliver nok et Omega vintage seamaster fra 1950'erne, så jeg har et ur med historie, som jeg ikke får i mit aquaracer.

Mvh Mikkel
Svar
#6
Det kan være flere ting men at eje noget man ikke ser så tit og alle andre ikke har,
Har været med ind over stort set hver gang jeg har købt "nyt" ur da det er noget jeg finder stor fornøjelse i.

Godt nytår lige over. Icon_cool
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#7
N/A...
Svar
#8
Jeg fik et godt tilbud og slog til. Samtidig manglede den ene i min samling

İmage

İmage

Men ellers er det en Constellation Pie Pan med box og papir i super stand

İmage
İmage

Vh baun
Svar
#9
Piepan er efter min mening også den fedeste skive til vintage omegaer!
Svar
#10
Mikkelvb Skrev:Piepan er efter min mening også den fedeste skive til vintage omegaer!

Den er i hvert fald meget populær og efterspurgt, når de er i flot stand.

Der er jo et utal af skivedesign og selv holder jeg meget af two tone skiver og honeycomp skiver er også meget smukke



İmage


İmage

Vh baun
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)