Min urhistorie
#1
Hej alle sammen,

Nu har jeg efterhånden fulgt med i godt 2 måneder på dette fremragende forum. Jeg har læst og læst, og det er en fornøjelse at mærke jeres passion for ure, og lære en masse af jeres viden omkring ure, historie mm.

Jeg tænkte at jeg ville dele min "urhistorie" og min lille samling.

Mit første ur var et flik-flak ur med en raket på, som jeg fik i en alder af 4-5 år. Det var et ur jeg var ekstremt glad for, og det blev brugt flittigt. Samtidig er det også det eneste ur jeg ikke har endnu. Med dette ur og min fars passion for ure, blev min egen interesse så småt startet.

Da jeg blev en 10 år var det tid til at få et nyt ur, flik-flak uret var blevet for barnligt, og Casio's digitalure var blevet ekstremt populære. På en ferie på Gran Canaria, lykkedes det at handle det ned i en pris, som kunne betales for egne lommepenge, og da der igen var sparet op, blev remmen udskiftet med de populære REMREM:

İmage

Uret fungerer stadig trods mange tæv igennem årene Icon_razz

Da jeg blev en 15 år mente min far at det var på tid at få et rigtigt analogt ur, og en jul lå der et fint Seiko under juletræet. Min far har altid været glad for Seiko ure, og jeg blev ligeledes rigtig glad for det fine quartz ur:

İmage

Seiko uret fulgte mig trofast i vand, på rejser og til diverse sportsaktiviteter de følgende 5 år deraf skrammerne. Uret startede en interesse for Schweiziske ure, især chronographer. Et ur der virkede uoverskueligt at få i hus var et Certina DS Podium. En juleaften overraskede min kæreste mig så og havde købt det, for to studerende, ekstremt dyre ur til mig. Jeg lyver ikke hvis jeg siger der blev knebet en lille tåre, da der blev pakket ud - det var første gang jeg fik et rigtigt ur <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Jeg var ekstatisk:

İmage

Certina DS Podium (Quartz)

Uret blev købt med brun læderrem. Da den blev slidt op, blev det monteret med titaniumslænke. For nyligt har uret været forbi Mølbak til en opshining. Det står derfor nærmest med bedre finish end da det var nyt. Jeg har valgt ikke at få lak i tachymetret da det har været en svaghed fra start at lakken forlod tallene. I stedet er de blevet markeret bedre. Remmen er nu en sort Hirsch med røde syninger, som jeg synes står godt til den røde sekundviser.

I 2011 var jeg udstationeret et halvt år i Schweiz, og en dag i Zürich lufthavn faldt jeg over et ur fra Victorinox som jeg blev helt tosset med, et pilotur med grøn skive, i flere lag, masser af lumen på tal og visere og en flot brun læderrem. Som minde om min tid i Schweiz købte jeg derfor uret:

İmage

İmage

Victorinox Swiss Army Infantry Vintage Small Second Meccha
Værket er ETA 6498-1, med manuelt optræk.
Jeg synes finishen er helt ekstrem til prisen. Kassen er børstet med polerede detaljer og skiven et kapitel for sig. Synes uret er helt sit eget, og kan man se bort fra snob-effekten (Victorinox er nok mest kendt for lommeknive) ja så får man et ur som er helt sit eget til menneskepenge.

I 2012 skulle jeg så giftes, og da jeg ikke er den store smykkemand foreslog min kone at jeg i stedet for en ring, fandt et rigtig lækkert ur. Med mit nylige ophold i Schweiz i baghovedet faldt mine tanker i første omgang på et Raymond Weil, men efter at have prøvet flere faldt jeg for Revue Thommen's månefase ur:

İmage

İmage

Revue Thommen Moon Phase
Værket er et Dubois Debraz 9310, som er en modificeret ETA 2824-2
Det er et ur jeg er blevet ekstremt glad for, og igen et ur jeg har valgt fordi jeg synes det er sit eget med sin specielle riflede skive og sine komplikationer.

Nu har jeg så fået en datter i foråret, og der er derfor en Obris Morgan Explorer på vej:

İmage

Som I kan se er mine ure ikke af fineste kaliber, men alle sammen har en historie og en betydning for netop mig. Derfor har jeg også stadig alle mine ure - bortset fra flik-flak uret Icon_e_biggrin1

Det blev langt Icon_sign
____________________
Med venlig hilsen,
Rune

Tudor Heritage Chrono Blue (70330B)
Tudor Pelagos (25500TN)
Revue Thommen Moon Phase (16066.2537)
Certina DS Podium
Svar
#2
Hej

Jeg elsker disse historier om hvordan folk urinteresse er blevet til og hvordan den har udviklet sig <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Fine ure og jeg kan godt lide at der er en historie tilknyttet dem alle hver især.

Og så flytter jeg indlægget op i hovedforummet da det hører til deroppe IMHO.
Tak fordi du deler det med os.

Sendt via TapaTalk
Svar
#3
Fed historie <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Det eneste det handler om er at stay true til det man selv syntes interessen skal handle om,
Hvad urene så ellers koster er fuldstændigt ligegyldigt selvfølgelig vil det herinde altid have mest værdi med mekaniske ure i en pæn kvalitet men det kan som du viser her også sagtens gøres for fornuftige penge,
og det med kun at kigge op ad er en typisk rookie mistake Icon_e_wink
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#4
Tak for en fin reportage.

Fine og interessante ure du falder for. Dejligt at ikke alt er main stream, men mere egen gode smag. Vi ville nok se flere forskellige ure herinde hvis ikke påvirkningen af hinanden var så stor.

Vh baun
Svar
#5
Hej Rune,

Velkommen, altid godt at se et ny medlem.

Tak for en fin gennemgang af dine ure og deres historie <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

Det er svært at sige hvad der gør et ur 'fint', nok også meget subjektivt.

Der er et hav af flotte ure med et gedigent ETA værk til en fornuftig penge. Disse har lige så meget sin berettigelse som de ekstremt dyre ure.

Mvh
Michael
İmage
Svar
#6
Tak for de fine kommentarer. I rammer helt rigtigt, og for mig handler det også meget om at finde de lidt anderledes mærker. Mit Revue Thommen er jeg ekstremt glad for, og det undrer mig at de ikke er mere populære da de opfylder mange af kriterierne til et spændende urmærke.

De har en lang historie bl.a og laver deres egne værker, ydermere har deres cricket ur været båret af flere prominente politikere. Men måske de bør arbejde på at få nogen yngre kræfter ind og promovere deres ure :)
____________________
Med venlig hilsen,
Rune

Tudor Heritage Chrono Blue (70330B)
Tudor Pelagos (25500TN)
Revue Thommen Moon Phase (16066.2537)
Certina DS Podium
Svar
#7
Citat:De har en lang historie bl.a og laver deres egne værker
Det gør de ikke i dag men bruger standard ETA og Valjoux værker. Med deres priser (fra ca. kr. 3.000 til 12.000) taler vi nok netop om de her fornuftige "value for money" ure.
Desværre, fabrikken blev solgt i ultimo 90´ne fra den oprindelig ejerfamilie og både før og efter overtagelsen har ejerne dummet sig pænt med markedsføringen og produktudviklingen.

Vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#8
TioMalo Skrev:
Citat:De har en lang historie bl.a og laver deres egne værker
Det gør de ikke i dag men bruger standard ETA og Valjoux værker. Med deres priser (fra ca. kr. 3.000 til 12.000) taler vi nok netop om de her fornuftige "value for money" ure.
Desværre, fabrikken blev solgt i ultimo 90´ne fra den oprindelig ejerfamilie og både før og efter overtagelsen har ejerne dummet sig pænt med markedsføringen og produktudviklingen.

Vh. John

Hej John

Jeg er klar over at der har været noget bøvl omkring ejerskiftet, efter Grovana tog over. Dog er jeg ret sikker på at de stadig laver ure med egne værker: http://www.revue-thommen.ch/en/gt-movement/, desværre er det kun deres Classical serie som benytter sig af deres egne værker. Jeg ville synes det havde været lækkert med et GT-værk i mit eget Icon_cool
____________________
Med venlig hilsen,
Rune

Tudor Heritage Chrono Blue (70330B)
Tudor Pelagos (25500TN)
Revue Thommen Moon Phase (16066.2537)
Certina DS Podium
Svar
#9
Fin historie Rune. Tak for det Icon_e_biggrin1
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)