04-09-2013, 11:59 AM
Kære Urdebatten
Dette indlæg er ment lidt som en tak til jer. Tak for spændende og inspirerende læsning og super billeder, og ikke mindst tak, da det i høj grad er jeres fortjeneste, at jeg nu er den stolte ejer af, hvad jeg synes er, et fantastisk ur. Jeg ved, at I elsker alle urhistorier, derfor kvitterer jeg lige med min.
Jeg har altid været vild med og fascineret af ure. Tror det startede med min stedfars Seiko Diver fra slut 70´erne eller start 80´erne. Et super fedt ur, der for mig som dreng var omgivet af en hvis mystik, da han altid bar uret i lommen (af uvisse årsager.) Da jeg gik i 1. G udkom Seiko med deres nye Arctura Kenetic og et ur jeg bare måtte have, og som jeg var fuldstændig vild med da jeg fik det. Desværre voksede jeg hurtigt fra det. Derefter fulgte nogle år med diverse Casio og andre nu glemte ure. Selvom jeg ofte gik savlende fordi de store urmagere, så blev det aldrig til noget køb.
Mit næste urkøb kom dog for ca. ti år siden. Det var et ur der i mine øjne var det ultimative toolur. Så i knap ti år har et Citizen Promaster Pingo siddet på min arm. Et super ur, som kan klare alt og samtidig har et efterhånden ikonisk udseende. Trods flere savleture ved urmagerne og på nettet holdt uret min trang til noget nyt stangen, indtil for ikke så længe siden. Nu var tiden kommet til at få sig et ”rigtig” ur.
Som sagt havde jeg aldrig fået købt et rigtig ur, bl.a. fordi jeg aldrig havde overvejet et brugt ur, før jeg begyndte at læse på diverse forums. Nu åbnede der sig en hel ny verden. Men alligevel, hvor skal man starte? Finder man det ur, man elsker og sparer sammen længe nok, til man har råd? Eller finder man uret, man har råd til og derefter elsker det ur? Pyha. Har man lyst til at vente, eller skal man bare have et godt ur, nu!? For mit vedkomne lagde jeg budgettet først. Efter intens læsning var jeg sikker på, at kunne få et godt ur til omkring de 12.000kr. Evt. et Seamaster 300, et super fedt ur, klassik og sporty, bestemt ikke noget dårlig valg, meeeen, måske også lidt ordinært, når nu man ser uret så ofte. For blot et par tusinde mere kunne jeg jo finde et Breitling Steelfish, se nu blev det lidt sjovere, men for et par tusind mere, så kunne jeg jo finde et Tudor Hydro 1200, eller måske presse citronen og endda finde et Pelagos eller et Black bay. Men hvis jeg var oppe en den prisklasse, burde jeg så ikke spare det sidste til et Omega PO – det vil nok være det rigtige. Meeen hvis jeg nu var så langt, burde jeg så ikke spare endnu mere sammen til et PAM 243 eller måske 305 og dermed have URET… Aaaaargh jeg ville aldrig få et ur!
Under min søgen var der dog et ur, som blev ved med at spøge lidt, selvom det brand- og prismæssigt lå et stykke under, hvad jeg ellers kiggede på. Et ur der på en eller anden måde talte lidt til mig (I ved helt sikkert, hvad jeg mener). Ikke fordi det var mere praktisk end mit pingo eller mit Suunto, som har flere funktioner, end jeg nogensinde får brug for, men det er jo ikke det, det handler om. Om det er pænt, er jo individuelt. Uret har ikke et klassisk look, men er på alle måder sit eget, noget der tiltaler mig rigtig meget. Værket er et klassisk ETA 2824-2 – driftsikkert og gennemprøvet uden de store dikkedarer. Selvom jeg aldrig kommer ned på 1000 meters dybde, så er det da rart at vide, at uret ville kunne holde til det, og er der noget som dette ur udstråler, så er det holdbarhed, ja det virker nærmest uforgængeligt.
En tur til Horsens gjorde udslaget. Hustruen skulle have nyt rem på sit ur, og jeg havde tilfældigvis set, at de hos Halse havde uret brugt til en god pris, så det skulle da lige prøves, og hold da op, hvor jeg synes det var tiltalende, og i en super stand. Efter en god betjening, kom en handel kom i hus, og jeg er nu den glade ejer af et Sinn U1 – et ur, som helt sikkert vil holde min urlyst stangen i en del år.
Mvh Thomas
Her er så mit nye ur.
Og ved siden af det gamle (find fire fejl. Jeg skulle lige lege lidt med uret, inden jeg tog billedet)
Dette indlæg er ment lidt som en tak til jer. Tak for spændende og inspirerende læsning og super billeder, og ikke mindst tak, da det i høj grad er jeres fortjeneste, at jeg nu er den stolte ejer af, hvad jeg synes er, et fantastisk ur. Jeg ved, at I elsker alle urhistorier, derfor kvitterer jeg lige med min.
Jeg har altid været vild med og fascineret af ure. Tror det startede med min stedfars Seiko Diver fra slut 70´erne eller start 80´erne. Et super fedt ur, der for mig som dreng var omgivet af en hvis mystik, da han altid bar uret i lommen (af uvisse årsager.) Da jeg gik i 1. G udkom Seiko med deres nye Arctura Kenetic og et ur jeg bare måtte have, og som jeg var fuldstændig vild med da jeg fik det. Desværre voksede jeg hurtigt fra det. Derefter fulgte nogle år med diverse Casio og andre nu glemte ure. Selvom jeg ofte gik savlende fordi de store urmagere, så blev det aldrig til noget køb.
Mit næste urkøb kom dog for ca. ti år siden. Det var et ur der i mine øjne var det ultimative toolur. Så i knap ti år har et Citizen Promaster Pingo siddet på min arm. Et super ur, som kan klare alt og samtidig har et efterhånden ikonisk udseende. Trods flere savleture ved urmagerne og på nettet holdt uret min trang til noget nyt stangen, indtil for ikke så længe siden. Nu var tiden kommet til at få sig et ”rigtig” ur.
Som sagt havde jeg aldrig fået købt et rigtig ur, bl.a. fordi jeg aldrig havde overvejet et brugt ur, før jeg begyndte at læse på diverse forums. Nu åbnede der sig en hel ny verden. Men alligevel, hvor skal man starte? Finder man det ur, man elsker og sparer sammen længe nok, til man har råd? Eller finder man uret, man har råd til og derefter elsker det ur? Pyha. Har man lyst til at vente, eller skal man bare have et godt ur, nu!? For mit vedkomne lagde jeg budgettet først. Efter intens læsning var jeg sikker på, at kunne få et godt ur til omkring de 12.000kr. Evt. et Seamaster 300, et super fedt ur, klassik og sporty, bestemt ikke noget dårlig valg, meeeen, måske også lidt ordinært, når nu man ser uret så ofte. For blot et par tusinde mere kunne jeg jo finde et Breitling Steelfish, se nu blev det lidt sjovere, men for et par tusind mere, så kunne jeg jo finde et Tudor Hydro 1200, eller måske presse citronen og endda finde et Pelagos eller et Black bay. Men hvis jeg var oppe en den prisklasse, burde jeg så ikke spare det sidste til et Omega PO – det vil nok være det rigtige. Meeen hvis jeg nu var så langt, burde jeg så ikke spare endnu mere sammen til et PAM 243 eller måske 305 og dermed have URET… Aaaaargh jeg ville aldrig få et ur!
Under min søgen var der dog et ur, som blev ved med at spøge lidt, selvom det brand- og prismæssigt lå et stykke under, hvad jeg ellers kiggede på. Et ur der på en eller anden måde talte lidt til mig (I ved helt sikkert, hvad jeg mener). Ikke fordi det var mere praktisk end mit pingo eller mit Suunto, som har flere funktioner, end jeg nogensinde får brug for, men det er jo ikke det, det handler om. Om det er pænt, er jo individuelt. Uret har ikke et klassisk look, men er på alle måder sit eget, noget der tiltaler mig rigtig meget. Værket er et klassisk ETA 2824-2 – driftsikkert og gennemprøvet uden de store dikkedarer. Selvom jeg aldrig kommer ned på 1000 meters dybde, så er det da rart at vide, at uret ville kunne holde til det, og er der noget som dette ur udstråler, så er det holdbarhed, ja det virker nærmest uforgængeligt.
En tur til Horsens gjorde udslaget. Hustruen skulle have nyt rem på sit ur, og jeg havde tilfældigvis set, at de hos Halse havde uret brugt til en god pris, så det skulle da lige prøves, og hold da op, hvor jeg synes det var tiltalende, og i en super stand. Efter en god betjening, kom en handel kom i hus, og jeg er nu den glade ejer af et Sinn U1 – et ur, som helt sikkert vil holde min urlyst stangen i en del år.
Mvh Thomas
Her er så mit nye ur.
Og ved siden af det gamle (find fire fejl. Jeg skulle lige lege lidt med uret, inden jeg tog billedet)
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Sinn U1 er et super fedt ur <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Til lykke med det 
