Tag Heuer Aquaracer Chrono
#1
Lørdag formiddag gik turen et smut mod Horsens, for lige at kigge nærmere på Halses nye flotte lokaler. Hele rummet indbød med sin lyse, venlige og overskuelige æstetiske indretning til at træde nærmere, og det gjorde jeg naturligvis med glæde. Alis var allerede klar til at tage imod, og kort efter var også Peter fremme i forreste geled for at byde velkommen. Efter et håndtryk og nogle venlige ord begge veje, gik vi fælles mod de nye flotte montrer i butikslokalet. Nu skulle der kigges ure!

Fredag havde jeg talt med Peter om den flotte nytilkomne Seiko Astron SAST021 i stål. Et fantastisk flot ur med en masse teknologiske landevindinger indeholdt, og et ur, som jeg var sikker på, skulle være mit næste. Det sad også rigtig godt om armen, og lænken gav uret et elegant udtryk. Jeg forbavsedes igen over den fantastisk flotte finish, som man hos Seiko får i et ur, som er lavet 100 % i Japan. Nu kunne indlægget jo så stoppe her, hvis jeg ikke havde været så nysgerrig af natur, men sådan skulle det ikke gå…

I stedet skulle jeg alle vinduer rundt, for også at prøve lidt Breitling og Omega. Især den ny lækre B04 Chronomat tog kegler hos mig: super finish, lækker størrelse og masser af udstråling. Desværre kommer uret på en standard længde Breitling læderrem, og dermed kunne jeg ikke prøve den på armen. Lidt øv, men det kom vi hurtigt over, da der var andre flotte ure at kigge på.

Vi står og prøver ure ved en lidt tom væg, hvor Peter peger hen og fortæller, at her skal han have installeret Tag Heuer udstilling. Der ventes hos Halse i spænding på en leverance fra Italien, som skal give det sidste til udstillingen. Den nuværende udstilling er dog, efter min mening, stillet flot op, og hurtigt falder snakken på Carrera og cal. 1887, som jeg jo stædigt holder fast i, er en Seiko base. Uret blev prøvet, og det var en fryd at dreje på kronen og mærke den dejlige måde det værk trækkes op på ved hånden. Super blødt og lækkert! Pludselig hiver Peter en sin egen TH favorit frem: en Aquaracer Chrono. Ret hurtigt falder jeg også for looket, og inden længe har jeg prøvet uret, båret det i forskellige positioner og set det på armen i spejlet. Med ét var jeg solgt, og sådan blev det! Jeg kom for at hente en Astron, men endte op med en Aquaracer. Nedenfor følger mine dybt subjektive tanker omkring uret. Du er naturligvis velkommen til at kommentere og supplere. På forhånd tak for bidrag i tråden!

İmage

Lænken:
Det slog mig med det samme, at lænken måtte være arvet fra Aquagraphen – et ur, som jeg altid har set som TH bedste i diver afdelingen. Det var en god begyndelse, fandt jeg! Den er vellavet og med en æstetisk udformning, som leder tankerne hen på noget organisk. Leddene er kraftige og lænken bærer uret godt.

İmage

Skive og lynette:
Ret hurtigt springer den rillede skive i øjnene, og det samme gør lynetten med de tydelige tal og markeringer. Også på lynetten er der riller, og efter min mening, giver det et frisk pust til det sorte look, som klæder uret rigtig godt. De lange visere, de tydelige markeringer og den lumiscerende sekundviser er alle elementer, som jeg godt kan lide ved uret. Det er let at aflæse fra mange vinkler, takket være de tydelige og lange visere, og så er detaljegraden på urets skive rigtig flot – især omkring chrono funktionen og markeringerne.

İmage

Urkasse og kroner:
Urkassen er 44mm i diameter og ca. 15mm i højden. Kassen er holdt i blanke flader på siderne, og på overdelen er der en let børstning. Pusherne og Helium ventilen er holdt i blankt materiale, og kronen er stor, kraftig og med gribevenlige riller. En krone, som jeg sætter pris på den! Bagkassen er holdt i børstet materiale med den flotte dykkerhjelm som dekoration. Enkelt og TH kendetegnende. Også fint her.

İmage

Helhedsindtryk:
Aquaraceren er vandtæt indtil 500 meter. Alt rigeligt for mig, der er en sjælden gæst i svømmepølerne på mine ferier. Også tallet 229 hæfter jeg mig ved. Det er vægten angivet i gram for uret på fuld længde. Det lyder af meget, men på armen sidder uret rigtig godt. Hertil bidrager den lave højde, lænken og kassens form. Detaljegraden, rillerne på lynette og skive samt de let aflæselige visere er andre elementer, som jeg synes super godt om ved uret.

İmage

På minus siden finder jeg det ærgerligt, at man ikke har tilpasset lænkens endestykker ind i kassen på en mere integreret måde. Cyklopen over dato vinduet vil helt sikkert dele vandene, så den tæller for mig hverken på plus eller minus siden.

İmage

Alt i alt er uret, som ligger i 25K prisklassen, et ur, som er vellavet, godt at bære og samtidig kan tåle at blive brugt. Dette kan tilskrives det anvende 7750 baserede værk, den robuste kasse og den let servicerbare og refinisherbare finish, som uret generelt er udstyret med. At uret desuden vil gøre sig godt på ferien, i poolen eller ved aftensmaden på restauranten, er også plusser i min bog.

God weekend til ALLE Icon_drinks

İmage
De venligste hilsner, John
Svar
#2
Som altid et interessant indlæg og absolut også et flot ur. Jeg har længe været fan af deres Aquaracer og dette er ikke nogen undtagelse.
Svar
#3
Ja, endnu engang et lækkert indlæg. flot skrevet og krydret med flotte fotos Icon_e_wink

Stort tillykke med uret, lækkert design Icon_e_wink
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#4
Ikke lige et ur for mig John men tak for godt indlæg <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#5
Hvorfor skal de midterled være poleret Icon_rolleyes Men ellers et flot ur <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Svar
#6
Tillykke med et super fedt ur, John Icon_flag Uret tiltaler mig utroligt meget! Og som altid: Billeder og beskrivelse i særklasse <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Venligst
Rasmus


"Alt ordner sig i morgen, er jeg sikker på..."
C.V. Jørgensen
Svar
#7
Stort tillykke med det nye ur John, det klæder dig rigtigt godt! Som sædvanlig interessant læsning og gode billeder <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
__________________________
De bedste hilsner
Lars Slettegaard

Omega Seamaster Diver 300 M

Casio G-shock
Seiko 5 
Svar
#8
Tillykke med uret John ;) Interessant læsning med god billededokmentation.

Hilsen Tom.


Sent from my iPad using Tapatalk HD
You can't turn back the clock. But you can wind it up again.
Svar
#9
Man kan ikke ønske sig en bedre anmeldelse af sit nye ur....og hvor er der bare passet godt på uret <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
Svar
#10
Tak for de pæne ord, Michael! <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

Og til lykke med den lækre klokke Icon_cool Det har en super fin størrelse til dig <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Nu vil vi også snart se det på Icon_e_wink Icon_e_biggrin1
De venligste hilsner, John
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)