IWC AT 3536 i høj kurs?
#1
Hej Folkens,

Nu har jeg kigget lidt på diverse Aquatimers, og jo mere jeg glor på 3536 jo sværere har jeg ved at forstå hvorfor de stoppede med at lave denne version. Når jeg kigger priser på de nye modeller og sammenligner med ref 3536 virker det til at denne er i relativt høj kurs selvom de nyeste brugte er 10 år gamle efterhånden.

Er det designet der er populært og holder prisen oppe, eller er der andet der spiller ind?

Og hvorfor koster titanium modellen væsentligt mindre end ståludgaven? Ved at der er nogle som ikke bryder sig om titanium pga. det kan de lidt "billigt" ud, men er det det der giver forskellen?


Sent from my iPhone via Tapatalk
Mvh. Bjørn
Seiko "Grand Cocktail" SDGM003, Omega SMPc, Magrette Dual Time, Seiko "Sumo" SBDC003, Steinhart OVM, Seiko SKX007 (modded), Certina DS Caimano, Casio G-shock, Casio Duro MDV106
Svar
#2
Mon ikke det er et udtryk for at mange mener at 3536eren er den "rigtige" ATer,
den kompromis løse måde det ur er lavet er de også gået væk fra på deres divere i dag da den (tror jeg) er for kostbar til stor produktion.

Hvorfor stål er dyrere en titanium hænger nok sammen med efterspørgselen,
og det faktum at mange ser stål version som "den helt rigtige" version, personlig kan jeg bedst lide den i titanium da det blanke i stål versionen ikke lige er mig,
men skulle jeg have en AT var der ingen tvivl om at det blev en 3536er.

Det er bare lidt for gamle til mig i dag. Icon_e_wink
men det er et utrolig lækkert ur og når man sidder med det i hånden oser det bare af kvalitet,
jeg mener det ur er klart bedre lavet end de gamle Subs som det tit er blevet sammenlignet med,
især kassen og lænken mener jeg skiller sig ud. Icon_cool
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#3
Jeg synes også godt om de nyere versioner, men 3536 er bare helt speciel.
Et flot, simpelt og lækkert ur, som er så klassisk i sit udtryk at det holder 100% nu og i fremtiden (tror jeg)

Titaniumsversionen er min favorit Icon_razz
Svar
#4
Skynd dig at købe en, for prisen går kun en vej, op Icon_exclaim
Svar
#5
Udover, at det var den første Aquatimer, så skyldes populariteten af de gamle 3536´ere, at uret er extremt vellavet med bl.a. en genial lynettekonstruktion, hvor man skal trykke lynetten ned for at kunne dreje den og en 2000 meter rating, hvilket var usædvanligt for den tid. Derudover brugte IWC enorme resourcer på at forbedre ETA værket, der blev brugt som base - og det gælder både i forhold til væsentlige komponenter som på finishen, der var ud over det sædvanlige, selv for IWC´s værker den dag i dag.

Uret blev konstrueret til at skulle konkurrere med Rolex Sub´s og Seadwellers og med Omegas Seamaster serie og i mine øjne, overgik det begge mærkers divers på det tidspunkt !!

Årsagen til, at de ophørte med at lave dem, var den ganske simple, at med alle de ressourcer, som de lagde i at producere dem og i at forbedre værket, så blev urene ganske simpelt for dyre at producere i forhold til de priser, som man kunne forlange for dem på det tidspunkt.

Alt i alt blev der kun produceret 6.000 stk, hvilket også er med til at gøre interessen for uret stærkere og brugt priserne desto højere. Titanium versionen var den oprindelige, hvilket også ses ud af dens ref. nr. 3536-01 og blev produceret i 3.000 stk. - stålversionens ref. nr. er 3536-02 og blev produceret i 2.600 stk. med den sorte skive - derudover blev der produceret kun 400 stk. af ref. nr. 3536-03, som er stålversionen blot med hvid skive og som fortrinsvist blev solgt på det østlige/asiatiske marked.

IWC har i mine øjne endnu til gode at producere et dykkerur, som blot tilnærmelsesvist kommer op på siden af 3536 !!!
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#6
Tak for tilbagemeldingerne!!

Mht titanium vs stål er det vel smag og behag om man kan lide den mørkere mere matte Titanium, men er der andet som gør at der er prisforskel? Jeg tænker på materialets hårdhed, modstand over for ridser etc.


Sent from my iPhone via Tapatalk
Mvh. Bjørn
Seiko "Grand Cocktail" SDGM003, Omega SMPc, Magrette Dual Time, Seiko "Sumo" SBDC003, Steinhart OVM, Seiko SKX007 (modded), Certina DS Caimano, Casio G-shock, Casio Duro MDV106
Svar
#7
Priserne på Aquatimer 2000 ref. 3536 er støt stigende. Det skyldes utvivlsomt at det blev lavet i et relativt lille antal (ca. 6000 stk) plus at det har opnået ikonstatus. Det er et af få ure som kan klare 2000 m uden heliumventil. Det har længe stået som direkte konkurrent til Rolex Sub og har især i titaniumudgaven haft lidt mere 'kant' eller 'tool' end Sub'en. Om man er til IWC eller Rolex er nok et spørgsmål om religion, men jeg tror det er de færreste som ikke imponeres over 3536's kvalitet.

Ståludgaven blev lavet i lidt færre stykantal end titaniumudgaven, men ikke nok til at det skulle berettige en prisforskel. Jeg har ikke observeret nogen klar prisforskel over tid. Det har skiftet en smule, måske til stålversionens fordel. Idag er der to stålure som er dyrere end titaniumvarianten på Chrono24, det tror jeg er helt tilfældigt.

Nu har jeg haft 3 styk 3536 (2 stål og 1 titanium). Jeg er imponeret over finish på begge varianter, men måske især over hvor holdbar IWC's titanium er. IWC er kendte for at levere en ekstrem hård titanium. Det er i min optik et ægte toolur. Stålvarianten er med sine polerede detaljer mere i samme division som Submariner.

Ydermere tilhører 3536 gruppen af ure fra pre-Richemont tiden (år 2000). Der er en markant forskel på IWC urenes design før og efter. Vi er mange som nyder det mere kontante design fra den tid. Efter 2000 skulle urene glimte lidt mere og man gennemførte mange optimeringer af produktionsprocesserne, noget som fik indflydelse på værkernes kvalitet eller fremtoning. Ikke at de nødvendigvis er blevet ringere, men anderledes. IWC purister ser derfor langt efter ref. 3536.

Titanium er utvivlsomt det bedste materiale når vi taler dykkerure, det overgår langt rustfrit stål mht. holdbarhed i saltvand.

MVH
Michael

....nå ser ud til at jeg nærmest har skrevet det samme som pbr (så kan det jo ikke være helt forkert) Icon_e_biggrin1 Icon_e_biggrin1
İmage
Svar
#8
Der findes forskellige "grades" af titanium som dermed har forskellige grader af modstandsdygtighed overfor ridser.
Titanium oxidere over tid, hvilket giver den mørkere overflade. Dette bidrager også til at skjule ridser med tiden.
En ny ridse er tydelig, men med tiden bliver den mørkere og ses ikke på sammen måde.
Svar
#9
MichaelSC Skrev:....nå ser ud til at jeg nærmest har skrevet det samme som pbr (så kan det jo ikke være helt forkert) Icon_e_biggrin1 Icon_e_biggrin1


Jeg er bare glad for (og lettet over) at vi begge to er enige i det vi skriver !! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#10
Det ur er helt utrolig fedt :)

Designet er no-nonsense, 2000m uden HEV (!), lynette systemet fra Ocean 2000 og en lænke der slår alt.

Lænken er så god. at IE. en omega lænke virker som noget nogle gadebørn har fremstillet ud af gamle konserves dåser, hvis man holder den op mod 3536'eren.
Lever i min egen lille dykkerklokke..
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)