Har vintage ure mere sjæl og charme end nye?

[TimeToWatch.dk]

Afledt af en tråd på Rolexforum om Sub 5513 syntes jeg det kunne være interessant at høre jeres mening til at vintage ure er mere charmerende og "sjove" end nyere ure!? Det vil sikkert dele vandene, men hvorfor vælge et Rolex 5513 frem for et 114060, eller et hvilket som helst andet vintage ur frem for en tilsvarende nyere? Det er jo sjældent prisen der gør vintage mere attraktivt. Ses på value for money på de objektive punkter er det jo oftest de nyere ure der giver mest for pengene.

Hvad er det ved disse vintage ure der gør at nogen af os bare finder dem sjovere end et nyere ur? Er det rent faktisk urets charme eller er det mere jagten på det specielle? Er det alderen og den historie uret bærer på I kan lide? Eller bare tanken om at ens ur ikke kan købes i den første og bedste urbutik af en newbie uden forstand på ure?

Jeg aner ikke hvorfor, men får jeg et eftertragtet vintage ur i hænderne i ekseptionel god stand skabes trangen til at beholde det i samlingen, mens et nyere 2-10 år gl. ur uden problemer ryger på salgssiden, selv om jeg reelt syntes super godt om uret. Men det er jo nok fordi det sjældne vintage ur ikke hænger på træerne mens de nyere ure let kan genanskaffes.

/Mads

[KlausM]

Det er en kombination. Det specielle holder nødvendigvis ikke hvis ikke der er en portion charme med i spillet. For mig er det de synlige spor af brug i mange mange år og tanken om hvad et ur og dets ejere har været igennem. Jeg tænker tit på hvor gammel jeg var og hvad jeg lavede på det tidspunkt uret blev produceret. Det er med til at give det værdi for mig at jeg kan overføre minder til uret på trods af at jeg ikke ejede det dengang.
Mvh
Klaus

[HG]

KlausM Skrev:Det er en kombination. Det specielle holder nødvendigvis ikke hvis ikke der er en portion charme med i spillet. For mig er det de synlige spor af brug i mange mange år og tanken om hvad et ur og dets ejere har været igennem. Jeg tænker tit på hvor gammel jeg var og hvad jeg lavede på det tidspunkt uret blev produceret. Det er med til at give det værdi for mig at jeg kan overføre minder til uret på trods af at jeg ikke ejede det dengang.
Mvh
Klaus

Kunne ikke være mere enig.

[baun]

For mig er det den samlede oplevelse. Mærkets historie, modellens historie og eksemplarets historie og som Klaus siger, hvad gik jeg lige rund og lavede da det ur kom på gaden? Hvem købte sådanne ure?

Men så er der også det element i det, at disse ure stammer fra en tid hvor ure var noget fint, noget dyrbart, noget man passede på. Mange mænd på min alder husker deres første ur og det næste osv. Ofte noget man talte med sin far om, så det er en mandeting. Når jeg står med et Omega fra 50 og 60 erne tænker jeg komfirmationsgave, 18 års fødselsdagsgave eller tillykke med endt uddannelse. Er det lidt finere - fx. Constellation eller guld tænker jeg revisor, tandlæge, 50 års fødselsdag..... og dette bekræftes når jeg på få ure har papir der siger som køber: Kontorchef Bille, Sorø.

Så er der jo kvaliteten holdt op mod nye ure. Tager vi de gamle daglig Omegaer mener jeg at man for under 4 K kan købe et ur med et værk i som ville koste 15 K (mindst) idag fra nyt. Kasse og glas naturligvis er forældet, men stadig i fin kvalitet. Tager man de særlig samleværdige ure - fx Ranchero, tidlige Speedmastere, mit nyerhvervede Ploprof er nye ure til samme pris mere ur for pengene på alle punkter undtagen "samleværdi".

Der hvor man får allermest for pengene er når det kommer til Vintage guldure. de er uhyggelig billige sammenlignet med nye. Et fint Seamaster automatic i 18 karat guld til 10 K er et superlækkert guldur som hvis man skal ud og finde noget nyt hurtigt bevæger sig op. De billigste Omegaer er De Ville prestige til ca 50 K.

Et Vintage Constellation med 18 karat guldkasse koster måske 10-25 K - stadig langt under hvad et nyt guldur fra Omega koster.

Og så er Vintage ure bare meget sjovere at lede efter, finde og købe.

vh Baun

[TioMalo]

Det hvad KlausM siger, passer jo meget godt.
Lidt mere nyanceret ang. alderen, hos mig ringer begrebet "vintage" på klokker når det er vintage (f. eks en lækker Rolex chronograf i guld fra 50´ne / 60´ne osv.). Den der med "neovintage" fatter jeg ikke rigtigt - for mig er det mere lige med død tritiumslume og ridsede lænker <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> - som jeg opfatter som sælgernes mode for at skrue prisen 2 (yderligere) tak op her i DK. (f. eks.: Sammenlign 5513 priser mellem DK og Holland).
Men, jeg forstår godt at for én som er mellem 25 og 30 år, er et ur fra 80´ne "meget gammelt", hvor det for én med lidt mere år på banen er "noget fra lige i går"...
Vh. John

[Stensbjerg]

Alt kommer jo an på øjne der kigger.

Jeg husker tydeligt da jeg til et af mine træf fik Jon's flotte vintage Rolex (mener det var en Explore) i hånden,
uret havde en glød som kun aldre kan give, og jeg forstod med det samme hvad man fik ekstra i forhold til "bare at købe den nye model.

At der så er mange andre ting/mennesker jeg aldrig kommer til at forstår i vintage verden er en anden snak.

Vintage ure passer ikke ind i den måde jeg ønsker at bruge et ur på,
og alt hvad jeg ønsker af charme og sjæl i mit ur finder jeg rigeligt af i de nyere modeller jeg vælger,
det er en af flere grunde til at vintage ure aldrig rigtigt bliver mit valg.

Men kigger man isoleret på de to begreber der tales om her,
så mener jeg klart at vintage ure har meget af det i sig end nyere ure.

[T.Hansen]

Nu er det jo sådan at jeg aldrig har ejet et såkaldt "vintage ur", om jeg kommer til det vil kun tiden vise. Har faktisk flere gange overvejet at anskaffe et ur fra min fødselsdato, men bare ikke kommet dertil endnu;)

Jeg har set vintage ure hvor jeg har tænkt, hold da op det må jeg eje, men omvendt sker det samme med nyere ure konstant. Der er ingen tvivl om at et vintage ur IMO, har langt mere mystisk i bagagen, og hvis ikke et 30-50 år gammelt ur fortæller lidt historie, hvad gør så?

Om det så har mere sjæl og charme, må jo være op til den enkelte at vurdere, men har man nu købt et vintage ur med historie og tilbehør, som mange af baun's fine eksemplarer, ja så er der næppe nogen sammenligning med nyere ure;)

Hilsen Tom.


Sent from my iPad using Tapatalk HD

[KlausM]

Jeg er en meget nostalgisk person. Jeg bruger meget tid på at tænke tilbage på både gode og dårlige minder og jeg tror at dette har stor indflydelse på mit syn på ældre ure. Her går jeg primært tilbage til 70'erne. Derfor får jeg denne specielle forbindelse til især vintage Rolex fra denne tid. Levede jeg mere i nuet ville jeg nok synes at disse ure var noget gammelt skrammel (hvilket de også er <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Mvh
Klaus

[Stensbjerg]

God humor/vinkel Klaus <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
på en verden der til tider godt kan (syntes jeg) være lidt stram.

[Claus Tukjær]

Ja, men det gør dem ikke mere interessante for mig.....