Et indlæg der satte tankerne igang.....

[HenrikViborg]

Da jeg skrev et indlæg i en anden tråd (En underlig oplevelse..) kom jeg til at tænke på noget meget pudsigt ift. f.eks. dette forum. Dette forum er jo en dejlig platform for alle der interesserer sig for ure, og de forskellige modeller bliver diskuteret, kommenteret, vurderet og "kasseret" i ét væk - og flere gange såmænd.
Da jeg så skrev indlægget, bl.a. med henvisning til min første Rolex, en Sub fra 96, kom jeg til at tænke på, at intentionerne dengang var helt anderledes end nu. Min gamle far købte sit første og eneste Rolex i 68, da forretningen gav ham mulighed for at købe et ordentligt ur. Uret har siden kun været af hans arm når det har været til service. Det samme gælder såmænd min svigerfar, som købte hans i 72. For begges vedkommende var der tale om valg af ur pga. kvalitet, og ingen af dem har siden haft overvejelser over at skifte deres ur ud, eller supplere samlingen. De havde begge købt det ur der passede dem, og deres pengepunge, og så var der ingen grund til at spekulere længere over hvilket ur man så ellers kunne tænke sig. Jeg er helt sikker på, at de ofte har kigget på deres ure med en glæde over, at eje noget så godt og gennemført - og følt sig privligerede over at have været i stand til at erhveve sig deres ure. Når jeg kigger på deres ure (begge Datejust) klæder de dem, og som jeg skrev i mit andet indlæg, så er der tale om MÆND der bærer deres ur og ikke omvendt (et lille HIP til de der ønsker at Rolex laver stadig større ure)
Da jeg fik mit første Rolex i 96, var jeg overbevist om, at dette var uret jeg skulle bære resten af livet - jeg havde egentlig de samme intentioner som min far og svigerfar havde. Set i bakspejlet fortryder jeg ikke købet af de to andre Rolex'er, men jeg kan egentlig godt savne fornemmelsen af, at have erhvervet noget som bare holder livet ud fordi det er kvalitet og fordi det bare tilfredstillede alle mine behov for et ur - og derfor bare holde mig til det ene eksemplar. Rolex er jo netop indbegrebet af kvalitet og er derfor i mine øjne et selvfølgeligt valg som det "eneste ene ur"
Jeg er sikker på, at mine børn ikke tænker på mine ure med samme respekt som jeg altid har tænkt på min fars alene af den grund, at jeg ikke har holdt mig til ét ur - og det er egentlig en skam :-)
Jeg ved ikke om ovenstående giver nogen mening for andre end mig selv?

[Kristofferj]

Det gør det ikke, men sød lille historie. Tak for det!

[baun]

Det giver masser af mening. Netop det du beskriver: Mænd der køber et ordentlig ur og bærer det med glæde og respekt i mange år er grundlaget for min samling.

Fra begyndelsen var jeg facineret af disse fine gamle kvalitetsure som tydeligvis var blevet erhvervet, brugt og passet gennem mange år. Jeg kunne faktisk slet ikke se at et nylignende ur skulle være bedre - det manglede jo netop historien - autenciteten.

Jeg har nu ca 80 fine gamle ure i samlingen. Mange af dem kan fortælle netop historier som dine. Det er jo bare herligt.

Her er et med et særlig kønt ansigt:



vh Baun

[Miwes]

Jeg synes godt om dit indlæg og de betragtninger omkring uret som var et tidsværktøj og ikke et samleobjekt.

I dag er det jo ikke nødvendigt med et fint armbåndsur, da tiden kan læses på vores telefon eller computer, men vi har vel et samler gen og en stor lyst til vores hobby, så den mere romantiske side med uret man har fået af sin far, som eneste det eneste ur, er rigtig smuk, men ikke realistisk i mine øjne.

Mit eget eksempel er mit Pam 87 der er indkøbt som mit drømmeur og det skulle være eneste ur til min søn en dag skulle arve det, men han fatter ikke hvad jeg vil med sådan et grimt ur og ville meget hellere eje mit Jaguar, hvilket han så har fået og mit Pam skulle så ligge i en boks og samle støv for at holde lidt på værdien....men hvad er egentlig ideen med at købe et fedt ur og så ligge det væk og til hvem ??

Forleden talte jeg med en Panerai ejer der har købt et 111 og det sidder på armen altid og får så de bank livet giver det og en anden ejer af et Seamaster der på samme måde, havde det ene ur til det hele.

Så...har jeg købt et ur for at det skal holde lidt penge trods alder og stand, eller for at fornøje mig med det på armen...ja nogen vil sige at begge dele er muligt

Der er mange måder at bruge dit indlæg på og det sætter tankerne igang

Vh. Michael