07-06-2012, 03:46 PM
Alle divere i kassen skal jo ikke være store farvestrålende "stål klodser", så derfor har jeg fået en Omega 2293.52 hjem. Uret er fremstillet i titanium, og er noget af det mest behagelige at bære, som man kan forestille sig. Selv om uret officielt er angivet til at være 41,5mm i diameter, virker det en kende større på armen, da krone, pushers og helium ventilen får det til at se lidt større ud. Når uret har siddet på armen et stykke tid, må man lige tjekke for at sikre sig, at det stadig er der. Så dejligt er det at bære. Uret drives af det lækre cal. 3301 kolonnehjulschrono værk, og præcisionen er virkelig god, ligesom chrono viseren glider smukt hen over skiven, da uret slår med 28.800 BpH.
Jeg er ikke tidligere stødt på denne version af sværd chrono´erne, men jeg faldt pladask for klokken, da jeg så den første gang. Den let matte titanium overflade spiller super godt sammen med den lidt blankere lynette overflade, og det giver et super smukt spil til skivens hævede Omega logo og de stål indrammede visere og markeringer.
Titanium finishen giver uret en mere grålig overflade end stål versionen. Om man er til looket og materialet er jo en ren smagssag, men for mig er titanium materialet et godt valg til ure, da det er anti allergisk og fordi det er behageligt at bære på f.eks. en varm sommerdag. Selv om urets krone ikke er så stor, fungerer den godt og upåklageligt. Den er let at gribe og betjene, og den smyger sig fint ind i urkassen når den skrues ind efter brug. Pusherne er smukke og lette at betjene, og det er en fryd at sætte chrono funktionen i gang med et let og fast klik.
Som I sikkert ved, så er jeg en hund efter tricompax laoyoutet, og jeg har altid ment, at man i disse Omega versioner får rigtig meget ur for sine penge. Dels fordi værket er både smukt og funktionelt, men også fordi safirglasset "kun" er AR behandlet på indersiden. Det kan jeg rigtig godt lide, at ydersiden så ikke ridses så let, som hvis den var behandlet med AR coating. Hertil kommer, at chrono funktionen kan anvendes under vand, og at uret kan bæres på både lænke og den originale Seamaster gummi rem. Gummi remmen er meget behagelig, da den har en god længde, er fast men alligevel bøjelig, og fordi den i det hele taget virker meget robust. Jeg vil gætte på, at gummi blandingen til Seamaster remmen er lidt anderledes, end den er til PO gummiremmen fra sin samtid, da PO remmen virker væsentlig mere stiv og ubøjelig i det, når jeg sammenligner de to remme.
Efter min mening er disse modeller et klart nærmere bekendtskab værd, og ligesom de cal. 1120 drevne Seamaster klokker, er også denne Chrono en potentiel fremtidig klassiker, da den forener en fin finish med et godt værk, og samtidig har taget hensyn til, at uret skal fungere som både en diver og en klokke i den mere pæne afdeling. Sværd viserne og tricompax layoutet tilfører uret en høj grad af finesse, og udformningen af subdials gør stadig tiden let at aflæse på et øjeblik. Dato positionen kl. 6 er jeg også vild med, da den er skjult, ikke generer men alligevel yder sit til både funktionalitet og æstetisk balance.
Hav en rigtig god torsdag ALLESAMMEN!
Jeg er ikke tidligere stødt på denne version af sværd chrono´erne, men jeg faldt pladask for klokken, da jeg så den første gang. Den let matte titanium overflade spiller super godt sammen med den lidt blankere lynette overflade, og det giver et super smukt spil til skivens hævede Omega logo og de stål indrammede visere og markeringer.
Titanium finishen giver uret en mere grålig overflade end stål versionen. Om man er til looket og materialet er jo en ren smagssag, men for mig er titanium materialet et godt valg til ure, da det er anti allergisk og fordi det er behageligt at bære på f.eks. en varm sommerdag. Selv om urets krone ikke er så stor, fungerer den godt og upåklageligt. Den er let at gribe og betjene, og den smyger sig fint ind i urkassen når den skrues ind efter brug. Pusherne er smukke og lette at betjene, og det er en fryd at sætte chrono funktionen i gang med et let og fast klik.
Som I sikkert ved, så er jeg en hund efter tricompax laoyoutet, og jeg har altid ment, at man i disse Omega versioner får rigtig meget ur for sine penge. Dels fordi værket er både smukt og funktionelt, men også fordi safirglasset "kun" er AR behandlet på indersiden. Det kan jeg rigtig godt lide, at ydersiden så ikke ridses så let, som hvis den var behandlet med AR coating. Hertil kommer, at chrono funktionen kan anvendes under vand, og at uret kan bæres på både lænke og den originale Seamaster gummi rem. Gummi remmen er meget behagelig, da den har en god længde, er fast men alligevel bøjelig, og fordi den i det hele taget virker meget robust. Jeg vil gætte på, at gummi blandingen til Seamaster remmen er lidt anderledes, end den er til PO gummiremmen fra sin samtid, da PO remmen virker væsentlig mere stiv og ubøjelig i det, når jeg sammenligner de to remme.
Efter min mening er disse modeller et klart nærmere bekendtskab værd, og ligesom de cal. 1120 drevne Seamaster klokker, er også denne Chrono en potentiel fremtidig klassiker, da den forener en fin finish med et godt værk, og samtidig har taget hensyn til, at uret skal fungere som både en diver og en klokke i den mere pæne afdeling. Sværd viserne og tricompax layoutet tilfører uret en høj grad af finesse, og udformningen af subdials gør stadig tiden let at aflæse på et øjeblik. Dato positionen kl. 6 er jeg også vild med, da den er skjult, ikke generer men alligevel yder sit til både funktionalitet og æstetisk balance.
Hav en rigtig god torsdag ALLESAMMEN!
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
<!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> 
. Tillykke med det. Er det så de ekstra kroner værd i forhold til 2294´eren? Var der egentlig ikke lænke med?
Klart mere behagelig end de stål Seamaster Chrono klokker, som jeg ellers har prøvet 
