findes der en Urdomani

[Miwes]

Hver især repræsenterer vi en interesse i at bærer et ur, eller samle på ure i mere eller mindre omfang. Når jeg sidder og tjekker et ur forum, så er alle enige om, at ”jagten” er en stor del af et ur indkøb. Ventetiden er dog i visse tilfælde for lang (kan vi sikkert godt blive enige om), især hvis man er skrevet op i flere år til et ur.

Min forholdsvis korte tid i et ur-forum hænger mest sammen med, at jeg lige skulle tage mod til at melde mig på banen og ikke mindst hænger det vel sammen med angsten for at kvaje sig ud i snakken om ure. Det har også taget lidt tid at gennemskue blandingen af interesser hos de enkelte herinde, men det har heldigvis været en positiv oplevelse hele vejen igennem.

De små ”krusninger” der af og til skyller indover, beskæftiger jeg mig ikke meget med, men det er langt mere spændende at beskæftige sig med de indlæg der viser nye ure og de guldkorn der kommer fra folk med insiderviden og ikke mindst, de mange gode henvisninger til historisk materiale. For nylig var det et link til historisk materiale omkring Panerai og her var der nogle fantastiske gamle billeder fra anden verdenskrig med beskrivelser omkring uret. Sådan nogle oplevelser ville jeg aldrig støde på, hvis jeg ikke var kom forbi dagligt for at tjekke eller skal vi sige udvide min viden omkring, min ur-hobby.

Noget der pirre min nysgerrighed rigtig meget, er hvorfor så mange der samler også skifter så hurtigt ur igen. Det er forstået at der skal en vis kapital til for at købe nyt gammelt, men tanken at jeg må eje dette ur…så sælger jeg bare det ur, som for et stykke tid siden var…det ur må jeg bare eje, hvis i forstår. Hvordan hænger det sammen og sker der ikke en (den er svær lige at få formuleret korrekt) form for udvanding ved glæden til et ur. Jeg tænker på at de mange ure man godt nok får på håndledet en kort periode bliver aldrig en rigtig ”forelskelse” eller hvordan jeg skal udtrykke det.

Jeg finder det meget sympatisk med de historier, hvor man har et ur fra sin far eller et ur fra et bestemt årstal der siger en noget og dem der har gemt deres første rigtige ur osv., men tanken om at man kan miste sin ur-forelskelse, sådan for alvor og må hurtigt videre til næste og næste….er det blot en skør formodning, eller er der noget om den snak.

Vh. Michael Westermann

[Kristofferj]

Jeg kan kun tale for mig selv.

Jeg er studerende, og har ikke SÅ meget at bruge på ure, når alt andet er betalt. Derfor er jeg nød til at sælge hvis jeg vil prøve nye ting, så enkelt er det.

Lige nu kunne jeg f.eks. godt tænke mig at prøve en 3536, hvis det skal realiseres skal et af mine andre "dyre" ure ud, det kan være lidt trist, men trangen til den nye vinder for det meste over savnet af det gamle.

Hvis jeg havde mange penge at købe for, ville jeg nok aldrig sælge, men sådan ser min verden bare ikke ud lige pt.

[KimT]

Hver gang (næsten) jeg køber et ur, tænker jeg - DET er lige det rigtige.
Desværre er det sjældent således, og den daglige påvirkning/inspiration fra urfora, salgssider m.m. rykker hele tiden min smag.
Jeg startede ud med "billigere" ure, og rykkede lige så langsomt op i pris.
Jeg nåede dog på et tidspunkt til et prisniveau, hvor jeg kunne mærke det det ikke rigtigt fungerede for mig.

Jeg solgte alle mine ure og købte et AP - fedt, fedt ur, men efter et lille års tid fandt jeg ud af at jeg ikke havde den "frihed" jeg ønskede, når jeg bar det.
Risikoen for skader/ridser og bevistheden om pris for udbedring, gjorde simpelthen at jeg ikke følte mig afslappet med det på armen.
Defor valgte jeg at sælge det, og købe ure i en prisklasse, hvor jeg ikke har det skidt med at bruge dem

Alt det ovenstående er selvfølgelig affødt af, at min økonomi skal "være med" når jeg køber ure.
Hvilket betyder at de vigtige ting, som familiens behov (bolig, ferier m.m.) er på plads først og fremmest.
Derfor er jeg også nød til at sælge noget, når noget nyt skal ind.
Jeg tilfører lidt penge hvert år, men tit kan jeg ikke vente på at der er sparet op, når jeg falder over noget nyt.
Og derfor ryger det/de ure, som ikke rigtigt bruges.

Problemet er dog, at det bliver sværere og sværere, efterhånden som min smag bliver mere fasttømret.
Og derfor ved jeg f.eks. at min. et Panerai, skal jeg have. Altså bliver de ure jeg efterhånden når frem til, sværere og sværere at sælge.
Det eneste ur jeg aldrig sælger (med garanti) er det Seiko, min hustru gav mig i fødselsgave, da jeg blev 30 og det som startede det hele for mig <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

[Joepete]

Der kan jo være mange mulige forklaringer på det, som du spørger ind til, Michael. Nogle samler decideret på ure med en bestemt retning i samlingen, imens andre bruger ure og lader sig friste af design, historie, forforståelser og meget andet. Jeg hører til den sidste kategori af urtosser, så hos mig ryger urene ind og ud med forskellig hast. Nogle har jeg kun i få dage, og andre kan jeg have i nogle år - det er meget forskelligt. Når jeg skifter så ofte, så skyldes det, at jeg let lader mig friste, og da jeg ikke har en pengetank i baghaven, ja så må jeg nødvendigvis sælge ud af de ure, som jeg har i kassen, for at få råd til at prøve det, som jeg nu ønsker mig.

Vi er jo som mennesker meget forskellige, og det afspejler sig også i den måde, som vi tænker og agerer omkring vore ure og urkøb. For mig er der ikke et "rigtigt" eller et "forkert" i det at interessere sig for ure, og det er denne form for diversitet, som kan lede erkendelsesudvidelser på både urfronten og potentielt også på det menneskelige plan: lukker vi det ind, som vi ikke forstår, og forholder vi os åbent, kritisk og konstruktivt til det, så udvider vi vores horisont og dermed også vores måde at møde verden på. Det holder jeg meget af, så derfor vil jeg gerne takke ALLE bidragydere her på forum <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Hav en super god dag i dette flotte forårsvejr

[Stensbjerg]

Min hustru mener helt sikkert jeg lider af noget der kan kaldes urdomani selv kan jeg ikke se der skulle være noget i vejen
har altid haft det sådan at jeg har et max beløb jeg vil have stående i ur/ure,nogle gange er jeg helt oppe på max og andre gange (som nu) langt fra.

Jeg har valgt denne måde fordi at jeg har mange andre ting som jeg ønsker at bruge penge på
og så mener jeg også at det skal kunne forsvars over for familien hvor mange penge der lige skal gå til fars hobby alene.

Alt det gør at hvis jeg ønsker at købe i den (for mig) dyrere ende ja så skal der også noget afsted

[Miwes]

Jeg synes helt klart at der er mange gode tanker bag jeres ord <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

Den med at man er låst med et dyrt ur...kunne godt passe lidt på mig, men det er nu et bevidst valg og da jeg har det problem (læs ved flere ure) at jeg aldrig kan beslutte mig for hvilket ur jeg skal tage på, så er det nu fedt at der sidder ét drømmeur på armen 24 timer i døgnet

Men selvfølgelig har det også noget at gøre med et større pengebeløb, hvor det for mit vedkomne er vigtigt at der er forståelse fra min elskede hustru, hvilket der har været denne gang og det betyder noget for mig. Det skal også siges at vi bor i et gammelt hus der efterhånden trænger og jeg tænker lidt på den gamle vise med den rådne bil <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Skulle det dog komme til en større gevinst i lotto, så kunne jeg da godt finde på at bygge til og udvide med en ur-afdeling...hehe!

Vh. MW

[willy]

Thanks for a intresting question.I think watches are like dreams maybe only a few of them become real.But if only a part of the dream comes true it is better than nothing.And watches give me pleasant dreams <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Willy

[Kristofferj]

Jeg drømte engang jeg havde et rolex om håndledet, heldigvis vågnede jeg op, kiggede på mit Breitling, og opdagede det hele bare var en ond drøm.

[Stensbjerg]

Kristofferj Skrev:Jeg drømte engang jeg havde et rolex om håndledet, heldigvis vågnede jeg op, kiggede på mit Breitling, og opdagede det hele bare var en ond drøm.

Og jeg var aldrig faldet i søvn med et Breitling på armen

[willy]

Kristofferj Skrev:Jeg drømte engang jeg havde et rolex om håndledet, heldigvis vågnede jeg op, kiggede på mit Breitling, og opdagede det hele bare var en ond drøm.

<!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> That was good.Reminds me of the time i dreamed i fell out of my bed,so i got out of the bed to see if it was true. Willy