Ure og konfirmationer
#1
På fredag skal min datter konfirmeres. Icon_flag
Jeg har forberedt en gave til hende, som jeg nok i første omgang vil være gladere for at give hende end hun vil være ved at modtage den.
For et par år siden, arvede jeg min mors ur, som nogle år før var holdt op med at gå.
Jeg fik det repareret og forsynet med nyt org. glas, så det ser absolut perfekt ud.
Det er et Omega Dynamic Geneve fra ca. 1970 (566.031, cal. 681). Et tilsvarende kan ses på Old Omegas, "A small mexican catalogue 1972, side 6 #18.
Et lille kvadratisk ur med blå skive. Det er udstyret med den originale lænke, som blev monteret efter, at uret havde været monteret med remme i forskellige farver. Jeg har den tilhørende nøgle, som gør det muligt at skifte remmen selv.
Man kan godt få ny (læder)remme, men det er lykkedes mig at købe en fin NOS rød Corfam-rem med det org. spænde. Den var til salg hos en polsk dame, som havde overtaget et stort lager af dame- og herreremme fra en tidligere Dollar-butik i Polen.
Jeg har også herremodellen som er afbilledet på samme side (kun med dato).
Netop "tiden" vil være det overordnede emne i den tale, som jeg så bare liiige skal have brygget sammen. Rettidig omhu, når det drejer sig om taler, er "i absolut Icon_flag sidste øjeblik"!
Hvem havde en afhandling om "tiden"?

PS Måske hun med tiden vil komme til at værdsætte gaven, og helt glemme sin græmmelse over at det ikke var en iPad!
Svar
#2
FED gave!!

Du er vel nok en god og sej far!
Svar
#3
Fantatisk gave -

Mit stærkeste minde, var da min far, gav mig mit første ur da jeg blev student -

Han stod der med tårer i øjnene -

Er sikker på din datter om 20 år, stadig vil kunne huske da hun fik et ur af sin far. Icon_+1
Anders 


Rolex Explorer 2 ref 216570 - Victorinox Inox - Seiko Orange Monster - Citizen divemaster "Pingo" - Casio G-Shock GD-110-1ER - Omega De Ville 1969
Svar
#4
khbk Skrev:På fredag skal min datter konfirmeres. Icon_flag
Det skal min også.... Icon_flag
Svar
#5
Og min søn Icon_flag
Svar
#6
Tillykke med jeres børn der nu træder ind i de voksnes rækker som man siger og husker med stor glæde mine egne børn selvom det er mange år siden.

Flot og betænksom gave som jeg håber din datter vil værdsætte.

Denne weekend er jeg hyret til FOTO af konfirmander, så helt slipper jeg ikke for konfirmationen.

Vh. MW
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
Svar
#7
Et på forhånds tillykke til jer begge khbk Icon_flag
Jeg skal også til konfirmation i morgen fredag men det jeg vil sige er at min ældste datter blev konfirmeret sidste år og det var en af de største dage i mit (vores) liv Icon_e_biggrin1
Håber i får en fantastisk dag!
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#8
Super gave. Jeg giver selv et ur, når jeg på fredag skal til konfirmation. Det er ikke en af mine egne sønner, men derimod min ældste nevø. Han får et hvidt g-shock *Eminem-style* :)

İmage

God konfirmation - og tillykke med jeres "unger".
Svar
#9
Da jeg blev konfirmeret faldt min farfar i søen i mine forældres have, så hvis der er søer, så pas på de ædre medborgere i weekenden.
Svar
#10
Jeg synes rigtig godt om indsatsen og tanken bag din gave.
Et stort tillykke med datteren, og jeg håber i får en super dag.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: