Jeg vil ligge ud med at sige, at jeg på ingen måde er samler og derfor absolut ikke har nogen form for rød tråd.
Med mindre
"ure jeg kan lide" er en rød tråd" 
Jeg har kun ET særligt ur - et Seiko, som min smukke hustru gav mig da jeg fyldte tredive år.
Dette var starten på hele dette ur-halløj for mig.
Idet jeg ikke er samler, betegner jeg mig selv som bruger istedet, og de ure jeg køber, bliver købt efter forskellige kriterier.
1. Design - Hvis designet ikke tiltaler mig, er uret udelukket.
Her forestiller jeg mig at "rigtige" samlere har det anderledes, da ure da kan være relevante, fordi de passer ind i samlingen.
2. Brugbarhed - Hvis ikke uret passer til min livsstil, er de ikke relevante.
Jeg ville gerne sige sporty, men det holder desværre ikke helt, så skal vi kalde det "fritidsagtig"
Fine dressure og ure med for mange komplikationer, er ikke rigtig mig.
3. Evt. gensalgsværdi -Ja, jeg skrev gensalgsværdi
Jeg har efterhånden lært mig selv godt nok at kende, og ved derfor at lige pludselig dukker der noget nyt op, jeg bare MÅ have.
Og derfor skal der som regel noget andet ud, da træerne ikke vokser ind i himlen
Jeg har efterhånden erkendt at der primært er to mærker der har min største opmærksomhed.
Panerai og Rolex.
Panerai, først og fremmest fordi de bare er pisse lækre
Designet er IMHO helt i top og de "simple" modeller som jeg er mest glad for, har stabile værker som er nemme og "billige" at servicere.
Jeg synes om deres historie og så er der en hel subkultur mht. remme, som også er rigtig spændende at dykke ned i.
Rolex, fordi de bare er überklassiske og super robuste. Et Rolex går man IMHO aldrig galt i byen med.
I virkeligheden er jeg r.. kedelig og man kan fristes til at sige, at jeg holder mig til de "sikre"
Ja, men det er nu bare de ure, der gør mig gladest