Mit år har urmæssigt budt på en del udskiftning.
Ind er kommet 3 herlige vintageure, som alle har stået højt på ønskesedlen længe.
Et Omega Constellation Pie Pan i stål:
Et Omega Speedmaster ref. 105.003.
Senest er tilkommet et Rolex Seadweller ref. 1665.
Træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen og der måtte nødvendigvis rejses noget kapital.
Ud er røget Omega Seamaster GMT ref. 2538.20. Et dejligt ur, som jeg ikke vil afvise kunne finde vej tilbage på et tidspunkt, men i denne omgang måtte det ofres på nødvendighedens bål.
Mit JLC Reverso måtte også finde vej ud af urkassen i år. Et herligt ur, som jeg egentlig også gerne havde beholdt, men det blev ganske enkelt brugt for lidt.
Når jeg kigger i urkassen, som den tager sig ud i dag, tegner der sig efterhånden et mønster i retning af overvægt af ure med historie og plexiglas
2015 - tja. Intet konkret i kikkerten. Men fristelser er der jo nok af
God jul og godt nytår til jer alle!