25-04-2012, 04:06 PM
Lad mig ligge ud med at sige, at jeg ikke tager billeder som mange andre herinde, så bær over med kvaliteten på disse 
Og at nedenstående udelukkende er et udtryk for min mening, og at i er velkommen til at være uenige :-)
Jeg har jo for nylig anskaffet mig, mit første Panerai Radiomir.
Jeg var i tvivl om det skulle være en 210, 183 eller en 380.
Skæbnen ville, at en nærmest ny 380´er dukkede op til en fin pris, og så endte det med den.
I bagkundskabens klare lys, er jeg glad for at jeg ikke valgte en 210´er, da jeg faktisk er ret glad for de "små" sekunder kl.09.00
Derudover synes jeg også rigtigt godt om logo´et på skiven, så alt i alt, er jeg sikker på at det var det rette valg.
En Panerai 380´er ser således ud for dem der er i tvivl

I starten da jeg blev introduceret for Panerai var det kronebeskytteren på deres Luminor modeller jeg faldt for.
Herunder illustreret med en 111´er på badeferie i Italien

Radiomir modellerne syntes jeg slet ikke om, bla. pga. kronen og bøjlesystemmet til remfastgørelse.
Det så i mine øjne lidt forældet ud, hvilket jeg sidenhen opdagede at der var en grund til.
Men som tiden gik og der blev kigget på flere og flere billeder af forskellige Radiomir´s, begyndte alt at ændre sig
Faktisk blev jeg mere og mere interesseret i dem, og nåede frem til konklusionen, at det skulle prøves
Hvordan har jeg det så efter at have haft uret (og gået med det uafbrudt) i en uges tid?
Jeg er overraskende positiv........
Jeg havde lidt små bekymringer, om det var "for" blankt og lavt på armen, og dermed kom til at have et andet udtryk, end jeg ønskede.
Det er dog ikke tilfældet IMHO, da det faktisk virker ret "råt" på armen, på trods af de nævnte ting.
Og så blev det tid til et wristshot

Den flade profil på uret gør at det, nemmere end mit Luminor, smutter op under trøjen/skjorten.
Og samtidig er det heller ikke så udsat for kollisioner, som højere ure
Et billede fra hver side af profilen.


På nuværende tidspunkt er det faktisk kronen og remtilslutningen, der er det der tiltaler mig mest ved uret.
Det gør at der er lidt historisk vingesus over det, da det jo er, et gammelt kassedesign fra Rolex og senere Panerai.
Dermed får JEG lidt vintage fornemmelse, uden uret egentlig er vintage. Det synes jeg ret godt om
Og som tidligere nævnt, også uden at uret prøver at "fake" vintage med prepatineret Luminova og lign.

Uret har fast bagkasse med simple graveringer, uden de store armbevægelser.

Nogle synes at et Panerai SKAL have fast bagkasse, men andre godt kan lide at kunne se værket. (jeg er til begge dele)
Værket er ikke et horologisk mirakel, men nærmere en stabil arbejdshest, som er nem og billig at vedligeholde.
Det hedder OP XI og er baseret på et standard ETA 6497/2 med små ændringer fra Panerai - primært svanhalsregulering og graveringer.
Herunder Panerai´s egen beskrivelse af værket:
16 1/2 lignes
17 jewels
Bridges personalised by Panerai
Glucydur balance with Nivarox spring
21,600 VPH
Incabloc shock protection
56 hours power reserve
Lige et par billeder til, så det ikke kun er kedelig tekst


Kasseforarbejdningen er overraskende bedre end på de Luminor (ikke 50´er kasse) jeg har haft i hænderne.
Jeg synes at det virker mere som et "luksus" ur, hvorimod Luminor virker mere tool-agtig (uden at skulle kategorisere
)

Vi har tit talt om hvor god Luminovaen er på vores ure, og der er virkelig lys på drengen i en forholdsvis kort periode, hvorefter det fader langsomt ud.
Denne Panerai model har ikke sandwichskive, som mange andre, men derimod malet skive. Sammenlignet med min 176´er (med sandwichskive) lyser dette mere "klart"


Og så skal jeg nok stoppe mit sludder - dog ikke uden et "hånd i lommen" billed
Og at nedenstående udelukkende er et udtryk for min mening, og at i er velkommen til at være uenige :-)
Jeg har jo for nylig anskaffet mig, mit første Panerai Radiomir.
Jeg var i tvivl om det skulle være en 210, 183 eller en 380.
Skæbnen ville, at en nærmest ny 380´er dukkede op til en fin pris, og så endte det med den.
I bagkundskabens klare lys, er jeg glad for at jeg ikke valgte en 210´er, da jeg faktisk er ret glad for de "små" sekunder kl.09.00
Derudover synes jeg også rigtigt godt om logo´et på skiven, så alt i alt, er jeg sikker på at det var det rette valg.
En Panerai 380´er ser således ud for dem der er i tvivl

I starten da jeg blev introduceret for Panerai var det kronebeskytteren på deres Luminor modeller jeg faldt for.
Herunder illustreret med en 111´er på badeferie i Italien

Radiomir modellerne syntes jeg slet ikke om, bla. pga. kronen og bøjlesystemmet til remfastgørelse.
Det så i mine øjne lidt forældet ud, hvilket jeg sidenhen opdagede at der var en grund til.
Men som tiden gik og der blev kigget på flere og flere billeder af forskellige Radiomir´s, begyndte alt at ændre sig
Faktisk blev jeg mere og mere interesseret i dem, og nåede frem til konklusionen, at det skulle prøves
Hvordan har jeg det så efter at have haft uret (og gået med det uafbrudt) i en uges tid?
Jeg er overraskende positiv........
Jeg havde lidt små bekymringer, om det var "for" blankt og lavt på armen, og dermed kom til at have et andet udtryk, end jeg ønskede.
Det er dog ikke tilfældet IMHO, da det faktisk virker ret "råt" på armen, på trods af de nævnte ting.
Og så blev det tid til et wristshot

Den flade profil på uret gør at det, nemmere end mit Luminor, smutter op under trøjen/skjorten.
Og samtidig er det heller ikke så udsat for kollisioner, som højere ure
Et billede fra hver side af profilen.


På nuværende tidspunkt er det faktisk kronen og remtilslutningen, der er det der tiltaler mig mest ved uret.
Det gør at der er lidt historisk vingesus over det, da det jo er, et gammelt kassedesign fra Rolex og senere Panerai.
Dermed får JEG lidt vintage fornemmelse, uden uret egentlig er vintage. Det synes jeg ret godt om
Og som tidligere nævnt, også uden at uret prøver at "fake" vintage med prepatineret Luminova og lign.

Uret har fast bagkasse med simple graveringer, uden de store armbevægelser.

Nogle synes at et Panerai SKAL have fast bagkasse, men andre godt kan lide at kunne se værket. (jeg er til begge dele)
Værket er ikke et horologisk mirakel, men nærmere en stabil arbejdshest, som er nem og billig at vedligeholde.
Det hedder OP XI og er baseret på et standard ETA 6497/2 med små ændringer fra Panerai - primært svanhalsregulering og graveringer.
Herunder Panerai´s egen beskrivelse af værket:
16 1/2 lignes
17 jewels
Bridges personalised by Panerai
Glucydur balance with Nivarox spring
21,600 VPH
Incabloc shock protection
56 hours power reserve
Lige et par billeder til, så det ikke kun er kedelig tekst


Kasseforarbejdningen er overraskende bedre end på de Luminor (ikke 50´er kasse) jeg har haft i hænderne.
Jeg synes at det virker mere som et "luksus" ur, hvorimod Luminor virker mere tool-agtig (uden at skulle kategorisere

Vi har tit talt om hvor god Luminovaen er på vores ure, og der er virkelig lys på drengen i en forholdsvis kort periode, hvorefter det fader langsomt ud.
Denne Panerai model har ikke sandwichskive, som mange andre, men derimod malet skive. Sammenlignet med min 176´er (med sandwichskive) lyser dette mere "klart"


Og så skal jeg nok stoppe mit sludder - dog ikke uden et "hånd i lommen" billed
Mvh. KimT Tjek min Instagram ved at klikke her

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)